Arbejdsrettens dom: Udmåling af bod for gentagne sygeplejerske-arbejdsnedlæggelser

Sagen omhandlede spørgsmålet om udmåling af bod i tilfælde, hvor sygeplejersker fortsatte med overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, selv efter gentagne pålæg fra Arbejdsretten om at genoptage arbejdet og holde det normaliseret. Klager var Regionernes Lønnings- og Takstnævn, der repræsenterede fem regioner, mens indklagede var Fagbevægelsens Hovedorganisation på vegne af Dansk Sygeplejeråd og et antal af forbundets medlemmer.

Baggrund for Sagen

Efter en lovændring den 27. august 2021 blev sygeplejerskernes overenskomster fornyet, og fredspligten genindtrådte. På trods heraf iværksatte et antal sygeplejersker systematiske, kortvarige arbejdsnedlæggelser fra den 30. august 2021. Disse aktioner fortsatte i perioden frem til den 3. november 2021, fordelt på 30 dage og omfattende flere hundrede sygeplejersker på forskellige hospitaler landet over. Arbejdsretten havde gentagne gange (den 9., 16., 23., 30. september samt 7. og 14. oktober 2021) pålagt de strejkende at genoptage arbejdet og havde udmålt skærpet timebod på 86 kr. (efter en indledende bod på 56 kr.).

Medieomtale viste, at sygeplejerskerne, organiseret uden om fagforeningen via sociale medier, var indstillet på at fortsætte aktionerne trods retslige pålæg og bøder, med henvisning til et ønske om at fastholde pres på politikerne for højere løn og bedre arbejdsvilkår. Klager havde den 7. oktober 2021 varslet, at man ville nedlægge påstand om en yderligere skærpelse af bodsansvaret for fremtidige arbejdsnedlæggelser.

Centrale Juridiske Spørgsmål og Argumenter

Det centrale spørgsmål var, om der var grundlag for at udmåle en særlig skærpet timebod på 152 kr. (eller et andet beløb over 86 kr.) for arbejdsnedlæggelserne fra den 8. oktober til den 3. november 2021, i lyset af de gentagne overtrædelser af fredspligten og de forudgående pålæg og bøder.

• Klagerens påstand: Regionerne argumenterede for en bod på 152 kr. pr. time. De fremhævede:
  • Arbejdsnedlæggelsernes betydelige omfang, systematiske karakter og koordinering.
  • Fortsættelsen af aktionerne trods gentagne pålæg og skærpet bod på 86 kr., hvilket indikerede ligegyldighed over for Arbejdsrettens afgørelser.
  • At regionerne som arbejdsgivere på et samfundskritisk område reelt ikke havde mulighed for at udøve retorsion (f.eks. fritstilling) for at bringe arbejdsnedlæggelserne til ophør, i modsætning til private virksomheder.
  • At en bod på 152 kr. ville skabe sammenhæng med bøder til tjenestemænd på samme lønniveau og afspejle konfliktens karakter.
• Indklagedes påstand: Fagbevægelsens Hovedorganisation påstod frifindelse mod betaling af en timebod på 86 kr. De anførte:
  • Der var ingen praksis eller særligt grundlag for en yderligere skærpelse af en allerede skærpet bod; Arbejdsretten havde tidligere afvist dette.
  • Bodstaksterne er faste og reguleres efter lønudviklingen, uanset omfang, varighed eller antal pålæg, og gælder ens for offentlige og private overenskomstområder.
  • Tjenestemandsrettens bødesystem kunne ikke overføres til overenskomstansatte.
  • Udtalelser fra regionsrådsformanden anerkendte sygeplejerskernes reelle og alvorlige baggrund for at aktionere.

Arbejdsrettens Afgørelse og Begrundelse

Arbejdsretten konstaterede, at de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i perioden fra den 8. oktober til den 3. november 2021 fandt sted efter gentagne pålæg fra Arbejdsretten om at genoptage og normalisere arbejdet. Forud for denne periode var der allerede fem til seks gange givet pålæg, og der var gentagne gange udmålt skærpet bod på 86 kr. pr. time. Disse gentagne pålæg og bøder havde ikke ført til, at arbejdsnedlæggelserne ophørte.

Retten tog stilling til, om sygeplejerskerne skulle pålægges den sædvanlige skærpede bod på 86 kr. pr. strejketime, som indklagede påstod, eller en særlig skærpet bod på 152 kr. pr. strejketime, som klager påstod.

Arbejdsretten begrundede sin afgørelse som følger:

• Det gældende bodssystem for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser har faste takster for almindelig bod (56 kr. for faglærte) og skærpet bod (86 kr.), der anvendes ved fortsat arbejdsnedlæggelse efter pålæg om ophør.
• Bodstaksterne er fastsat ud fra en sammenhæng mellem lønniveau og bodsbeløb, hvilket sikrer forudsigelighed og let administration.
• Der er ikke fastsat en takst for en særlig skærpet timebod for arbejdsnedlæggelser, der fortsætter efter gentagne pålæg. I sådanne tilfælde anvendes den sædvanlige skærpede takst (86 kr.), medmindre retten finder særligt grundlag for at fravige dette.
• Arbejdsrettens hidtidige praksis indeholder ingen eksempler på, at retten har fundet grundlag for bodsskærpelse ud over de sædvanlige takster, selv ved et stort antal kortvarige arbejdsnedlæggelser over længere tid trods gentagne pålæg og betydeligt økonomisk tab.
• Retten fandt, at der – uanset arbejdsnedlæggelsernes betydelige omfang og systematiske karakter – ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fravige det klare udgangspunkt om anvendelse af den sædvanlige skærpede timebod på 86 kr.
• Bødesanktionering af tjenestemænd kan ikke anvendes som vejledning for overenskomstansatte, da tjenestemænd har særlige rettigheder og pligter.
• Det forhold, at der er tale om et følsomt driftsområde med samfundskritiske funktioner, hvor regionerne som arbejdsgivere ikke har reel mulighed for at tage andre retlige skridt for at normalisere arbejdet, kan ikke føre til en højere skærpet bod end den, overenskomstansatte på andre områder ville blive pålagt under lignende omstændigheder.

Som følge heraf tog Arbejdsretten indklagedes påstand til følge.

Domslut

De på bilag 9-15 og 24-41 nævnte medlemmer af Dansk Sygeplejeråd skal til Regionernes Lønnings- og Takstnævn hver betale en bod på 86 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelser fra og med den 8. oktober til og med den 3. november 2021.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn skal inden 14 dage efter domsafsigelsen betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.