Bortvisning af vægter efter udeblivelse uden sygemelding var berettiget

Sagen omhandlede, hvorvidt bortvisningen af vægter A fra Vagtselskab X var berettiget, efter at han udeblev fra arbejde uden sygemelding. Klager, Serviceforbundet for A, nedlagde påstand om, at bortvisningen var uberettiget, og krævede løn i opsigelsesperioden på 112.041,91 kr. med procesrente. Indklagede, DI Overenskomst II for Vagtselskab X, påstod frifindelse.

Baggrund for Sagen

A blev ansat som vægter den 1. juli 2017. Natten mellem den 16. og 17. september 2018 beskadigede han sin vagtbil. Efterfølgende opsatte direktøren en meddelelse på informationsvæggen, der kritiserede skaden og de medfølgende omkostninger på 10.500 kr. + moms, og antydede, at dette ville begrænse midler til udstyr. A var vred over opslaget og drøftede det med tillidsrepræsentanten, der aftalte et møde med vagtchefen.

Den 1. oktober 2018, da A mødte på arbejde, konstaterede han et nyt, lignende opslag vedrørende en anden vægters kørselsuheld, igen med kritik af omkostninger og en opfordring til at være "vågen og udhvilet". Kl. 18.50 ringede A til vagtchefen og meddelte i kraftige vendinger, at han ikke ville køre sin vagt, at han tog hjem, og at virksomheden ikke måtte kontakte ham. Han afbrød derefter samtalen.

Direktøren kontaktede tillidsrepræsentanten, der umiddelbart efter ringede til A. A var stærkt ophidset og fastholdt, at han "ikke ville mere" og var kørt hjem. Tillidsrepræsentanten informerede ham om, at problemet med opslagene allerede var under drøftelse, tilbød et møde næste morgen og gjorde ham opmærksom på de mulige konsekvenser af hans udeblivelse. A fastholdt dog sit standpunkt.

Virksomheden hørte intet fra A den følgende dag. Ved brev af 3. oktober 2018 blev A bortvist med henvisning til "grov arbejdsvægring og fravær anses som udeblivelse fra tjeneste". A meldte sig ikke syg, hverken den 1. oktober eller efterfølgende.

Bevisførelse

Sagen blev mundtligt forhandlet den 25. september 2019. Der blev afgivet forklaringer af A, direktør B, vagtchef C og tillidsrepræsentant D. Efter bevisførelse og procedure kunne der ikke opnås enighed blandt voldgiftsrettens medlemmer, og afgørelsen blev truffet af opmanden.

Opmandens Afgørelse og Begrundelse

Opmanden lagde til grund, at A den 1. oktober 2018 i stærkt ophidset tilstand meddelte vagtchefen, at hans vagt ikke ville blive kørt, at han tog hjem, og at virksomheden ikke måtte kontakte ham. Dette standpunkt fastholdt han kort tid efter over for tillidsrepræsentanten, der kontaktede ham på virksomhedens vegne.

• A meldte sig ikke syg den 1. oktober, hverken over for vagtchefen eller tillidsrepræsentanten.
• Han afgav heller ikke efterfølgende nogen sygemelding, inden han den 3. oktober blev bortvist.
• Selvom A med rette var vred over tonen og indholdet af opslagene, og lød meget ophidset, fandtes der intet grundlag for at antage, at han måtte forlade arbejdsstedet på grund af sygdom eller i en sygelignende tilstand.
• Hverken de afgivne forklaringer eller omstændighederne i øvrigt gav anledning til at tro, at virksomheden burde have haft grund til at antage sygdom.

Da virksomheden endnu den 3. oktober ikke havde modtaget nogen sygemelding fra A, fandtes bortvisningen at være sket med rette. Indklagede blev derfor frifundet.

Hver part bærer egne omkostninger og skal betale halvdelen af opmandens honorar.