Manglende implementering af arbejdstidsdirektivets artikel 8 i Jord- og Betonoverenskomsten

Sagen omhandler en uoverensstemmelse mellem 3F/Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (3F/BJMF) og Dansk Byggeri vedrørende implementeringen af EU's arbejdstidsdirektiv, specifikt artikel 8 om varigheden af natarbejde, i Jord- og Betonoverenskomsten 2017. Tvisten opstod i forbindelse med planlægning af tunnelarbejde på Københavns Metro, hvor der var uenighed om muligheden for 12 timers natdrift, især i lyset af, om tunnelarbejde skulle betragtes som "særlig risikofyldt beskæftigelse".

Baggrund og Parternes Påstande

3F/BJMF gjorde gældende, at tunnelarbejdet er særlig risikofyldt, og at den planlagte arbejdstidstilrettelæggelse med 12 timers natarbejde er i strid med gældende regler, herunder DA/LO-aftalen om implementering af arbejdstidsdirektivet. De påstod, at direktivets artikel 8 ikke er implementeret i Jord- og Betonoverenskomsten 2017, og at DA/LO-aftalen af 7. januar 2000 er den gældende implementering. Desuden påstod de, at tunnelarbejdet er særlig risikofyldt i henhold til DA/LO-aftalen.

Dansk Byggeri påstod frifindelse over for 3F/BJMF's påstand om manglende implementering. De nedlagde en selvstændig påstand om, at arbejdstidsdirektivet er implementeret i Jord- og Betonoverenskomsten ved protokollat af 21. februar 1996. Dansk Byggeri argumenterede for, at overenskomstparterne korrekt har implementeret direktivet, og at hele direktivet er aftalt som en del af overenskomsten. De fremhævede, at farligt arbejde i arbejdsmiljølovens forstand ikke nødvendigvis er styrende for, hvad der i relation til arbejdstidsdirektivet skal anses for særlig risikofyldt beskæftigelse, og at overenskomstparterne netop har undladt at aftale særregler herom. Dansk Byggeri henviste også til tidligere praksis med 12 timers natskifte og anførte, at 3F/BJMF havde fortabt adgangen til at gøre indsigelse på grund af passivitet over en lang årrække.

Bevisførelse og Tidligere Praksis

Sagen inkluderede forklaringer fra tidligere faglige sekretærer og direktører, der havde deltaget i overenskomstforhandlinger og udarbejdelsen af implementeringsprotokollatet fra 1996. Der blev fremlagt dokumentation for den historiske implementering af arbejdstidsdirektivet i Danmark, herunder Arbejdsministeriets notater, Folketingets beretninger og Kommissionens åbningsskrivelse, der udtrykte bekymring for den danske implementeringsmodel. Opmanden tog også stilling til tidligere faglige voldgiftssager og korrespondance med Arbejdstilsynet vedrørende tunnelarbejde, hvor Arbejdstilsynet havde udtalt, at underjordisk bygge- og anlægsarbejde anses for særligt farligt arbejde. I en tidligere sag fra 2019 blev det anerkendt, at der var sket brud på overenskomstens implementering af arbejdstidsdirektivets artikel 8, nr. 2, vedrørende særlig risikofyldt natarbejde.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Arbejdsretten fastslår, at den danske stat har ansvaret for at sikre korrekt og fuldkommen gennemførelse af EU's arbejdstidsdirektiv. Selvom implementering delvist kan ske via kollektive overenskomster, skal disse leve op til EU-rettens krav. Hvis en overenskomst ikke opfylder disse krav, finder DA/LO-aftalen af 7. januar 2000 eller loven om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet subsidiært anvendelse.

Opmanden vurderer, at:

• EU-retlige krav til direktivgennemførelse: Direktivbestemmelser skal implementeres ved bindende, specifikke, bestemte og klare bestemmelser, der giver de berørte fuldt kendskab til og mulighed for at håndhæve deres rettigheder. En generel retlig ramme kan være tilstrækkelig, hvis den giver sikker hjemmel for fuld anvendelse.
• Specifikke krav til arbejdstidsdirektivet: Direktivet forudsætter national præcisering af begreber som "natperiode", "natarbejder", referenceperioder og definition af "særlig risikofyldt beskæftigelse". Fravigelser fra direktivets bestemmelser kræver "tilsvarende kompenserende hvileperioder" eller "tilsvarende beskyttelse".
• Implementeringsaftalen i Jord- og Betonoverenskomsten: Protokollatet fra 1996 (videreført i 2017-overenskomsten) fastslår, at overenskomsten "ikke er i strid med" direktivet, og at direktivet anses for implementeret. Opmanden lægger til grund, at hensigten var en korrekt og fuldstændig implementering.
• Bedømmelse af implementering af artikel 8:
  • Parternes enighed om implementering er i sig selv uden betydning; det er en retlig bedømmelse, om EU-rettens krav er opfyldt.
  • En formulering om, at overenskomsten "ikke er i strid med" direktivet, er ikke ensbetydende med, at direktivets krav til klarhed og tilgængelighed af rettigheder er opfyldt.
  • Arbejdstidsdirektivet er detaljeret og kræver national præcisering. En blankohenvisning er som udgangspunkt ikke tilstrækkelig for rettigheder, der kræver præcisering.
  • Jord- og Betonoverenskomsten indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser, der forholder sig til rettighederne i artikel 8, herunder begrænsninger for lokalaftaler om arbejdstid ved særlig risikofyldt beskæftigelse eller alternativ beskyttelse.
  • Tavsheden på dette væsentlige beskyttelsespunkt betyder, at kravene til et sikkert retsgrundlag, specifik og klar regelangivelse samt klar og transparent regeltilgængelighed ikke er opfyldt.
  • Oplysninger om praksis og passivitet afskærer ikke 3F/BJMF fra at gøre gældende, at artikel 8 ikke er implementeret.

Afgørelse:

• Dansk Byggeri skal anerkende, at artikel 8 om varigheden af natarbejde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden ikke er implementeret i Jord- og Betonoverenskomsten 2017.
• Dansk Byggeris selvstændige påstand afvises, da den er for generel og ubestemt til at kunne tages under påkendelse, idet implementering skal vurderes rettighed for rettighed.
• Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.