Uoverensstemmelse om beregning af bidrag til søgnehelligdagsordning for gastronomer

Sagen angik forståelsen og administrationen af en særlig søgnehelligdagsordning for fuldtidsansatte faglærte gastronomer i Københavnsområdet, som er aftalt i et protokollat til Hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Ordningen indebærer, at virksomheder indbetaler et beløb til 3F København, som derefter indsætter og aflønner afløsere, når fastansatte afspadserer.

De centrale spørgsmål var, om to specifikke tillæg – Særligt løntillæg og Bidrag til sundhedsordning – skulle indgå i beregningen af det beløb, virksomhederne skulle indbetale til ordningen. Derudover var der spørgsmål om, hvorvidt der var pligt til at indsætte afløsere, hvis fastansatte afspadserede på en helligdag, og om der uretmæssigt var stillet betingelse om, at en afløser skulle være medlem af 3F København.

Parternes Hovedsynspunkter

HORESTA argumenterede for, at protokollat 5 udtømmende angiver, hvordan afregningsbeløbet skal opgøres, og at hverken Særligt løntillæg eller Bidrag til sundhedsordning er nævnt og derfor ikke kan medtages. De hævdede, at nye overenskomsttillæg ikke automatisk kan indgå i ordningen. HORESTA mente desuden, at afspadsering kunne ske på helligdage, og at et krav om 3F-medlemskab for afløsere var i strid med foreningsfrihedsloven. De krævede tilbagebetaling af for meget opkrævede beløb for de seneste fem år.

3F fastholdt, at ordningen altid har haft til formål at give en løn, der modsvarer overenskomsten, og at det var en naturlig fælles forudsætning, at afregningsbeløbet skulle følge lønudviklingen. De argumenterede for, at Særligt løntillæg og Bidrag til sundhedsordning var integrerede dele af overenskomsten, der skulle indgå i beregningen. 3F bestred, at afspadsering kunne ske på helligdage, da ordningen kompenserer for arbejde på helligdage. De afviste også at have stillet krav om medlemskab for afløsere og påpegede HORESTAs passivitet. Endelig anførte 3F, at et eventuelt tilbagebetalingskrav kun kunne rejses mod 3F København, ikke mod 3F, og at 3F København havde handlet i god tro på grund af uklarhed i overenskomstgrundlaget.

Sagens Behandling og Bevisførelse

Sagen blev behandlet af en faglig voldgiftsret. Der blev afgivet forklaringer fra repræsentanter for HORESTA og 3F København. Det blev oplyst, at ordningen har eksisteret siden 1968, og at HORESTA gentagne gange har forsøgt at afskaffe den. Der havde ikke været drøftelser om, hvorvidt nye tillæg skulle have betydning for afregningsbeløbet. 3F København havde siden 2009 indregnet det særlige løntillæg og siden 2015 bidraget til sundhedsordningen i afregningsbeløbet. Afspadseringskort fra 3F København angav, at afspadsering ikke kunne afholdes på helligdage, og at afløseren skulle være medlem af 3F København, hvilket HORESTA hævdede ikke at have kendskab til.

Afgørelse om afregningsbeløbet

Arbejdsretten fandt, at forståelsen af protokollat 5 om søgnehelligdagsordningen skal tage udgangspunkt i ordlyden, som alene omfatter de nævnte elementer. Der blev ikke fundet grundlag for en fælles forudsætning om, at nye overenskomsttillæg automatisk skulle medtages i afregningsbeløbet.

• Bidrag til sundhedsordning: Det blev ikke anset for stridende mod protokollat 5, at 3F København har indregnet bidrag til sundhedsordningen på 0,15 % i afregningsbeløbet. Begrundelsen var, at sundhedsordningen og dens bidrag er så tæt knyttet til og sammenvævet med arbejdsmarkedspensionsordningen, at bidraget naturligt må anses for omfattet af angivelsen "arbejdsgiverens bidrag til den aftalte arbejdsmarkedspension".
• Særligt løntillæg: Det blev fastslået, at det er overenskomststridigt at opkræve det særlige løntillæg som en del af afregningsbeløbet. Tillægget er ikke omfattet af ordlyden og kan ikke henføres under "feriegodtgørelse", som sigter til ferieloven. HORESTA havde ikke fortabt adgangen til at gøre indsigelse ved passivitet.

Afgørelse om tilbagebetalingskravet

De indklagede blev frifundet for HORESTAs påstand om tilbagebetaling af for meget opkrævet bidrag til Sundhedsordning og Særligt løntillæg.

• 3F: 3F blev frifundet, da de ikke havde modtaget beløbet, og der ikke var grundlag for at pålægge dem at hæfte for eventuelle tilbagebetalingskrav mod 3F København.
• 3F København: 3F København blev også frifundet for tilbagebetalingskravet. Begrundelsen var, at overenskomstparterne har et fælles ansvar for udformningen af overenskomstgrundlaget og henlæggelsen af administrationen til 3F København. Grundlaget for beløbsfastsættelsen er fremstået uklart for administrator, og 3F København fungerer som mellemmand, hvor det modtagne beløb skal udbetales til afløserne i løn. Under disse særegne omstændigheder fandtes der ikke grundlag for at kræve tilbagebetaling.

Afgørelse om afspadsering på en helligdag

Indklagede blev frifundet for påstanden om, at afspadsering kan ske på helligdage. Ordningen har som baggrund, at der arbejdes på søgnehelligdage, og det forekommer naturligt at forstå den således, at afspadsering må ske på andre dage. Denne praksis har været fulgt i 50 år uden indsigelse, hvilket understøtter forståelsen.

Afgørelse om krav til afløsere om medlemskab af 3F København

Indklagede blev frifundet for påstanden om, at 3F København har stillet betingelse om, at en afløser skal være medlem af 3F København. Det blev ikke med fornøden sikkerhed godtgjort, at en sådan betingelse er blevet håndhævet. Angivelsen i afspadseringskortet var under redigering, og der var ingen oplysninger om tilfælde, hvor ikke-medlemmer var blevet afvist som afløsere.