Fortolkning af Oplysnings- og Samarbejdsfonds formål: Dækning af specifikke arrangementer

Denne sag omhandlede en tvist mellem 3F København og Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) vedrørende forståelsen og rækkevidden af en bestemmelse i parternes overenskomstgrundlag om brug af midler fra Oplysnings- og Samarbejdsfonden. Fonden, der blev oprettet i 2014, havde til formål at dække udgifter til oplysning af medarbejdere under overenskomsten om arbejdsmarkeds- og samarbejdsforhold i Danmark. Uenigheden centrerede sig om, hvad der konkret faldt ind under denne formålsbeskrivelse.

Baggrund for Sagen

Parterne havde i december 2014 underskrevet vedtægter for fonden, som specificerede, at fonden skulle dække udgifter til oplysning om arbejdsmarkeds- og samarbejdsforhold, eksempelvis udgifter til tolke, oplægsholdere, transport, fortæring og materialer ved møder og kurser. Bestyrelsen, der var paritetisk sammensat, skulle træffe beslutninger i enighed. I november 2015 blev det yderligere præciseret, at arrangementer så vidt muligt skulle beskrives i budgettet, men at ad hoc-arrangementer kunne afholdes på forbundets egen risiko, hvis de ikke efterfølgende blev godkendt af bestyrelsen.

Centrale Spørgsmål og Argumenter

Det primære spørgsmål var, hvor snævert formålsbeskrivelsen 'oplysning om arbejdsmarkeds- og samarbejdsforhold i Danmark' skulle fortolkes. 3F København argumenterede for en bredere fortolkning, der inkluderede mere specifikke og praktiske orienteringer, især i lyset af, at mange af budmedarbejderne var udlændinge uden forudgående kendskab til danske arbejdsmarkedsforhold. DMA's position var, at visse arrangementer faldt uden for fondens formål.

Der blev afgivet forklaringer af flere vidner, herunder direktør Søren Bak-Jensen, formand Lars Kern, tolk Barbara Alpar, samt nuværende og tidligere tillidsrepræsentanter og faglige sekretærer. Sagen blev procederet af faglig sekretær Henrik Forchhammer for 3F København og advokat Pia Rude Truelsen for DMA. Da der ikke kunne opnås enighed blandt de partsvalgte medlemmer af voldgiftsretten, blev afgørelsen truffet af opmanden, fhv. højesteretspræsident Poul Søgaard.

Arbejdsrettens Afgørelse og Begrundelse

Opmanden fastslog, at formålsbeskrivelsen for Oplysnings- og Samarbejdsfonden ikke kunne opfattes så snævert, at den kun omfattede arrangementer med en generel orientering om det danske overenskomstsystem. Begrundelsen var, at en stor del af budene under overenskomsten er udlændinge, som har behov for kendskab til, hvordan overenskomster forstås og anvendes i praksis, herunder i forbindelse med konkrete tvister.

• Dækningsomfang:

  • Orientering om behandlingen af konkrete tvister blev anset for omfattet af fondens formål.
  • Selve den fagretlige behandling af tvister faldt dog uden for formålet.
  • Arrangementer, der indeholdt både formålsdækkende og ikke-formålsdækkende dele, kunne potentielt opnå delvis dækning efter en konkret vurdering af bestyrelsen.
  • Ordningen hvilede på tillid, og begge parter havde pligt til loyalt at følge aftalerne.

• Vurdering af Konkrete Arrangementer:

  • Arrangement nr. 13: Vedrørte varsling af nye distrikter, løn, struktur, røverier, forsikring, erstatning og sikkerhed. Opmanden vurderede, at emnet 'varsling af nye distrikter' faldt uden for formålet, mens flere af de øvrige emner faldt inden for. Opmanden henstillede, at udgiften til arrangement nr. 13 blev dækket af fonden.
  • Arrangement nr. 18: Angik specifikt varslingen af nye omdelerdistrikter. Dette faldt efter opmandens vurdering uden for fondens formål.
  • Arrangement nr. 17: En indkaldelse fra forbundet til et møde om forslag til Budoverenskomsten, som skulle fornys. Dette faldt klart uden for fondens formål.
  • Arrangement nr. 6 (Operaen) og påtænkt arrangement på Arbejdermuseet: Disse blev ikke endeligt behandlet af bestyrelsen eller gennemført, og opmanden afstod derfor fra at vurdere dem.

• Endelig Afgørelse:

  • Parterne tog opmandens tilkendegivelse til efterretning.
  • De accepterede henstillingen om dækning af arrangement nr. 13.
  • De accepterede, at udgifterne til arrangement nr. 17 og 18 ikke blev dækket af fonden.
  • Kendelse blev frafaldet, da parterne accepterede opmandens tilkendegivelse.
  • Parterne skulle hver betale halvdelen af udgiften til opmanden.