Fritstillede læreres ret til løn under lockout

Sagerne omhandlede, hvorvidt 29 lærere, der var fritstillede på tidspunktet for en lockout, var omfattet af lockouten og dermed berettigede til løn i lockoutperioden. Lockouten, der varede fra den 1. til og med den 26. april 2013, var en konsekvens af forgæves overenskomstforhandlinger, primært vedrørende lærernes arbejdstidsnorm.

Parter

• Klager (AR2016.0188): Lærernes Centralorganisation (LC) for Danmarks Lærerforening
• Indklagede (AR2016.0188): Kommunernes Landsforening (KL) for Billund Kommune m.fl.
• Klager (AR2016.0189): Lærernes Centralorganisation (LC) for Uddannelsesforbundet og Frie Skolers Lærerforening
• Indklagede (AR2016.0189): Moderniseringsstyrelsen for Fredericia Realskole m.fl.

Baggrund og Hovedspørgsmål

En række lærere, der var fritstillede før lockouten, blev trukket i løn for lockoutperioden. Klagerne mente, at disse lærere ikke var omfattet af lockouten, da deres krav på løn udsprang af individuelle fritstillingsaftaler og ikke af overenskomsten. Indklagede fastholdt, at fritstillede medarbejdere var omfattet af lockouten på lige fod med øvrige ansatte.

Klagerens Argumenter

Lærernes Centralorganisation anførte, at fritstillede medarbejdere ikke skulle omfattes af konflikten, da de var frigjort fra deres arbejdsforpligtelse. De argumenterede for, at:

• Fritstilling indebærer et løfte om betaling af erstatning svarende til løn, uanset om den pågældende ville have fået andet arbejde.
• Lockouten ændrer ikke kommunernes individuelle forpligtelser til at honorere krav, der ikke hviler på overenskomsten eller modsvares af arbejde omfattet af overenskomsten.
• Fritstillede medarbejdere er frigjort for deres arbejdsforpligtelse, og da lockout tager sigte på at udelukke arbejdskraft, var der for dem ingen arbejdskraft at udelukke.
• Der var ikke grundlag i lovgivning, overenskomst eller arbejdsretlige principper for at foretage løntræk i de fritstilledes erstatning.
• De henviste til tidligere arbejdsretlig praksis (AR1999.894, AR2006.256, AR2008.179) og arbejdsretlig litteratur.

Indklagedes Argumenter

Kommunernes Landsforening og Moderniseringsstyrelsen argumenterede for, at fritstillede medarbejdere var omfattet af lockouten på lige fod med deres kolleger. De fremførte, at:

• Fritstillede medarbejdere alene er fritaget for deres arbejdsforpligtelse, mens øvrige rettigheder og pligter i ansættelsesforholdet fortsat består.
• Det primære formål med en lockout er at lægge økonomisk pres på den faglige organisation og dens medlemmer.
• Hovedaftalerne indeholder ikke forbud mod at lockoute fritstillede medarbejdere, og lockoutvarslerne undtog dem ikke.
• Termerne "beskæftiget" og "ansat" i lockoutvarslerne skulle forstås synonymt.
• En fritstilling indebærer ikke en udvidet lønforpligtelse under lockout.
• I lighed med sygemeldte eller barslende medarbejdere, der også omfattes af lockout, selvom de ikke aktivt arbejder, skulle fritstillede også omfattes.
• At undtage fritstillede ville svække lockoutens effektivitet og skabe urimelig forskelsbehandling.
• De henviste til en faglig voldgiftskendelse af 3. maj 1999 og funktionærlovens § 2, stk. 10, der lader individuelle opsigelsesvarsler vige for kollektivarbejdsretlige varslingsbestemmelser.

Sagsfremstilling og Beviser

Sagen inkluderede eksempler på fritstillingsaftaler og korrespondance om løntræk under lockouten. Der blev fremlagt hovedaftaler mellem parterne samt vejledninger fra Lærernes Centralorganisation, Kommunernes Landsforening og Moderniseringsstyrelsen om overenskomstmæssige arbejdskonflikter. Tidligere retspraksis og voldgiftskendelser blev også inddraget i parternes argumentation.

Arbejdsrettens Begrundelse og Resultat

Sagerne omhandlede, hvorvidt 29 lærere, der var fritstillede eller fritaget for tjeneste under lockouten af kommunalt og statsligt ansatte lærere fra den 1. til og med den 26. april 2013, var omfattet af lockouten og dermed ikke berettigede til løn.

Lockouten var varslet i medfør af hovedaftalerne mellem parterne, som anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning, herunder lockout. Lockout er defineret som arbejdsgiverens nægtelse af at modtage de ansattes arbejdskraft.

Arbejdsretten fandt, at:

• En fritstillet medarbejder fortsat er ansat og aflønnes af sin arbejdsgiver, selvom vedkommende er fritaget for arbejdsopgaver.
• Ansættelsesforholdet for de fritstillede lærere bestod fortsat under lockouten.
• Selvom fritstillede lærere allerede var fritaget for arbejdsforpligtelsen, måtte de på lige fod med øvrige ansatte lærere anses for omfattet af gruppen af ansatte lærere.
• For Moderniseringsstyrelsens lockout, der omfattede lærere, der var "beskæftiget", fandt Arbejdsretten, at fritstillede lærere måtte anses for at være "beskæftigede", idet udtrykkene "ansat" og "beskæftiget" anvendes synonymt i retspraksis (jf. U 1973.303 H og U 2000.504 H).
• Retsstillingen for fritstillede lærere under en lovlig arbejdsstandsning er ikke parallel med den retsstilling, der gælder under en overenskomststridig arbejdsstandsning (forskellig fra AR1999.894, men parallel med kendelsen af 3. maj 1999 i faglig voldgift).
• Arbejdsgiverens individuelle tilkendegivelser og aftaler med de fritstillede lærere om løn under fritstillingen kunne ikke anses for at omfatte situationen, hvor der gennemføres en lockout.

Afgørelse

Arbejdsretten tog de indklagedes påstand om frifindelse til følge. Dette betyder, at de fritstillede lærere ikke havde krav på vederlag for den periode, hvor lockouten varede.

Kommunernes Landsforening for Billund Kommune m.fl. og Moderniseringsstyrelsen for Fredericia Realskole m.fl. blev frifundet. Lærernes Centralorganisation blev pålagt at betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.