Faglig voldgiftssag vedrørende påståede lønmæssige misforhold for 10 medarbejdere hos Grundfos A/S

Sagen omhandlede en faglig voldgift mellem CO-industri (for Teknisk Landsforbund) og DI Overenskomst I (for Grundfos A/S) vedrørende fortolkningen af Industriens Overenskomst § 3, stk. 5, om misforhold i lønforhold. CO-industri havde anlagt 10 lønsager på vegne af individuelle medarbejdere hos Grundfos A/S, idet de påstod, at der forelå misforhold i de pågældendes lønforhold sammenholdt med virksomhedens egne lønstatistikker.

Baggrund og Parter

Grundfos A/S beskæftiger ca. 525 medarbejdere omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, herunder ca. 275 teknikere. Sagen angik 10 medarbejdere fra grupperne "Teknikere i ingeniørjob" og "Maskinteknikere". Klager påstod, at disse medarbejderes løn lå under niveauet i virksomhedens lønstatistikker (bilag 2), som tidligere var anvendt i henhold til en nu opsagt kutyme. Lønstatistikkerne viste løn som funktion af dimittendår eller alder i tre kurver (nedre, median, øvre/25%, median, 75%). Vidner forklarede, at graferne aldrig var en facitliste, men et afsæt for forhandling, hvor den enkeltes indsats og andre faktorer indgik.

Klagerens Argumentation

CO-industri anførte, at der forelå misforhold efter § 3, stk. 5, da virksomheden ikke havde efterlevet § 3, stk. 2 (individuel løn skal udtrykke indsats, kvalifikationer mv.), og de enkelte ansatte fik for lidt i forhold til de øvrige. De mente, at sammenligning kunne ske internt i virksomheden, og at der ikke var en nedre grænse for antallet af medarbejdere i en misforholdssag. CO-industri fastholdt, at det var deres skøn, der var afgørende for, om misforhold "skønnes at være til stede", og at der derfor ikke var grundlag for afvisning.

Indklagedes Argumentation

DI for Grundfos A/S påstod principalt afvisning og subsidiært frifindelse. De argumenterede for, at sagen reelt var 10 individuelle lønsager, som efter § 3, stk. 4, udtrykkeligt ikke kan bringes for faglig voldgift. De mente, at forbuddet ikke kunne omgås ved at kumulere enkeltsager. Indklagede fremhævede, at misforholdsbestemmelsen i § 3, stk. 5, tager sigte på lønforholdene "som helhed taget" for en medlemsgruppe, og at afgørende er en sammenligning med tilsvarende arbejde på sammenlignelige virksomheder, ikke interne lønstatistikker som afgørende bevis. De anførte, at 10 teknikere ud af ca. 275 var for få til at påvise misforhold for gruppen som helhed, og at klagers fortolkning ville give misforholdsbestemmelsen et nyt indhold, der ville ødelægge den lønspredning, som overenskomsten forudsætter.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Bestemmelsen i Industriens Funktionæroverenskomsts § 3, stk. 5, om uoverensstemmelser om lønforhold, der kan behandles ved faglig voldgift i tilfælde af misforhold "som helhed taget", skal forstås i overensstemmelse med arbejdsretlig praksis. Dette indebærer følgende:

• En sag om misforhold skal angå en virksomheds lønniveau for en medlemsgruppe taget som en helhed.
• Lønforholdene for en enkelt eller nogle få medarbejdere ud af en større gruppe kan ikke begrunde en sag om misforhold efter § 3, stk. 5.
• Der er intet belæg for, at manglende efterlevelse af § 3, stk. 2 (individuel løn skal udtrykke indsats, kvalifikationer mv.), i forhold til en enkelt ansat udgør misforhold efter § 3, stk. 5.
• Misforholdsbedømmelsen indebærer, at en virksomheds lønniveau for en medlemsgruppe som helhed skal sammenholdes med lønniveauet for en sammenlignelig gruppe i en sammenlignelig virksomhed.
• Det giver ikke mening at påstå misforhold for 10 teknikere ud af 275 med henvisning til, at de får for lidt bedømt ud fra deres placering i en lønstatistik, da en lønstatistik aldrig kan være en facitliste for nogens løn.

Der kunne herefter ikke gives klager medhold i, at der forelå et misforhold som påstået. I realiteten var der tale om 10 individuelle lønsager, som efter § 3, stk. 4, ikke kan bringes for faglig voldgift, og sagen var derfor principalt afviselig som påstået af indklagede. Da sagen imidlertid samtidig angik forståelsen af § 3, stk. 5, og klager søgte at give misforholdsbestemmelsen et nyt indhold, hvilket henhører under faglig voldgift, blev konklusionen frifindelse.

Afgørelse

DI Overenskomst I v/Dansk Industri for Grundfos A/S frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.