Arbejdsretten: Anvendelse af planlægningsnormer ved opgørelse af gymnasielæreres arbejdstid

Sagen omhandlede en faglig voldgiftssag mellem Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen for Risskov Gymnasium. GL påstod, at opgørelse af præsteret arbejdstid for gymnasielærere ikke kunne ske med ensidigt fastlagte akkorder, og at Risskov Gymnasium havde anvendt sådanne akkorder i skoleåret 2013/2014, hvilket skulle udløse en bod. Moderniseringsstyrelsen påstod frifindelse.

Baggrund for Sagen

Fra 1. august 2013 trådte nye arbejdstidsregler i kraft for gymnasielærere, der erstattede et tidligere akkordsystem med et system baseret på tidsregistrering. De nye regler afskaffede detaljerede tidsnormer for specifikke opgaver og gav ledelsen et større ledelsesrum til at tilrettelægge arbejdet i dialog med lærerne. En årsnorm på 1924 timer blev fastsat, og der blev indført regler for godtgørelse af merarbejde, som adskilte sig fra overtid ved at kræve en kvalitativ og kvantitativ vurdering fra ledelsens side. Tidsregistrering blev etableret som et værktøj til løbende dialog og årsopgørelse af arbejdstiden.

GL's Hovedargumenter

GL argumenterede for, at Risskov Gymnasium, på trods af de nye regler om tidsregistrering, fortsat anvendte en form for ensidigt fastlagte akkorder. Dette skete ved, at planlægningsnormer for opgaver blev styrende for, hvor mange timer der kunne godskrives læreren ved årsopgørelsen, frem for det faktisk anvendte timetal. GL mente, at dette var i strid med overenskomstens § 16, stk. 2, som forudsatte tidsregistrering. De henviste til, at ledelsens standardtekst i svar på merarbejdsansøgninger fokuserede på "ekstra opgaver ud over de planlagte", hvilket indikerede en fastsat ramme for eksisterende opgaver. GL påpegede også manglende åbenhed om ledelsens planlægningstal og en rektors e-mail, der foreslog en fast timetal for studierejser uanset individuel tidsregistrering.

Moderniseringsstyrelsens Hovedargumenter

Moderniseringsstyrelsen fastholdt, at tidsregistrering ikke automatisk medfører krav på honorering for alle registrerede timer. Godtgørelse for merarbejde kræver en vurdering fra ledelsens side i henhold til overenskomstens § 18. De anførte, at planlægningsnormer var nødvendige for skolens drift og budgettering, men ikke fungerede som ensidigt fastlagte akkorder for aflønning. De fremhævede, at Risskov Gymnasium registrerede de faktiske arbejdstimer for hver lærer og løbende førte dialoger om tidsforbrug og opgavefordeling, hvilket førte til justeringer. De afviste, at rektors e-mail var udtryk for en generel praksis, da overvejelserne blev droppet. Endvidere fremhævede de, at ledelsen foretog en konkret og individuel vurdering af hver merarbejdsansøgning, hvilket afspejledes i de varierende honoreringsresultater.

Afgørelse og Begrundelse

Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen for Risskov Gymnasium, frifindes for alle påstande.

Opmanden begrundede afgørelsen som følger:

• Vedrørende påstand 1 (ensidigt fastlagte akkorder): Tidsregistrering indebærer en opgørelse af en gymnasielærers samlede arbejdstid, men en registreret time udløser ikke i sig selv krav på honorering. Efter overenskomsten foretages en årsopgørelse af det registrerede antal timer sammenholdt med årsnormen som led i ledelsens vurdering af, om betingelserne i overenskomstens § 18 for at yde godtgørelse for merarbejde er opfyldt. Eksistensen af et tidsregistreret merarbejde udløser således ikke i sig selv krav på betaling af godtgørelse.
• Vedrørende påstand 2 (Risskov Gymnasiums årsopgørelse): Det blev lagt til grund, at Risskov Gymnasium ikke har foretaget nogen opgørelse af præsteret arbejdstid under anvendelse af "ensidigt fastlagte akkorder". Gymnasiet har for hver enkelt gymnasielærer registreret det faktisk arbejdede antal timer. Bevisførelsen gav ikke grundlag for at fastslå, at Risskov Gymnasium ved stillingtagen til spørgsmålet om godtgørelse for merarbejde har handlet overenskomststridigt.
  • Det anses for nødvendigt for forsvarlig drift af et gymnasium at planlægge et skoleår under hensyn til kapacitet og ressourcer, og det strider ikke mod overenskomsten at budgettere med et anslået tidsforbrug til forskellige læreropgaver som led i planlægningen.
  • Der har været systematiske tidsforbrugssamtaler med samtlige lærere i flere omgange hen over skoleåret, og der er løbende sket omfordeling af opgaver og justering af budgettal under hensyn til antal realiserede timer.
  • En rektors overvejelser vedrørende studierejser, som blev droppet, kunne ikke tillægges særlig betydning.
  • Ledelsen har – uanset den anvendte standardtekst i de skriftlige svar – efter skoleårets afslutning foretaget en konkret vurdering af hver enkelt ansøgning om merarbejdsgodtgørelse i overensstemmelse med overenskomstens § 18. Dette understøttes af de varierende resultater af merarbejdsansøgningerne (fuld, delvis eller ingen honorering).
• Vedrørende påstand 3 (bod): Da påstand 1 og 2 blev afvist, blev påstand 3 om bod ligeledes afvist.