Arbejdsrettens dom: Overgang fra virksomhedsoverenskomst til standardoverenskomst ikke i strid med hovedaftalen

Sagen angår en tvist mellem FTF for Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) på egne vegne og for Skandinavisk Data Center A/S (SDC). Tvisten omhandler SDC’s overgang fra en lokal virksomhedsoverenskomst (VOK) til den centrale standardoverenskomst (STOK) i 2014, en overgang der skete uden enighed mellem parterne og var omfattet af dagældende § 8, stk. 4, i hovedaftalen.

Finansforbundet gjorde gældende, at hovedaftalen var overtrådt på to punkter:

• For det første, at overgangen ikke skete ud fra princippet om omkostningsneutralitet, hvilket Finansforbundet mente var en underforstået del af aftalen og tidligere praksis. De argumenterede for, at en overgang ikke måtte medføre en samlet forringelse af medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår.
• For det andet, at SDC og FA ikke på eget initiativ involverede Finansforbundet i arbejdet med at finde rimelige overgangsløsninger, som de mente var en pligt ifølge § 8, stk. 4, sidste pkt., der fastslår, at ”Organisationerne bistår i perioden med at finde rimelige løsninger.”

FA og SDC nedlagde påstand om frifindelse og bestred Finansforbundets fortolkning af hovedaftalen. De argumenterede for, at:

• Der ikke findes et princip om omkostningsneutralitet ved overgang fra VOK til STOK i tilfælde af uenighed. De henviste til, at dette spørgsmål blev drøftet i 2001, men en sådan bestemmelse blev bevidst ikke indsat, i modsætning til overgang fra STOK til VOK. De påpegede også, at Finansforbundets krav om at indføre et sådant princip blev afvist under overenskomstforhandlingerne i 2014.
• Hverken SDC eller FA var forpligtet til på eget initiativ at inddrage Finansforbundet i arbejdet med at finde rimelige overgangsløsninger. De mente, at bestemmelsen blot indebærer, at organisationerne står til rådighed, hvis der er behov for bistand, og at Finansforbundet selv havde mulighed for at tage initiativ.

Under sagen blev der fremlagt vidneforklaringer fra repræsentanter fra både Finansforbundet og FA/SDC, som belyste parternes forståelse af hovedaftalens bestemmelser og forhandlingsforløbet. Finansforbundet fremlagde desuden beregninger, der viste en årlig besparelse for SDC på 7,8 mio. kr. som følge af overgangen til STOK, hvilket de anså som bevis for manglende omkostningsneutralitet. FA og SDC fastholdt, at de havde handlet i overensstemmelse med aftalen og Jesper Scharffs erklæring fra 2014, som de mente handlede om at finde en markedskonform løsning, ikke en omkostningsneutral.

Arbejdsrettens Afgørelse og Begrundelse

Arbejdsretten tog de indklagedes principale påstand om frifindelse til følge. Afgørelsen bygger på en fortolkning af den dagældende hovedaftales § 8, stk. 4, vedrørende overgang fra virksomhedsoverenskomst (VOK) til standardoverenskomst (STOK) i tilfælde af uenighed.

Spørgsmålet om omkostningsneutralitet

Retten fandt, at § 8, stk. 4, i den dagældende hovedaftale ikke skal forstås således, at overgangen fra VOK til STOK skal ske ud fra princippet om omkostningsneutralitet. Begrundelsen herfor var:

• Bestemmelsens ordlyd indeholder ikke et krav om omkostningsneutralitet. Udtrykket ”rimelige løsninger” kan ikke naturligt udledes til at betyde omkostningsneutralitet.
• Det kunne ikke lægges til grund, at parterne i 2001 havde en fælles forståelse af, at princippet om omkostningsneutralitet skulle anvendes ved overgang fra VOK til STOK. I modsætning hertil blev den omvendte situation (STOK til VOK) udtrykkeligt reguleret med en bestemmelse om lønnedsættelser (§ 7, stk. 12, i STOK 2014).
• Der er ikke udviklet en praksis for omkostningsneutralitet ved overgang fra VOK til STOK i tilfælde af uenighed. De fremlagte eksempler, hvor princippet er anvendt, vedrørte situationer, hvor parterne var enige om overgangen (§ 8, stk. 2).
• Bemærkningen til den nugældende hovedaftales § 8, stk. 4, fra 2015, som trådte i kraft efter sagens periode, kan ikke anvendes. Det kunne heller ikke lægges til grund, at bemærkningen udtrykte et allerede gældende princip om omkostningsneutralitet, især i lyset af FA's afvisning af Finansforbundets krav herom under overenskomstforhandlingerne i 2014.

Arbejdsretten konkluderede, at SDC ikke havde overtrådt hovedaftalen ved at overgå fra VOK til STOK uden at anvende princippet om omkostningsneutralitet.

Spørgsmålet om inddragelse af Finansforbundet

Retten fastslog, at § 8, stk. 4, sidste pkt., i den dagældende hovedaftale, der angiver at ”Organisationerne bistår” med at finde rimelige løsninger, ikke indebærer en initiativpligt for arbejdsgiveren eller FA til at inddrage Finansforbundet. Begrundelsen var:

• En naturlig sproglig forståelse af ”Organisationerne bistår” indebærer ikke en initiativpligt for arbejdsgiveren eller FA.
• Bestemmelsen angiver ingen frister for inddragelse af Finansforbundet, i modsætning til fristerne for mægling i § 8, stk. 3.
• Der er ikke oplyst noget om baggrunden for bestemmelsen, der understøtter en initiativpligt for arbejdsgiveren eller FA.
• FA havde ikke accepteret Finansforbundets forståelse af initiativpligten under forhandlingerne.

Arbejdsretten fandt, at organisationerne står til rådighed, hvis de lokale parter (arbejdsgiveren eller tillidsrepræsentanterne) anmoder om bistand. Der er ingen forpligtelse til at inddrage organisationerne med henblik på forhandling om rimelige overgangsløsninger. Derfor var der ikke grundlag for at fastslå, at SDC eller FA havde handlet i strid med bestemmelsen ved ikke at have inddraget Finansforbundet i fornødent omfang.

Endelig Afgørelse

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening for Skandinavisk Data Center A/S blev frifundet.