Afgørelse om fortolkning af Dagrenovationsoverenskomstens anvendelsesområde

Sagen omhandler en uoverensstemmelse mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og DI Overenskomst I/ATL vedrørende anvendelsesområdet for Dagrenovationsoverenskomsten, som er en del af Transport- og Logistikoverenskomsten. Kernespørgsmålet var, om overenskomstens anvendelsesområde er fastlagt ud fra arten af det bortskaffede affald (DI's standpunkt) eller ud fra måden, hvorpå bortskaffelsen sker (3F's standpunkt).

3F påstod, at indsamling af sække, spande på hjul og minicontainere er omfattet af dagrenovationsoverenskomsten, når afhentningen sker efter "dør til dør"-princippet i private husstande, boligforeninger mv., uanset om indholdet består af restaffald, haveaffald, papir, glas, pap eller andet. 3F henviste til overenskomstens § 2 om "nye indsamlingsordninger eller genbrugsordninger" og § 6, stk. 5, om, at arbejdet omfatter "det affald som i henhold til kommunens bestemmelser skal fjernes". De argumenterede for, at arbejdet er det samme uanset affaldstypen.

DI/ATL påstod frifindelse og anførte, at Dagrenovationsoverenskomsten kun omfatter dagrenovation (og specifikt nævnte ydelser som slamsugning). De argumenterede for, at renovationstillægget er et ulempetillæg, der er nøje forbundet med affaldets karakter, og at afhentning af andet affald er almindeligt chaufførarbejde, som ikke udløser renovationstillægget, da det ikke er forbundet med samme gene.

Bevisførelse og Vidneudsagn

Under sagen blev der afgivet forklaringer af flere vidner, herunder Leif Rasmussen (3F), Frank Boye (3F), Henrik Christensen (DI) og André Rouvillain (DI). Leif Rasmussen forklarede, at dagrenovation historisk set altid har været forstået som husholdningsaffald omfattet af kommunale regulativer. André Rouvillain fastholdt, at den relevante overenskomst (AV-overenskomsten, som den nuværende er en videreførelse af) alene omfattede dagrenovation, ikke haveaffald eller andet, og at renovationstillægget ikke har været anvendt til andre affaldstyper uanset affaldsregulativet.

Et internt DI-notat fra overenskomstforhandlingerne i 2007 viste, at 3F ønskede renovationstillæg udbetalt ved afhentning af genbrug, haveaffald m.v., med henvisning til kommunens affaldsregulativ. DI's bemærkning i notatet indikerede, at dette var en principiel drøftelse, da ATL's standpunkt var, at kommunale regulativer var relevante som baggrund, men ikke afgørende for gyldighedsområdet, som fastlægges af overenskomstparterne.

Henrik Christensen forklarede om ændringer i 2012- og 2014-overenskomsterne, der tillod lokale aftaler om særlige indsamlingsordninger, og at en dagrenovationsarbejder er garanteret 37 timer med renovationstillæg, hvis vedkommende helt eller delvist arbejder med dagrenovation. Frank Boye forklarede om en lokal aftale i København, hvor der blev ydet tillæg for kildesorteret affald, da arbejdsprocessen var den samme som for dagrenovation.

Der blev også fremlagt offentlig affaldsregulering, herunder affaldsbekendtgørelsen, der definerer "dagrenovation" som primært køkkenaffald og hygiejneaffald, og "husholdningsaffald" som en bredere kategori, der også omfatter haveaffald, storskrald og kildesorterede fraktioner. Københavns Kommunes hjemmeside og Esbjerg Kommunes regulativ for husholdningsaffald blev også præsenteret, hvilket understregede sondringen mellem dagrenovation og andre affaldstyper.

Opmandens Bedømmelse og Afgørelse

Dagrenovationsoverenskomsten gælder efter sin ordlyd for "dagrenovation". Opmanden vurderer, at de kommunale ordninger for dagrenovation historisk har haft et hygiejnisk formål, primært omfattende køkkenaffald og andet skrald, der giver anledning til sundhedsfare. Dette understøttes af overenskomstens bestemmelser om tidlig arbejdsstart og hurtig færdiggørelse (§ 6, stk. 1 og 2), hvilket indikerer, at renovationstillægget er et genetillæg begrundet i arbejdets særlige karakter.

I mangel af en nærmere definition i overenskomsten er det nærliggende at forstå "dagrenovation" i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 15, som en delmængde af husholdningsaffald. Denne forståelse afspejler udviklingen i affaldshåndtering, hvor den oprindelige dagrenovationsordning for køkkenaffald er blevet suppleret med afhentning af storskrald, haveaffald, papir og flasker, som typisk har færre lugt- og sundhedsproblemer, og hvis håndtering derfor er af en anden karakter.

Det er lagt til grund, at storskrald og haveaffald, selvom de var omfattet af den tidligere DV-overenskomst (med et andet tillæg), ikke var omfattet af VA-overenskomsten, som den nuværende overenskomst er en videreførelse af. Der er heller ikke opstået en fælles forståelse mellem parterne om, at afhentningsmåden, og ikke affaldets karakter, er afgørende for, om renovationstillæg skal betales.

Bestemmelsen om "nye indsamlingsordninger eller genbrugsordninger" i § 2 vedrører aflønning og akkordering, ikke overenskomstens gyldighedsområde (§ 1). Den skal forstås som en mulighed for akkordering, når der indføres nye ordninger, der omfatter andet end egentlig renovation.

Konklusion

En samlet bedømmelse fører til, at dagrenovation i overenskomsten skal forstås ud fra arten af det, der bortskaffes, og ikke ud fra bortskaffelsesmåden. Renovationstillægget skal anvendes på afhentning af affald af den geneforvoldende karakter, som må anses at være begrundelsen for den overenskomstmæssige udskillelse, dvs. på køkkenaffald mv., jf. affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 15.

Der er dog enighed om, at Dagrenovationsoverenskomsten finder anvendelse på afhentning af andet affald, når det sker samtidig med indsamling af dagrenovation, og på en dagrenovationsmedarbejders fulde ugentlige arbejdstid, selvom kun nogle af dagene anvendes til afhentning af dagrenovation, og andre til afhentning af andet affald.

Afgørelse

DI Overenskomst I/ATL frifindes.