Omfanget af oplysningspligten vedrørende entreprisevirksomheders identitet efter gartnerioverenskomsten

Denne sag omhandler fortolkningen af overenskomstens § 31, stk. 7, 5. pkt., som regulerer medlemsvirksomheders pligt til at give oplysninger om entreprisevirksomheder. Tvisten opstod, da Fagligt Fællesforbund (3F) anmodede GLS-A for Rosa ApS om oplysninger om en entreprisevirksomhed, ADMIN ApS, der udførte arbejde for Rosa ApS. 3F ønskede ud over navn, adresse og CVR-nummer også oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang. Rosa ApS havde oplyst navn, adresse, CVR-nummer og at entreprenøren udførte opgaver som "klipning og stikning".

Sagens parter og hovedspørgsmål

Klager, Fagligt Fælles Forbund (3F), nedlagde påstand om, at GLS-A for Rosa ApS skulle anerkende, at overenskomstens § 31, stk. 7, 5. pkt., forpligter virksomheden til at give tilstrækkelige oplysninger om entreprisen, herunder entreprisesum og arbejdets omfang. Indklagede, GLS-A for Rosa ApS, påstod frifindelse.

Baggrund og forhandlingsforløb

Bestemmelsen i overenskomstens § 31, stk. 7, 5. pkt., blev indsat efter ønske fra 3F og efter indgående forhandlinger mellem parterne. Forhandlingerne, dokumenteret i en række protokollater (14 til 14F), viste, at 3F oprindeligt havde bredere krav til oplysningspligten, herunder adgang til ansættelsesbeviser, lønsedler og kopi af entreprisekontrakter, men disse blev ikke accepteret af GLS-A. Den endelige formulering var et kompromis. En tidligere faglig voldgiftskendelse (FV 2012.0043) mellem de samme parter havde fastslået, at den daværende kontrolbestemmelse ikke forpligtede en medlemsvirksomhed til at oplyse entreprenørens identitet med henblik på at få entreprenøren overenskomstdækket eller vurdere omgåelse af overenskomsten. Denne kendelse var en del af baggrunden for 3F's ønske om en ny bestemmelse.

Parternes argumentation

• 3F's argumentation: Udtrykket "tilstrækkelige oplysninger om ... entreprisen" skal fortolkes bredt og omfatte entreprisesum og arbejdets omfang for at give 3F mulighed for at vurdere, om arbejdet udføres på overenskomstmæssige vilkår, og om der sker omgåelse af overenskomsten.
• GLS-A's argumentation: Oplysningspligten er opfyldt ved at give navn, adresse, CVR-nummer og en beskrivelse af arten af de opgaver, entreprenøren udfører. Yderligere oplysninger som entreprisesum og arbejdets omfang er ikke påkrævet af bestemmelsen.

Arbejdsrettens afgørelse og begrundelse

Opmanden fandt, at ordlyden af overenskomstens § 31, stk. 7, 5. pkt., var uklar og ikke entydigt fastslog, om oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang altid skulle gives.

Opmanden lagde vægt på formålet med oplysningspligten, som efter bevisførelsen, herunder forklaringer og forhandlingsforløbet, primært var at give 3F mulighed for at:

• Rejse krav over for entreprenøren om indgåelse af overenskomst.
• Vurdere, om arbejdet falder inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde.

Til opfyldelse af dette formål fandt opmanden, at det var tilstrækkeligt, at forbundet modtog oplysninger om entreprenørens navn, adresse, CVR-nummer og arten af de opgaver, entreprenøren udfører.

Opmanden fandt ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten også var at:

• Give 3F mulighed for at vurdere, hvilke uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor med henblik på overenskomstindgåelse, da dette ville kræve oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, som ikke var udtrykkeligt angivet i bestemmelsen.
• Give 3F mulighed for at vurdere, om overenskomsten omgås ved formelle entrepriseaftaler, da dette normalt kræver en mere omfattende undersøgelse af entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, hvilket ligger ud over den specifikke oplysningspligt i bestemmelsen.

Samlet set konkluderede opmanden, at oplysningspligten efter overenskomstens § 31, stk. 7, 5. pkt., skal forstås således, at medlemsvirksomheden kan nøjes med at give oplysninger om entreprenørens navn, adresse, CVR-nummer og arten af de udførte opgaver.

Afgørelse

• Indklagede (GLS-A for Rosa ApS) frifindes.
• Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af opmandens honorar.