Manglende udbetaling af ferietillæg efter virksomhedsoverdragelse
Sagsnr
Sag nr. FV2014.0075 Lene Pagter Kristensen (16. december 2014)
Dato
20. december 2014
Dokument
Beskrivelse
Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst II ved DI for Forenede Service A/S
Resume
Fortolkning og afgørelse (om en række medarbejdere, som blev virksomhedsoverdraget havde optjent ferietillæg efter den kommunale overenskomst, således at de til brug for den til optjeningen svarende ferieafholdelse efter overdragelsen havde krav på 2,35 % i ferietillæg og ikke kun det tillæg på 1 %, som følger af ferieloven)
Denne faglige voldgiftssag omhandlede spørgsmålet, hvorvidt en række medarbejdere, der blev virksomhedsoverdraget fra Holbæk Kommune til Forenede Service A/S den 1. marts 2012, havde ret til et ferietillæg på 2,35 % i henhold til den tidligere kommunale overenskomst for perioden 1. januar 2012 til 31. marts 2013, eller kun det lovbestemte tillæg på 1 %.
Sagens Baggrund
Det var enighed mellem parterne om, at Forenede Service A/S' faste praksis var at frasige sig den overtagne virksomheds hidtidige overenskomst ved virksomhedsoverdragelser. Ved en fejl skete dette dog ikke ved overtagelsen af rengøringsopgaven i Holbæk Kommune. Begge parter havde i starten den urigtige opfattelse, at frasigelsen var sket. Den 3. maj 2012 blev der afholdt en lokalforhandling, hvor det i referatet, underskrevet af virksomhedens daværende regionschef, blev anført, at der skulle hensættes 2,35 % til særlig feriegodtgørelse fra den 1. marts 2012, såfremt der ikke forelå feriekort. Senere i 2012 opstod der tvivl om, hvorvidt KL Overenskomsten var behørigt fraskrevet. Dette førte til centrale forhandlinger mellem DI og 3F den 4. og 17. december 2012, hvor et forlig blev indgået. Forliget fastslog, at overdragers overenskomst for rengøringsassistenter blev anset for bortfaldet med virkning fra 18. december 2012. Det fremgik endvidere, at medarbejderne fra 1. marts 2012 og indtil 31. marts 2013 udelukkende skulle reguleres efter overenskomsten indgået mellem KL og 3F. Fra 1. april 2013 skulle de reguleres efter Serviceoverenskomsten. Forliget omtalte ikke specifikt størrelsen på ferietillægget, og parterne var enige om, at dette emne slet ikke blev berørt under drøftelserne.
Parternes Påstande og Argumenter
- Fagligt Fælles Forbund (3F) nedlagde påstand om, at Forenede Service A/S skulle tilpligtes at udbetale manglende særlig feriegodtgørelse (differencen op til 2,35 %) for den omstridte periode med procesrente. 3F argumenterede for, at mødereferatet fra 3. maj 2012 og forliget af 17. december 2012, der henviste til regulering efter KL-overenskomsten, berettigede medarbejderne til 2,35 % i ferietillæg.
- DI Overenskomst II ved DI for Forenede Service A/S nedlagde påstand om frifindelse. De argumenterede, at ferietillægget ikke var specifikt nævnt i forliget, og at de centrale parter ikke var bekendt med det lokale mødereferat fra 3. maj 2012 under forhandlingerne i december 2012.
Sagen vedrørte alene differencen op til 2,35 % i ferietillæg for de medarbejdere, der havde fået udbetalt 1 % i ferietillæg, og ikke medarbejdere, der var fratrådt inden april 2013.
Arbejdsrettens Afgørelse og Begrundelse
Opmanden fandt, at klager (Fagligt Fælles Forbund) på baggrund af indholdet af mødereferatet af 3. maj 2012 var berettiget til at forstå forliget af 17. december 2012 således, at en regulering "indtil 31. marts 2013 udelukkende efter overenskomsten indgået mellem KL og 3F" indebar, at der skulle hensættes 2,35 % af den optjente løn indtil 31. marts 2013 til særlig feriegodtgørelse.
- Medarbejdere, som herefter afholdt den hertil svarende ferie, havde ret til at få udbetalt 2,35 % i ferietillæg, da det ellers ikke gav mening, at virksomheden skulle hensætte et så stort beløb til særlig feriegodtgørelse.
- Klager var endvidere berettiget til at gå ud fra, at sagen vedrørende særlig feriegodtgørelse var endeligt handlet af på mødet den 3. maj 2012.
- Det kunne derfor ikke bebrejdes klager, at denne sag ikke også blev inddraget under forhandlingerne den 4. og 17. december 2012, som ifølge mødereferatet angik "de rejste sager af 23. oktober 2012 og 13. juni 2012".
- Det faktum, at indklagede ikke under forhandlingerne var bekendt med mødereferatet fra 3. maj 2012, kunne ikke føre til et andet resultat, da klager havde været berettiget til at gå ud fra, at mødereferatet var indklagede bekendt.
På den anførte baggrund blev klagers påstand taget til følge. Parterne var enige om at tage tilkendegivelsen til efterretning med samme virkning som en kendelse i sagen. Hver part bar egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmanden.
Lignende afgørelser