Speciallæges krav på fremskudt ansættelse som 1. reservelæge efter godkendt merit

Sagen omhandlede en tvist mellem Yngre Læger, der repræsenterede speciallæge A, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Tvisten drejede sig om, hvorvidt speciallæge A havde krav på ansættelse som 1. reservelæge tidligere end efter 2½ år i sit hoveduddannelsesforløb som følge af godkendt merit, der forkortede As samlede hoveduddannelse fra 5 til 3 år.

Speciallæge A blev den 31. maj 2010 ansat i et hoveduddannelsesforløb til speciallæge i klinisk onkologi. Den oprindelige ansættelses- og uddannelsesaftale fastsatte et forløb på 5 år, hvor ansættelse som reservelæge skulle ske de første 2½ år, hvorefter den videre ansættelse skulle ske som 1. reservelæge. Den 13. oktober 2010 fik A godkendt merit for i alt 24 måneder (12 måneder i intern medicin og 12 måneder i onkologi) baseret på tidligere ansættelser. Dette reducerede As hoveduddannelsesforløb til 3 år, løbende fra den 1. juni 2010 til den 31. maj 2013.

Parternes Påstande og Argumenter

• Yngre Læger (klager): Påstod, at ansættelsen af A som reservelæge i perioden fra den 1. juni 2011 til den 30. november 2012 var i strid med overenskomsten, idet A skulle have været ansat som 1. reservelæge. Argumentet var, at godkendt merit betød, at A allerede havde erhvervet en del af de kompetencer, der ellers skulle opnås. Da 1½ år af de planlagte første 2½ år var dækket af merit, burde A have været ansat som 1. reservelæge efter 1 år (dvs. fra den 1. juni 2011).
• Regionernes Lønnings- og Takstnævn (indklagede): Påstod frifindelse. Argumentet var, at overenskomsten og ansættelsesaftalen klart fastsatte, at ansættelse som 1. reservelæge først skulle ske efter 2½ års hoveduddannelsesforløb. De fastholdt, at reglen var en anciennitetsregel, der ikke skulle fraviges baseret på en individuel vurdering af opnåede kompetencer.

Sagens Baggrund og Overenskomstforhold

Sagen involverede fortolkning af overenskomsten mellem parterne, især § 4, stk. 3, litra c, som fastsætter, at læger i hoveduddannelsesforløb ansættes som reservelæge de første 2½ år, hvorefter ansættelsen sker som 1. reservelæge. Denne bestemmelse blev indført i overenskomsten af 14. februar 2005 som en tilpasning til Sundhedsstyrelsens nye bekendtgørelser (2003 og 2007), der i modsætning til 1996-bekendtgørelsen ikke længere specificerede stillingstyper under hoveduddannelsen. Det fremgik af Amtsrådsforeningens notater fra 2004 og 2005, at den faste 2½-års grænse blev valgt for at undgå et vanskeligt administrerbart system baseret på kompetencevurdering, og at man forventede merudgifter, hvis forløbet blev forlænget (f.eks. pga. barsel), da 1. reservelægelønnen stadig ville indtræde efter 2½ år. Det var dog ubestridt, at situationen med meritforkortelse ikke var drøftet specifikt under overenskomstforhandlingerne i 2005.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Opmanden fandt, at selvom overenskomsten fastsatte en anciennitetsbaseret overgang til 1. reservelægestilling efter 2½ års hoveduddannelse, skulle denne regel fraviges i tilfælde af godkendt merit. Begrundelsen herfor var baseret på flere punkter:

• Under den tidligere ordning (før 1. januar 2004, jf. 1996-bekendtgørelsen) ville godkendt merit have medført en tilsvarende tidligere ansættelse som 1. reservelæge.
• Overenskomstparterne havde i 2005 valgt en fast grænse på 2½ år for at forenkle administrationen, idet man antog, at lægen typisk ville have opnået de nødvendige kompetencer på dette tidspunkt. Det blev dog ikke drøftet, hvordan merit skulle håndteres i denne nye ordning.
• Godkendt merit indikerer, at lægen allerede har erhvervet en del af de kompetencer, der ellers skulle opnås under hoveduddannelsen. En strikt fastholdelse af 2½-års reglen ville markant afvige fra den tidligere praksis, hvor merit medførte en fremskyndelse.

Opmanden afviste dog klagers specifikke fordeling af meritten. I stedet skulle den godkendte merit fordeles ligeligt over de to perioder af hoveduddannelsen (reservelæge- og 1. reservelægefasen).

Afgørelse

På baggrund af ovenstående afgjorde opmanden:

• Regionernes Lønnings- og Takstnævn skal anerkende, at ansættelsen af speciallæge A som reservelæge i perioden fra den 1. december 2011 til den 30. november 2012 var i strid med parternes overenskomst, idet A skulle have været ansat som 1. reservelæge.
• Regionernes Lønnings- og Takstnævn skal til speciallæge A betale differencen mellem As løn som reservelæge og lønnen som 1. reservelæge i den nævnte periode med procesrente fra forfald af hver måneds løn.