Banedanmarks ret til at angive alternative overenskomster i stillingsopslag

Sagen omhandlede en tvist mellem OAO og HK Stat (klager) og Moderniseringsstyrelsen for Banedanmark (indklagede) vedrørende opslag og besættelse af to stillinger som personalekonsulent i april 2009. Hovedspørgsmålene var, om Banedanmark var afskåret fra at angive alternative overenskomster i samme stillingsopslag, og om de to stillinger henhørte under HK Stats dækningsområde.

Sagens Baggrund

Banedanmark opslog to stillinger som personalekonsulent. Stillingsopslaget henviste til Fællesoverenskomsten og HK Stats organisationsaftale, herunder lokalaftalen for kontorfunktionærer ved Banedanmark, og angav stillingen placeret i løngruppe 3. Den ene stilling blev besat med en HK'er på de angivne vilkår. Den anden stilling blev besat med en cand.merc. HRM, som blev ansat under AC-overenskomsten, da denne uddannelse er omfattet af AC-overenskomsten. Klager protesterede mod denne besættelse, hvilket førte til lokal- og mæglingsmøder uden enighed.

Parternes Argumentation

• Klager (OAO og HK Stat) anførte:

  • Fællesoverenskomstens § 2, der kræver oplysning om "den relevante organisationsaftale", udelukker angivelse af flere overenskomster i samme stillingsopslag. Stillingens overenskomstmæssige indplacering skal være entydig fra start.
  • Hvis arbejdsgiver ønsker at ansætte en akademiker i en stilling, der oprindeligt var tiltænkt en HK'er, skal stillingen slås op på ny for at sikre fairness over for andre potentielle ansøgere.
  • Historisk set har stillinger som "personalekonsulent" i Banedanmark været HK-stillinger, og de opslåede stillinger indebar ikke akademikerarbejde.
  • Moderniseringsstyrelsens mislykkede forsøg på at fjerne bestemmelsen om oplysningspligt i § 2 under overenskomstforhandlingerne i 2013 bekræfter dens bindende karakter.
  • Klager bestred, at der var udvist rettighedsfortabende passivitet.

• Indklagede (Moderniseringsstyrelsen for Banedanmark) anførte:

  • Det følger af ledelsesretten, at arbejdsgiveren alene bestemmer, hvem der ansættes, og vælger den bedst kvalificerede. Overenskomstgrundlaget bestemmes derefter ud fra den ansattes kvalifikationer.
  • "Personalekonsulent" er en bred stillingsbetegnelse, og opgaverne var i udvikling mod mere rådgivning og projektopgaver, hvilket kunne varetages af forskellige personalegrupper.
  • Henvisningen til HK-overenskomsten i opslaget var en fejl; det skulle have været præciseret, at det kun gjaldt for HK'ere.
  • Fællesoverenskomstens § 2 er en oplysnings- og procedureregel, der ikke indskrænker arbejdsgiverens ledelsesret til at ansætte den bedst egnede, uanset stillingsopslagets indhold.
  • Det er sædvanligt i staten at opslå stillinger alternativt, hvis de kan varetages af flere personalekategorier, for at tiltrække et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere. Et krav om nyt opslag ville være for formalistisk og skabe et stift system.
  • Moderniseringsstyrelsens ønske om at fjerne § 2 i 2013 skyldtes misforståelser, og CFU havde anført, at bestemmelsen ikke var byrdefuld, da man blot kunne angive alternative overenskomstgrundlag.
  • Indklagede påberåbte sig rettighedsfortabende passivitet fra klagers side.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Opmanden fandt ikke, at klager havde udvist rettighedsfortabende passivitet, og afviste derfor indklagedes påstand om frifindelse på dette grundlag.

Vedrørende påstand 2 (om samme stilling kan opslås på flere overenskomster) og påstand 1 (om stillingerne henhører under HK Stats dækningsområde), fastslog opmanden følgende:

• Fællesoverenskomstens § 2 og § 2 i lokalaftalen for kontorfunktionærer m.fl. ansat ved Banedanmark er udelukkende oplysningsregler. De kræver, at visse overenskomstoplysninger gives i stillingsannoncer inden for overenskomsternes dækningsområde.
• Disse bestemmelser udelukker ikke, at der i en stillingsannonce også kan gives oplysning om alternative overenskomstgrundlag, hvis den opslåede stilling kan varetages af andre personalegrupper end HK'ere.
• Der var ingen indikationer på, at Banedanmark havde fraskrevet sig retten til at opslå stillinger, der kan varetages af forskellige personalegrupper, eller at gøre dette i samme stillingsopslag. Derfor kunne klagers fortolkning af overenskomstbestemmelserne ikke følges, og påstand 2 blev afvist.
• Overenskomstbestemmelserne blev anset for formelle regler, der stiller krav til indholdet af stillingsannoncer for stillinger, der kan besættes af HK'ere. Det kan derfor ikke alene på baggrund af beskrivelsen i et stillingsopslag afgøres, om en konkret stillingsbesættelse skal henføres under HK Stats dækningsområde.
• Da klager udelukkende havde påberåbt sig stillingsopslaget til støtte for påstand 1, kunne denne påstand heller ikke gives medhold.

Som følge heraf blev indklagedes frifindelsespåstand i sin helhed taget til følge. Parterne var enige om at tage tilkendegivelsen til efterretning med samme virkning som en kendelse, og at hver part skulle bære egne omkostninger samt halvdelen af udgiften til opmanden.