Omfang af lockoutvarsel: Gælder det også nyindmeldte medlemmer under konflikten?

Sagen omhandlede en tvist mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) vedrørende omfanget af KL's lockoutvarsel fra februar 2013. Hovedspørgsmålet var, hvorvidt lockoutvarslet også omfattede lærere, der meldte sig ind i Danmarks Lærerforening (DLF), en medlemsorganisation af LC, efter at konflikten var trådt i kraft den 1. april 2013. Et yderligere spørgsmål var, om KL's efterfølgende vejledning til kommunerne, der fastslog, at disse lærere ikke var omfattet af konflikten, udgjorde organisationsfjendtlig adfærd i strid med Hovedaftalen mellem parterne, og om KL i så fald skulle pålægges bod.

Parternes Påstande

LC nedlagde påstand om, at KL skulle anerkende, at lærere, der meldte sig ind i DLF efter lockoutens ikrafttræden, var omfattet af lockouten, og at KL skulle betale en skærpet bod for overenskomstbrud. KL påstod frifindelse og nedlagde en selvstændig påstand om ret til at varsle lockout over for udvalgte lærere eller grupper af lærere, uden pligt til at omfatte samtlige lærere på KL’s område. LC tog bekræftende til genmæle over for KL's selvstændige påstand, dog med den modifikation, at KL ikke måtte varsle konflikt baseret på tidspunktet for medlemskab.

Sagsfremstilling og Argumenter

KL varslede lockout og boykot pr. 1. april 2013 over for "overenskomstansatte medlemmer af organisationer, der er tilsluttet LC". Den 10. april 2013 udsendte KL en vejledning, der præciserede, at medarbejdere, der meldte sig ind i DLF under konflikten, ikke ville blive omfattet af denne, da lockoutvarslet kun gjaldt for medlemmer på tidspunktet for lockoutens begyndelse. LC protesterede mod denne fortolkning og vejledning, idet de mente, at den begrænsede lockoutens omfang og fratog medlemmer retten og pligten til at være omfattet af konflikten, hvilket udgjorde organisationsfjendtlig adfærd i strid med Hovedaftalens § 2, stk. 2.

LC argumenterede for, at lockoutvarslet var altomfattende og i overensstemmelse med langvarig arbejdsretlig praksis, og at enhver uklarhed skulle komme KL til skade. De fremhævede, at KL's vejledning havde haft konkret betydning for flere lærere, der blev pålagt at arbejde, og at den indirekte lagde hindringer i vejen for hvervning af nye medlemmer. LC mente, at KL's adfærd var et alvorligt brud på Hovedaftalen, der berettigede en skærpet bod.

KL fastholdt, at LC burde have protesteret mod varslet inden for 5 dage, hvis de fandt det uklart. De argumenterede for, at varslet naturligt skulle læses som omfattende medlemmer på tidspunktet for lockoutens iværksættelse, og at KL havde ret til at fortolke sit eget varsel indskrænkende. KL afviste, at deres vejledning var organisationsfjendtlig, idet den tværtimod tillod lærere at melde sig ind i DLF uden at miste indkomst. De henviste også til, at DLF's egne vedtægter krævede 1 års medlemskab for konfliktstøtte, hvilket i sig selv reducerede incitamentet til at melde sig ind under en konflikt. Endelig argumenterede KL for, at de havde ret til at varsle partielle konflikter, og at retstilstanden var uklar, hvilket i givet fald burde føre til bortfald eller en symbolsk bod.

Arbejdsrettens Afgørelse

Arbejdsretten fandt, at KL's lockoutvarsel af 28. februar 2013 efter sin ordlyd mest nærliggende skulle forstås således, at det omfattede både de overenskomstansatte medlemmer af organisationer tilsluttet Lærernes Centralorganisation (LC), herunder Danmarks Lærerforening (DLF), som var medlem ved konfliktens iværksættelse, og lærere, som indmeldte sig, mens konflikten verserede. Denne fortolkning er i overensstemmelse med fast arbejdsretlig praksis siden Den Faste Voldgiftsrets kendelse af 5. oktober 1912 (K 80).

Arbejdsretten bemærkede dog, at:

• KL ved udløbet af en overenskomstperiode har ret til at varsle lockout over for udvalgte lærere eller grupper af lærere og således ikke har pligt til at lade konflikten omfatte samtlige lærere på KL’s område.
• Der som udgangspunkt heller ikke er noget til hinder for at lade en konflikt begrænse til kun at omfatte personer, der er medlem af en organisation forud for konfliktens ikrafttræden.

Selvom KL's vejledning til kommunerne om, at lærere, der meldte sig ind i DLF efter konfliktens ikrafttræden, ikke blev omfattet af konflikten, var forkert, fandt Arbejdsretten ikke grundlag for at antage, at KL havde til hensigt at påvirke lærernes incitament til at melde sig ind i LC’s organisationer. KL’s vejledning kunne derfor ikke anses som udtryk for organisationsfjendtlig adfærd i strid med hovedaftalens § 2, stk. 2.

Resultat

• KL skal anerkende, at de lærere, der meldte sig ind i Danmarks Lærerforening efter lockoutens ikrafttræden, var omfattet af lockouten.
• KL frifindes for Lærernes Centralorganisations påstand om betaling af bod.
• Lærernes Centralorganisation skal anerkende, at KL ved udløbet af en overenskomstperiode har ret til at varsle lockout over for udvalgte lærere eller grupper af lærere og således ikke har pligt til at lade konflikten omfatte samtlige lærere på KL’s område.