Manglende forpligtelse til at regulere timeløn i lokalaftale efter stigninger i fællesoverenskomst

Denne faglige voldgiftssag omhandlede en tvist mellem 3F Transportgruppen for Havnegruppen og APM Terminals – Cargo Service A/S vedrørende fortolkningen af en lokalaftale, specifikt om regulering af timelønnen. Uoverensstemmelsen opstod i forbindelse med genforhandlingen af "Lokalaftale 2012", hvor parterne ikke kunne nå til enighed om fastsættelsen af timelønnen i henhold til aftalens punkt 6.

Baggrund for Tvisten

APM Terminals – Cargo Service A/S blev etableret i 2010 gennem en fusion. Før fusionen havde APM Terminals A/S en langvarig overenskomst med 3F Havnegruppen, mens Cargo Service Holding A/S var omfattet af Fællesoverenskomsten mellem DI og 3F Transportgruppen. Efter fusionen frasagde Cargo Service Holding A/S sig Fællesoverenskomsten, og det fusionerede selskab, som ikke er medlem af DI, indgik en lokalaftale med 3F Havnegruppen. Denne lokalaftale, der behandles som en overenskomst, forhandles årligt og indeholder i punkt 1 en generel henvisning til Fællesoverenskomsten for forhold, der ikke er dækket af lokalaftalen. Punkt 6 i lokalaftalen fastsætter dog timelønnen specifikt uden direkte henvisning til Fællesoverenskomsten, mens andre punkter (f.eks. pension, ferie) eksplicit henviser til Fællesoverenskomsten.

Parternes Påstande og Argumenter

• 3F Transportgruppen for Havnegruppen nedlagde påstand om, at APM Terminals – Cargo Service A/S skulle anerkende, at den angivne timeløn i lokalaftalens punkt 6 til enhver tid mindst skulle reguleres med stigningen i normaltimelønssatsen i Fællesoverenskomsten. Argumentationen byggede på en påstået berettiget forventning og tidligere praksis, hvor lønnen angiveligt altid som minimum var hævet med de forhandlede stigninger i Fællesoverenskomsten.

• APM Terminals – Cargo Service A/S nedlagde påstand om frifindelse. Virksomheden argumenterede for, at den ikke var forpligtet til at følge Fællesoverenskomsten for så vidt angår lønregulering, da lønforhold var særskilt reguleret i lokalaftalens punkt 6 og tidligere var blevet forhandlet uafhængigt af Fællesoverenskomstens lønregulering. Virksomheden fastholdt, at hvis der ikke kunne opnås enighed om en fornyelse af lokalaftalen, ville den løbe uændret videre med uændret lønsats.

Bevisførelse

Under sagen blev der afgivet forklaringer af tidligere formand for 3F Havnegruppen Karsten Grav, Head of Operations Peter Hag og Head of HR Birgit Tinggaard. Peter Hag og Birgit Tinggaard forklarede, at timelønnen altid i sin helhed var blevet fastsat efter forhandling som en pakkeløsning. Dette blev understøttet af fremlagte mødereferater. Det blev også bemærket, at den samtidigt udarbejdede liste over særlige aftaler og kutymer per marts 2012 ikke omtalte nogen kutyme vedrørende regulering af timelønnen.

Opmandens Afgørelse og Begrundelse

Opmanden fandt, at Lokalaftale 2012, punkt 6, indeholder selvstændige bestemmelser for timeløn og mindstebetaling uden henvisning til Fællesoverenskomsten. Derfor kunne der ikke udledes en forpligtelse fra aftalens ordlyd om, at timelønnen mindst skulle reguleres med stigningen i normaltimelønssatsen i Fællesoverenskomsten.

Det blev heller ikke godtgjort, at parterne ved tidligere fornyelser af virksomhedsaftalen havde fulgt en praksis, hvor stigningen i timelønssatsen fra Fællesoverenskomsten forlods blev indregnet. Tværtimod tydede bevisførelsen på, at dette ikke var tilfældet. Vidneforklaringer fra Peter Hag og Birgit Tinggaard indikerede, at timelønnen altid var blevet fastsat i sin helhed efter forhandling som en pakkeløsning, hvilket også blev understøttet af fremlagte mødereferater.

Selv hvis den årlige stigning i timelønnen løbende som minimum havde svaret til stigningen i timelønssatsen efter Fællesoverenskomsten (hvilket var bestridt af virksomheden), var dette forhold ikke tilstrækkeligt til at dokumentere en bindende kutyme. En sådan kutyme fremgik desuden ikke af den liste over særlige aftaler og kutymer, der var en del af Lokalaftale 2012.

På baggrund heraf blev klagers påstand afvist, og virksomhedens påstand om frifindelse blev taget til følge.

• Afgørelse: APM Terminals – Cargo Service A/S blev frifundet for kravet om at anerkende, at timelønnen i lokalaftalen mindst skal reguleres med stigningen i Fællesoverenskomstens normaltimelønssats.
• Omkostninger: Hver part bar egne omkostninger ved sagens behandling samt halvdelen af udgiften til opmanden.