Uenighed om fortolkning af Hovedaftalens § 8 ved fornyelse af virksomhedsoverenskomst

Sagen omhandler en tvist mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) for Skandinavisk Data Center A/S (SDC) og FTF for Finansforbundet vedrørende fortolkningen af Hovedaftalens § 8, stk. 3, jf. stk. 4. Kernespørgsmålet var, hvorvidt der under forhandlingerne i 2012 om fornyelse af SDC's virksomhedsoverenskomst opstod en uenighedssituation, der skulle tælle som den første af to på hinanden følgende uenighedssituationer, som potentielt kunne føre til, at virksomhedsoverenskomsten erstattes af standardoverenskomsten uden voldgift.

Baggrund for Sagen

SDC ønskede at overgå til Standardoverenskomsten, da virksomhedsoverenskomsten ifølge dem ikke længere gav tilstrækkeligt råderum for lokale forhandlinger og medførte fordyrende krav fra medarbejderne. SDC's medarbejdere havde mere favorable vilkår, især med hensyn til ugentlig arbejdstid (35 timer mod 36 timer i standardoverenskomsten) og ferie. Finans/SDC-klubben, repræsenteret af Finansforbundet, var indstillet på at forhandle om en overgang, men krævede tilstrækkelig kompensation for de forringelser, en overgang ville medføre for medarbejderne. Forhandlingerne mellem SDC og Finans/SDC-klubben i maj 2012 førte ikke til enighed, og der blev anmodet om mægling med deltagelse af FA og Finansforbundet.

Mæglingsforløb og Uenighed

Mæglingsmøderne i juni 2012 resulterede heller ikke i enighed. Ifølge referatet fra det sidste mæglingsmøde den 18. juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne opnås enighed om ændringer i virksomhedsoverenskomsten eller betingelserne for en overgang til Standardoverenskomsten, og mæglingen blev afsluttet. Der opstod dog en drøftelse om at indgå et forlig, der afspejlede et forventet voldgiftsresultat, herunder en anerkendelse af, at uenigheden skulle tælle som det første 'klip' i henhold til Hovedaftalens § 8, stk. 4. Dette forlig faldt imidlertid til jorden, da Finansforbundet ønskede at sende resultatet til urafstemning blandt medlemmerne, hvilket SDC og FA modsatte sig, da de mente, at et voldgiftslignende resultat ikke skulle til afstemning. Efterfølgende anlagde FA voldgiftssag, men denne blev afvist af opmanden som henhørende under Arbejdsrettens kompetence, da den drejede sig om fortolkningen af Hovedaftalens § 8, stk. 4.

Parternes Argumenter

• Klager (FA for SDC) argumenterede:
  • Der forelå en reel uenighed den 18. juni 2012, som dokumenteret af mødereferatet og den efterfølgende voldgiftssag.
  • Det forsøgte forlig var blot et forsøg på at undgå voldgift, ikke en sand enighed.
  • Uenigheden skulle tælle som det første 'klip' i henhold til Hovedaftalens § 8, stk. 4.
  • Spørgsmålet om urafstemning var en formalitet, der ikke ændrede ved den materielle uenighed.
• Indklagede (FTF for Finansforbundet) argumenterede:
  • Parterne opnåede de facto enighed om vilkårene for overenskomstfornyelsen under mæglingen.
  • Den efterfølgende voldgiftssag var udelukkende begrundet i et formelt spørgsmål om urafstemning, som er en intern sag for Finansforbundet og uden betydning for overenskomstfornyelsen.
  • Der forelå derfor ingen materiel uenighed af den karakter, som er beskrevet i Hovedaftalens § 8, stk. 3.
  • Den del af klagers påstand, der vedrørte en eventuel uenighed i 2014, skulle afvises som ikke aktuel.

Arbejdsrettens Afgørelse og Begrundelse

Arbejdsretten fastslog, at der ved overenskomstfornyelsen i 2012 forelå en uenighed mellem parterne af den karakter, der er nævnt i Hovedaftalens § 8, stk. 3, jf. stk. 4. Som følge heraf blev 1. led i klagers principale påstand taget til følge.

• Afgørelse: Finansforbundet skal anerkende, at parternes uenighed i forbindelse med forhandlingerne i 2012 om fornyelse af SDC’s virksomhedsoverenskomst udgør den første af de i Hovedaftalens § 8, stk. 3, jf. stk. 4, nævnte uenighedssituationer.

• Begrundelse:

  • Det afsluttende mæglingsmøde den 18. juni 2012 resulterede ikke i et enighedspapir. Tværtimod konkluderede mødereferatet, underskrevet af repræsentanter fra både FA og Finansforbundet, at der ikke kunne opnås enighed ved mæglingen om ændringer i virksomhedsoverenskomsten eller betingelserne for en overgang til Standardoverenskomsten, og at mæglingen dermed var afsluttet i henhold til Hovedaftalens § 8, stk. 3.
  • Denne manglende enighed under mæglingen blev yderligere understøttet af indholdet i Svend Kronborg Kristensens e-mail af 18. juni 2012 samt af forklaringerne fra Erik Jakobsen, Mariane Dissing og Svend Kronborg Kristensen.
  • Da mæglingen ikke førte til enighed, skulle sagen ifølge Hovedaftalens § 8, stk. 3, afgøres ved faglig voldgift. Det forhold, at indklagede senere tog bekræftende til genmæle over for klagers påstand om den materielle løsning i voldgiftssagen, ændrer ikke ved, at der på tidspunktet for mæglingens afslutning forelå en uenighed.
  • Arbejdsretten afviste at tage 2. led i klagers principale påstand under påkendelse, da denne del af påstanden hverken angik et omtvistet retligt spørgsmål eller en aktuel og konkret foreliggende situation.