Fortolkning af overenskomst om fritstilling og minimalerstatning ved opsigelse efter sygdom

Denne faglige voldgiftssag omhandlede fortolkningen af § 13, stk. 4, i overenskomsten mellem Danmarks Apotekerforening og Pharmadanmark. Tvisten drejede sig om, hvorvidt en farmaceut, der opsiges efter længere tids sygdom og benytter sig af den overenskomstmæssige ret til at blive fritstillet, har ret til minimalerstatning efter funktionærlovens § 3.

Parter og Påstande

Klager, Pharmadanmark, nedlagde flere påstande, herunder at Danmarks Apotekerforening skulle anerkende, at deres medlemmer har et retskrav på fritstilling ved opsigelse efter sygdom (påstand 1), og at løn i opsigelsesperioden efter fritstilling skulle beregnes i overensstemmelse med funktionærlovens § 3 (påstand 2). Endvidere krævede Pharmadanmark anerkendelse af, at krav på minimalerstatning efter funktionærlovens § 3 skulle regnes fra det faktiske tidspunkt for fritstilling, uanset om fritstillingen skete på medarbejderens begæring (påstand 3). Derudover blev der fremsat krav om betaling til et specifikt medlem og en bod til Pharmadanmark (påstand 4 og 5).

Indklagede, Danmarks Apotekerforening, tog bekræftende til genmæle over for påstand 1, men påstod frifindelse for påstand 2-5. Dog ville de tage bekræftende til genmæle over for påstand 3, hvis Pharmadanmark fik medhold i påstand 2.

Baggrund og Forhandling

Det blev lagt til grund, at bestemmelsen om opsigelse ved sygdom blev ændret i 2005-overenskomsten på foranledning af Danmarks Apotekerforening, som ønskede større fleksibilitet. Under forhandlingerne rejste Pharmadanmark krav om, at en farmaceut opsagt på grund af sygdom fik ret til at blive fritstillet. Dette førte til et krav fra Danmarks Apotekerforening om modregningsadgang for arbejdsindkomst efter fritstillingen. Indsættelsen af ordene "efter funktionærlovens regler" skete på Pharmadanmarks anmodning efter forhandlingsresultatet af 20. maj 2005 forelå, og anmodningen blev ikke begrundet. På dette tidspunkt forestod kun den endelige redigering af overenskomstteksten.

Opmandens Overvejelser

Opmanden bemærkede, at en fortolkning, som anført af Pharmadanmark, ville medføre en væsentlig begrænsning af apotekerens modregningsadgang, da minimalerstatningen ikke ville omfattes. En sådan begrænsning ville som udgangspunkt kræve et sikkert grundlag. Opmanden fandt, at en generel henvisning til funktionærlovens regler ikke udgjorde et sådant sikkert grundlag. Det blev fremhævet, at reglen om minimalerstatning i funktionærlovens § 3 ikke omfatter tilfælde, hvor en funktionær fritstilles efter egen anmodning. Desuden havde overenskomsten ikke tidligere indeholdt regler om farmaceutens ret til fritstilling, og rækkevidden af henvisningen til funktionærloven i overenskomstens § 13, stk. 4, havde ikke været genstand for fælles drøftelser.

Påstand 1

Danmarks Apotekerforening tog bekræftende til genmæle over for denne påstand, hvorfor den blev taget til følge. Det blev anerkendt, at Pharmadanmarks medlemmer ved arbejdsgiverens opsigelse i henhold til § 13, stk. 4, 1. pkt., i overenskomsten, har et retskrav på at blive fritstillet af arbejdsgiveren, såfremt det begæres af den opsagte medarbejder.

Påstand 2 og 3

Danmarks Apotekerforening blev frifundet for påstand 2 og 3.

Opmanden fandt ikke grundlag for at fortolke henvisningen i overenskomstens § 13, stk. 4, til funktionærlovens regler, som anført af Pharmadanmark. Begrundelsen var som følger:

• En generel henvisning til funktionærlovens regler udgør ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at begrænse apotekerens modregningsadgang ved at udelukke minimalerstatning.
• Reglen om minimalerstatning i funktionærlovens § 3 omfatter ikke tilfælde, hvor en funktionær fritstilles efter egen anmodning.
• Overenskomsten havde ikke tidligere indeholdt regler om farmaceutens ret til fritstilling, og rækkevidden af henvisningen til funktionærloven i overenskomstens § 13, stk. 4, havde ikke været genstand for fælles drøftelser.
• En farmaceut, der fritstilles efter egen anmodning, har derfor ikke ret til minimalerstatning beregnet efter reglen i funktionærlovens § 3.

Påstand 4 og 5

Som følge af afgørelsen vedrørende påstand 2 og 3 blev Danmarks Apotekerforenings frifindelsespåstand taget til følge for påstand 4 og 5.

Sagsomkostninger

Opmanden bestemte, at hver part skulle bære sine egne omkostninger for voldgiftsretten, og at parterne skulle betale opmandens honorar med halvdelen hver.