Manglende lokalaftale om rejse- og udearbejde hos Insta A/S

Denne faglige voldgiftssag omhandler en uoverensstemmelse mellem Dansk El-Forbund (klager) og Tekniq på vegne af Insta A/S (indklagede) vedrørende eksistensen og gyldigheden af en lokalaftale om betaling for rejse- og udearbejde i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 3.

Sagen opstod, da Insta A/S, stiftet i 2006, fortsatte en praksis med at udbetale et "zonetillæg" til medarbejdere for køretid til byggepladser uden for Næstved-området. Denne praksis, der stammede fra medarbejdernes tidligere ansættelse, indebar, at zonetillægget blev aftalt fra byggeplads til byggeplads og ofte individuelt tilpasset medarbejdernes bopæl. Kørslen foregik primært i virksomhedens biler, og servicemedarbejdere havde andre vilkår. I februar 2009 blev Henrik Petersen valgt som tillidsrepræsentant, og han rejste spørgsmål om indgåelse af en formel lokalaftale i henhold til overenskomstens § 14, stk. 3. Forhandlinger herom førte ikke til et resultat, hvilket kulminerede i et mæglingsmøde i december 2011.

Baggrund for Uoverensstemmelsen

Referatet fra mæglingsmødet angav enighed om, at både tillidsrepræsentanten og virksomheden snarest muligt skulle udarbejde skriftlige lokalaftaler om rejsetid mv. Der var dog modstridende forklaringer om mødets indhold; klagers vidner mente, at man skulle etablere en ny lokalaftale, mens indklagedes vidner mente, at man skulle nedskrive en eksisterende uskreven aftale. I januar 2012 informerede Henrik Petersen sine kolleger om at følge overenskomsten, indtil en skriftlig lokalaftale forelå, og understregede, at individuelle aftaler uden om tillidsrepræsentanten ikke måtte indgås. Som reaktion herpå meddelte Insta A/S, at firmabiler skulle afleveres ved arbejdstids ophør, da virksomheden ikke økonomisk kunne godtgøre kørsel uden en formaliseret lokalaftale. Medarbejderne nægtede dog at aflevere bilerne og ønskede at fastholde deres eksisterende aftaler. Insta A/S fremsatte herefter et oplæg til en lokalaftale, der omhandlede individuelle skriftlige rejse- og vejtidsaftaler. Efter Henrik Petersens opsigelse i april 2012 og manglen på en ny tillidsrepræsentant, indgik Insta A/S i juli-august 2012 individuelle "Bekræftelse af gældende lokalaftale" med ca. 30 elektrikere, der fastslog, at rejse- og udearbejde betales efter individuel aftale baseret på forskellige kriterier, eller efter overenskomstens § 14.4-14 med et specifikt beløb pr. rejsetime for firmabilkørsel uden for normal arbejdstid.

Klagerens Påstande

Dansk El-Forbund nedlagde påstand om, at Insta A/S skulle anerkende:

• At der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse- og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 3.
• At en lokalaftale, der muliggør individuelle aftaler om betaling af elektrikernes rejsetid samt muliggør indgåelse af aftaler om fast timelønstillæg (zonetillæg) for de forskellige arbejdspladser, er ugyldig.

Indklagede påstod frifindelse. Sagen blev mundtligt forhandlet den 26. august 2013 med fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Der blev afgivet forklaringer fra flere vidner, herunder tidligere tillidsrepræsentant Henrik Petersen og medindehavere af Insta A/S. Da der ikke kunne opnås enighed eller flertal blandt voldgiftsrettens medlemmer, blev afgørelsen truffet af opmanden.

Opmandens Begrundelse og Afgørelse

Opmanden fastslår, at Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 3, om "Lokale ordninger" kræver, at en lokalaftale om betaling af rejse- og udearbejde i alt væsentligt skal indeholde en forhåndsregulering af ansættelsesvilkårene. Dette betyder, at den enkelte medarbejder på forhånd skal kunne se, hvordan betalingen vil ske i forskellige arbejdssituationer, og dermed ikke skal indgå i individuelle forhandlinger med virksomheden herom.

• Vedrørende den skriftlige aftale fra sommeren 2012: Den "lokalaftale", som Insta A/S indgik successivt med medarbejderne efter tillidsrepræsentantens fratræden, angiver indledningsvis, at "rejse- og udearbejde betales efter individuel aftale" ud fra ikke nærmere fastlagte kriterier. Denne aftale opfylder utvivlsomt ikke de basale krav til en lokalaftale i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 3.
• Vedrørende praksis før sommeren 2012 (mundtlig/stiltiende aftale): Selvom en lokalaftale ikke nødvendigvis skal være skriftlig for at være gyldig, skal en mundtlig eller stiltiende aftale ligeledes fremstå med nærmere fastlagte kriterier for betaling af rejse- og vejtid. Det blev oplyst, at zonetillægget blev aftalt fra gang til gang for de forskellige arbejdspladser, uden at det på forhånd stod klart, hvilken rejsetid eller -afstand der kunne begrunde et zonetillæg af en given størrelse. Der var ingen klar linje for fastsættelse af zonetillægget, og i flere tilfælde blev rejsetiden udbetalt efter tilfældige, individuelt aftalte kriterier. Virksomhedens praksis før sommeren 2012 havde derfor ikke karakter af en lokalaftale i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 14, stk. 3.

Afgørelse:

• Klagers påstand 1 om, at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse- og udearbejde, tages til følge.
• Klagers påstand 2 om, at en lokalaftale, der muliggør individuelle aftaler om betaling af elektrikernes rejsetid samt muliggør indgåelse af aftaler om fast timelønstillæg (zonetillæg) for de forskellige arbejdspladser, er ugyldig, kan ikke tages til følge. Opmanden fandt påstanden for vidtgående, da det ikke på forhånd kan afvises, at en gyldig lokalaftale kan indeholde helt accessoriske elementer af individuelle aftaler.

Hver part bærer egne omkostninger og skal betale halvdelen af opmandens honorar mv.