Manglende pligt til tilpasningsforhandlinger ved skift fra DI til TEKNIQ

Denne faglige voldgiftssag omhandler retsstillingen for en virksomhed, der skifter medlemskab fra Dansk Industri (DI) til TEKNIQ, og dermed skifter overenskomstdækning fra CO-Industri overenskomsten til VVS-overenskomsterne. Sagen blev behandlet mundtligt af Arbejdsretten med højesteretsdommer Jon Stokholm som opmand.

Sagens parter og baggrund

Sagen blev anlagt af Blik- og Rørarbejderforbundet på vegne af A mod TEKNIQ på vegne af Søkrog VVS A/S. Søkrog VVS A/S skiftede medlemskab fra DI til TEKNIQ med virkning fra den 1. april 2010, hvorved virksomheden overgik fra at være omfattet af CO-Industri overenskomsten til VVS-overenskomsterne.

Påstande

• Klager (Blik- og Rørarbejderforbundet) nedlagde påstand om, at indklagede skulle anerkende:
  • At der ikke påhviler en særlig forpligtelse for Blik- og Rørarbejderforbundet til at begære tilpasningsforhandlinger, når en virksomhed indmelder sig i TEKNIQ.
  • At en virksomhed, der har været medlem af DI, efter indmeldelse i TEKNIQ fortsat er omfattet af DI’s områdeoverenskomster uanset manglende afholdelse af tilpasningsforhandlinger.
• Indklagede (TEKNIQ) nedlagde principalt påstand om frifindelse og subsidiært om, at klager skulle anerkende:
  • At TEKNIQs vvs-områdeoverenskomst i sin helhed er gældende fra optagelsestidspunktet i TEKNIQ, medmindre andet er aftalt ved en tilpasningsforhandling.

Retsgrundlag

Sagen tog udgangspunkt i VVS-overenskomstens pkt. 1 om overenskomstens anvendelse, særligt stk. 2, der omhandler "Nyoptagne medlemmer". Denne bestemmelse regulerer situationer, hvor virksomheder ved optagelse i Dansk VVS (nu TEKNIQ) allerede har overenskomst med et eller flere fagforbund inden for overenskomstområdet, og fastsætter regler for tilpasningsforhandlinger.

Opmandens tilkendegivelse og afgørelse

Opmanden fastslog, at Søkrog VVS A/S blev medlem af TEKNIQ pr. 1. april 2010, og at DI samtidig afgav virksomheden som medlem. Virksomheden var i kraft af sit DI-medlemskab omfattet af CO-Industri overenskomsten.

• VVS-overenskomstens pkt. 1, stk. 2, omhandler nyoptagne medlemmer, der ikke er medlem af nogen anden arbejdsgiverorganisation, men som har overenskomst med et fagforbund via en særoverenskomst, tiltrædelsesoverenskomst eller lokalaftale.
• Bestemmelsen omfatter ikke den specifikke situation, hvor et medlem skifter fra DI til TEKNIQ.
• Ved optagelsen i TEKNIQ vil et sådant medlem blive omfattet af VVS-overenskomsten, hvilket skaber en situation med dobbelt overenskomstdækning. Denne dobbelthed ophører, når virksomheden opsiger CO-Industri overenskomsten i overensstemmelse med dens egne bestemmelser.
• Det følger heraf, at pkt. 1, stk. 2, andet afsnit, om tilpasningsforhandlinger ikke finder anvendelse i denne sag.
• Dette udelukker dog ikke, at parterne til TEKNIQ-overenskomsten ved separat aftale kan indgå en tilpasningsaftale om tidligere frigørelse fra DI/CO-Industri overenskomsten. Spørgsmålet om iværksættelse og gennemførelse af sådanne tilpasningsforhandlinger er imidlertid ikke omfattet af VVS-overenskomsten.

Konklusion

På baggrund af ovenstående ville opmanden:

• Give klageren (Blik- og Rørarbejderforbundet) medhold i sin påstand om, at der ikke påhviler forbundet en særlig forpligtelse til at begære tilpasningsforhandlinger i denne situation.
• Give indklagede (TEKNIQ) medhold i den subsidiære påstand om, at TEKNIQs vvs-områdeoverenskomst i sin helhed er gældende fra optagelsestidspunktet i TEKNIQ, medmindre andet er aftalt ved en tilpasningsforhandling.

Parterne erklærede sig indforstået med tilkendegivelsen, og kendelse blev frafaldet. Opmanden fandt, at hver part burde bære sine egne omkostninger for voldgiftsretten og betale halvdelen af opmandens honorar hver. Sagen blev sluttet.