Afslag på delpension til selvstændige erhvervsdrivende - medhjælpende ægtefælle og fuldtidsbeskæftigelse

To sager omhandlede spørgsmålet om beregning af delpension og betydningen af en ægtefælles skattemæssige status som medhjælpende ægtefælle. Begge sager blev antaget til principiel behandling for at afklare, hvorvidt en efterfølgende ændring af skatteansættelsen for en medhjælpende ægtefælle kunne påvirke beregningen af delpensionen. Problemstillingen opstod i forbindelse med en praksisændring hos skattemyndighederne, der tillod retroaktiv ændring af skatteansættelser for medhjælpende ægtefæller.

I den første sag fik ægtefællerne M og H tilkendt delpension. M's delpension blev reduceret, da en del af virksomhedens overskud var overført til H som medhjælpende ægtefælle. Efterfølgende fik H tilkendt førtidspension, og M anmodede kommunen om at slette H som medhjælpende ægtefælle for tidligere indkomstår for at forhøje sin egen delpension. Kommunen og ankenævnet afslog dette, da beregningen var korrekt ud fra de oprindelige oplysninger, og der ikke var sket ændring af de faktiske forhold. M klagede til Ankestyrelsen, som i første omgang stadfæstede afgørelsen baseret på Statsskattedirektoratets daværende praksis om, at skatteansættelser ikke kunne ændres med tilbagevirkende kraft.

Sagen blev genoptaget, da Statsskattedirektoratet ændrede sin praksis, så skatteansættelser som medhjælpende ægtefælle kunne omgøres med tilbagevirkende kraft i op til 5 år, hvis den hidtidige ansættelse var til ugunst. Socialministeriet udtalte dog, at delpensionens beregningsgrundlag ikke skulle ændres, hvis skattefastsættelsen blev ændret efter overgang til delpension, primært af administrative hensyn.

I den anden sag søgte M, en selvstændig landmand, om delpension. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at M ikke kunne anses for at have været fuldtidsbeskæftiget i en periode, hvor hans ægtefælle H var medarbejdende i virksomheden og fik overført en del af overskuddet. Ankenævnet tiltrådte afgørelsen, idet de fandt, at virksomhedens omfang kun gav beskæftigelse til én fuldtidsstilling, og H's medvirken betød, at M ikke var fuldtidsbeskæftiget. M klagede til Ankestyrelsen og henviste ligeledes til skattemyndighedernes ændrede praksis for tilbageførsel af overskud til medhjælpende ægtefæller.

Ankestyrelsen fastholdt i begge sager de tidligere afgørelser om afslag på ændring af delpension eller tilkendelse af delpension. Afgørelserne byggede på en samlet vurdering af de faktiske forhold og de administrative hensyn vedrørende delpensionsloven.

Principielle vurderinger

• Efterfølgende skatteændringer: I begge sager lagde Ankestyrelsen vægt på, at anmodningen om ændring af den medhjælpende ægtefælles skatteansættelse var fremsat efter, at delpensionen enten var tilkendt eller ansøgningen var afslået. Dette var i overensstemmelse med Socialministeriets udtalelse om, at ændringer i skattefastsættelsen vedrørende tidligere indkomstår, der foretages efter overgang til delpension, ikke skulle medføre ændringer i det beregningsgrundlag, der blev anvendt ved overgangen til delpension. Dette princip er fastsat ud fra administrative hensyn.

• Krav om fuldtidsbeskæftigelse: I den anden sag, vedrørende landmanden, fastholdt Ankestyrelsen afslaget på delpension. Dette skyldtes, at M, uanset en eventuel skattemæssig tilbageførsel af indtægten fra den medhjælpende ægtefælle, ikke kunne anses for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i de seneste 5 år inden overgang til delpension. Vurderingen af fuldtidsbeskæftigelse baseres på en konkret vurdering af virksomhedens omfang og den faktiske arbejdsfordeling, jf. blandt andet Delpensionsloven § 1, stk. 1 og 2. Den skattemæssige status som medhjælpende ægtefælle er således ikke den eneste afgørende faktor for vurderingen af fuldtidsbeskæftigelse i relation til delpension.

Ankestyrelsen tiltrådte dermed, at selvom Kildeskatteloven § 25a's praksis for ændring af skatteansættelser var ændret, havde dette ikke betydning for delpensionsberegningen, når anmodningen om ændring kom efter delpensionens tilkendelse eller afslag, og den faktiske fuldtidsbeskæftigelse ikke var opfyldt.