Afslag på kontanthjælp til EU-borger efter egen opsigelse og brug af opsparing

En EU-borger opsagde sit arbejde i Danmark efter 16 uger grundet utilfredshed med lønnen. Han havde et registreringsbevis udstedt under forudsætning af lønnet beskæftigelse. Efter fem måneder, hvor han levede af sin opsparing og ikke informerede Statsforvaltningen om arbejdsophøret, søgte han om kontanthjælp.

Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at borgeren ikke havde arbejdstagerstatus efter EU-retten. Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at borgeren havde lovligt ophold og ret til hjælp, da der ikke var truffet anden afgørelse om hans opholdsret. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fandt, at borgeren ikke havde ret til kontanthjælp eller starthjælp fra ansøgningstidspunktet.

Begrundelse for afgørelsen

• Det er en grundlæggende betingelse for hjælp til forsørgelse efter Aktivloven § 3, at der er lovligt ophold i Danmark.
• Ankestyrelsen fastslog, at kommunen konkret må vurdere i den enkelte sag, om Statsforvaltningen må forventes at anse en EU-borgers ophold for lovligt i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen.
• I denne sag var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Statsforvaltningen ville anse borgerens ophold for lovligt.
• Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgerens opholdsbevis var betinget af lønnet beskæftigelse, og at han selv opsagde sit arbejde. Han kunne ikke godtgøre, at han i den efterfølgende periode på fem måneder havde været til rådighed for arbejdsmarkedet eller haft midler til at forsørge sig selv.
• Afgørelsen medfører ikke tilbagebetaling af allerede udbetalt kontanthjælp.