Kontanthjælp til polsk statsborger med arbejdstagerstatus
Dato
10. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Aktivloven
Emner
Kontanthjælp, Eu, Registreringsbevis, Lovligt ophold, Arbejdstager, Starthjælp, Opholdsbevis
NN, en polsk statsborger, fik i august 2008 udstedt et registreringsbevis med ret til at bo og arbejde i Danmark. Han var ansat som arbejdsmand fra april 2008 til februar 2009, hvor han blev afskediget grundet arbejdsgivers økonomiske situation.
Efter sygemelding og modtagelse af sygedagpenge frem til februar 2010, søgte NN om kontanthjælp den 19. juli 2010. Han oplyste at have levet af feriepenge i perioden efter sygedagpengeophør og forsørger sin hustru og to børn i Polen.
Statsforvaltningen YY afgjorde den 5. august 2010, at NN fortsat opfyldte betingelserne for ophold i Danmark og bevarede sin arbejdstagerstatus. På trods heraf afslog Kommunen den 11. august 2010 NNs ansøgning om kontanthjælp med den begrundelse, at han ikke havde arbejdstagerstatus.
Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse i februar 2011 og fandt, at NN havde arbejdstagerstatus og dermed ret til kontanthjælp, hvis de øvrige betingelser var opfyldt. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de anførte, at NN burde have søgt nyt registreringsbevis, at hans indtægt var marginal, og at han havde status som grænsearbejder med begrænset skattepligt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at NN havde lovligt ophold og arbejdstagerstatus i Danmark på tidspunktet for ansøgningen om kontanthjælp. Dette skyldes, at Statsforvaltningen allerede den 5. august 2010 havde truffet afgørelse om NNs fortsatte opholdsret og arbejdstagerstatus, og der forelå ingen nye oplysninger, der ændrede denne vurdering.
Kommunens vurderingskompetence
Ankestyrelsen fastslog, at kommunen som udgangspunkt ikke skal tage stilling til spørgsmål om opholdsret, men alene sikre sig, at opholdsgrundlaget er i orden. Når Statsforvaltningen allerede har taget stilling til opholdsretten, har kommunen ikke anledning til at vurdere, om opholdet er lovligt. Dette er i tråd med Ankestyrelsens principafgørelser 103-11 og 102-11.
Konklusion
Ankestyrelsen konkluderede, at NN hverken kunne anses for førstegangsarbejdssøgende eller grænsearbejder. Han har som arbejdstager efter EU-reglerne ret til kontanthjælp, forudsat han opfylder de øvrige betingelser herfor. Sagen blev hjemvist til kommunen for en vurdering af disse øvrige betingelser i henhold til Aktivloven § 3, stk. 1 og Aktivloven § 11, stk. 3.
Lignende afgørelser