Standsning af kontanthjælp grundet udbetalt livsforsikring – formue

En borger fik udbetalt en livsforsikringssum på 525.523 kr. efter sin samlevers død. A Kommune standsede herefter borgerens kontanthjælp med henvisning til, at borgeren havde formue, der kunne dække det økonomiske behov, jf. Aktivloven § 14. Kommunen vurderede, at borgeren først ville være berettiget til kontanthjælp igen i oktober 2013. Kommunen henviste til, at der kun kunne ses bort fra en formue på 10.000 kr..

Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet begrundede dette med, at livsforsikringer typisk tjener som økonomisk kompensation og derfor ikke udelukkende kan betegnes som godtgørelse for ikke-økonomisk skade, som der kan ses bort fra efter Aktivloven § 14, stk. 5.

Borgerens advokat klagede til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og gjorde gældende, at livsforsikringen skulle betragtes som godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens og nævnets afgørelse om standsning af kontanthjælp. Ankestyrelsen fandt, at udbetalingen af livsforsikringen på 525.523 kr. var en formue, der ikke kunne ses bort fra ved vurdering af borgerens behov for hjælp.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Efter reglerne kan en borger ikke modtage hjælp, hvis vedkommende har formue, der kan dække det økonomiske behov, jf. Aktivloven § 14.
• Loven opregner udtømmende de tilfælde, hvor der kan ses bort fra en formue ved vurdering af hjælp.
• Udbetaling af en livsforsikring er ikke specifikt nævnt i loven som en undtagelse, hvor der kan ses bort fra formue.
• Forsikringssummen er efter sit formål ikke indeholdt i lovens undtagelse om at se bort fra beløb, der er udbetalt for ikke-økonomisk skade. Formålet med en livsforsikring er at sikre efterladte en økonomisk kompensation efter den forsikrede persons død, og den kan derfor ikke udelukkende betegnes som godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Ankestyrelsen forholdt sig ikke til den del af nævnets afgørelse, der vedrørte formuens størrelse, men alene til princippet om, hvorvidt livsforsikringen skulle betragtes som formue, der kunne dække det økonomiske behov.