Afgørelse om kontanthjælp til selvforskyldt ledig EU-borger

NN, en polsk statsborger, søgte om kontanthjælp efter at være blevet opsagt fra sit arbejde grundet grov overtrædelse af personalepolitikken. Han havde tidligere fået udstedt et registreringsbevis for lovligt ophold i Danmark. Kommunen afslog hans ansøgning med den begrundelse, at han ikke havde lovligt ophold, mens Beskæftigelsesankenævnet efterfølgende fandt, at han havde ret til hjælp.

Sagen drejede sig om, hvorvidt en EU-borger, der er selvforskyldt ledig, har ret til forsørgelse, indtil Statsforvaltningen har truffet afgørelse om den pågældendes opholdsret.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fastslog, at NN hverken havde ret til kontanthjælp eller starthjælp fra ansøgningstidspunktet.

Begrundelse for afgørelsen

• Ankestyrelsen fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at NN havde lovligt ophold i Danmark, da han søgte om hjælp efter Aktivloven § 11, stk. 3.
• Det er en betingelse for vedvarende forsørgelse, at modtageren er EU/EØS-statsborger med ret til ophold efter fællesskabsretlige regler.
• Selvom kommunen ikke skal træffe afgørelse om opholdsret, skal den konkret vurdere, om Statsforvaltningen må forventes at anse opholdet for lovligt i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen.
• I NNs tilfælde, hvor opsigelsen skyldtes grov overtrædelse af personalepolitikken, var der ikke grundlag for at antage, at Statsforvaltningen ville anse opholdet for lovligt. En EU-statsborger bevarer kun sin arbejdstagerstatus under visse betingelser, hvis vedkommende ikke længere er erhvervsaktiv, herunder om arbejdsløsheden er uforskyldt.
• Afgørelsen medfører ikke krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt kontanthjælp.