Starthjælp til samlever af arbejdstager - Afledt ret til kontanthjælp

NN, en samlever til en EU-arbejdstager i Danmark, søgte om social hjælp, da hans samlever ikke længere kunne forsørge ham. Han var tilmeldt jobbørs som jobsøgende.

Kommunen afslog i første omgang starthjælp med henvisning til, at NN ikke opfyldte beskæftigelseskravet og ikke var omfattet af personkredsen i Aktivloven § 11, da han ikke havde haft en social begivenhed i Danmark.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og tilkendte NN kontanthjælp. Nævnet lagde vægt på, at NN havde lovligt ophold som samlever til en EU-arbejdstager, og at arbejdsløshed i sig selv udgjorde en social begivenhed, uanset om den var indtruffet i Danmark.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fastslog, at NN havde ret til starthjælp, men ikke kontanthjælp. NN skulle ikke tilbagebetale eventuelt modtaget kontanthjælp.

Begrundelse for ret til starthjælp

Ankestyrelsen fandt, at NN havde lovligt ophold i Danmark på ansøgningstidspunktet, da han havde opholdsbevis som samlever i medfør af § 16 i EU-opholdsbekendtgørelsen. Det blev vurderet, at kommunen ved ansøgning om hjælp til forsørgelse konkret skal vurdere, om opholdet må forventes at blive anset for lovligt af statsforvaltningen. Da der ikke er særlige regler om bortfald af opholdsret, hvis hovedpersonen ikke længere kan forsørge, blev NNs ophold anset for lovligt. NN havde herefter ret til starthjælp, da han ikke kunne forsørge sig selv.

Begrundelse for afslag på kontanthjælp

Ankestyrelsen fastslog, at NN ikke havde opnået en afledt ret til kontanthjælp. Dette skyldes, at han ikke anses som et "familiemedlem" i henhold til EU-direktiv 2004/38/EF artikel 2, nr. 2, som omfatter ægtefæller og registrerede partnere, men ikke samlevere. Selvom værtslandet skal lette indrejse og ophold for partnere med en dokumenteret varig tilknytning (EU-direktiv 2004/38/EF artikel 3, nr. 2), kræver EU-retten ikke, at en samlever ligestilles med et familiemedlem med hensyn til afledte sociale rettigheder.

Efter Aktivloven § 2 betragtes ægtefæller som en økonomisk enhed med gensidig forsørgelsespligt, et princip der ikke gælder for samlevere. Samlevende par betragtes som selvstændige økonomiske enheder og er ikke omfattet af den gensidige forsørgelsespligt. Derfor kunne NN ikke aflede ret til kontanthjælp fra sin samlever.