Afslag på hjælp til husleje i Sverige under varetægtsfængsling i Danmark

En borger, der gennem flere år havde haft bopæl i Sverige og arbejde i Danmark, søgte om økonomisk hjælp til betaling af husleje for sin bopæl i Sverige. Ansøgningen blev indgivet i forbindelse med, at borgeren var varetægtsfængslet i Danmark. Kommunen og Beskæftigelsesankenævnet afslog ansøgningen med den begrundelse, at formålet med Aktivloven var at opfylde behov i Danmark, og at borgeren havde fast ophold i Sverige.

Borgeren klagede over afgørelsen og anførte, at den stred mod EU-retten, herunder Forordning 1408/71, og at Principafgørelse O-126-94 ikke var relevant for situationen, da borgeren havde arbejde i Danmark.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede afgørelsen og fandt, at borgeren ikke havde ret til økonomisk hjælp til husleje for sin bopæl i Sverige under varetægtsfængslingen i Danmark.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Det er en forudsætning for at modtage hjælp til husleje under varetægtsfængsling i Danmark, at man har bopæl i Danmark. Borgeren opfyldte ikke denne betingelse, da bopælen var i Sverige.
• Hjælp efter Aktivloven er betinget af lovligt ophold i Danmark og er bestemt til at opfylde behov her i landet, jf. Aktivloven § 5, stk. 1 og Aktivloven § 3, stk. 1. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke modtage hjælp efter denne lov.
• EU-reglerne om arbejdstageres rettigheder, herunder Rådets forordning nr. 1612/68/EØF artikel 7, fandt ikke anvendelse. En varetægtsfængslet person kan ikke betegnes som arbejdstager i denne situation, og hjælp til husleje under fængsling kan ikke betegnes som en social sikringsydelse for en arbejdstager. Reglerne i Forordning 1408/71 kunne derfor heller ikke anvendes.
• Vejledningen om EU-borgeres adgang til kontanthjælp og starthjælp fastslår, at en grænsearbejder, der bor i et andet EU-land og arbejdede i Danmark indtil ledighed, skal modtage eventuel hjælp fra myndighederne i bopælslandet.
• Ankestyrelsen bemærkede, at Principafgørelse O-126-94 ikke direkte kunne anvendes, da situationen var anderledes, men princippet om, at hjælp efter Aktivloven har til formål at opfylde behov i Danmark, gjaldt også i denne sag.