Stadfæstelse af forblivelsespligt til Hashøj Kraftvarmeforsyning

Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet af en grundejer, der protesterede mod Hashøj Kommunes afgørelse af 28. maj 2002 om pålæg af forblivelsespligt til Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.a. for dennes ejendom. Grundejeren gjorde gældende, at forblivelsespligten var i strid med tidligere løfter fra kommunalbestyrelsen, ville forringe ejendommens værdi og lånemuligheder, og at tinglysning af pligten uden ejerens samtykke fratog denne rettigheder over ejendommen.

Kommunens begrundelse og sagsforløb

Hashøj Kommune anførte i sin udtalelse af 27. august 2002, at forblivelsespligten vedrørte ejendomme, der var tilsluttet forsyningen på tidspunktet for kommunens beslutning, uanset om der var sket opsigelse. Kommunen argumenterede for, at en mulighed for at frigøre sig ved opsigelse under en høringsperiode ville gøre forblivelsespligten indholdsløs. Formålet med forblivelsespligten var at begrænse den økonomiske risiko for varmeforsyningen, hvilket var hjemlet i varmeforsyningsloven.

Det fremgik af sagen, at Hashøj Kommunes kommunalbestyrelse den 18. september 2001 traf principbeslutning om at indføre forblivelsespligt. Et projektforslag fra Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.a. blev sendt i høring den 14. marts 2002 med det formål at stabilisere varmepriser og udnytte investeringer. Projektforslaget blev endeligt vedtaget den 17. april 2002, og påbud om forblivelsespligt blev meddelt de berørte grundejere den 28. maj 2002. Kommunen havde desuden den 16. april 2003 besluttet at fritage et antal ejendomme fra forblivelsespligt med henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15.

Retsgrundlag for forblivelsespligt

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Varmeforsyningsloven kapitel 2, som indeholder bestemmelser om kommuners adgang til at pålægge ejendomme tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg forblivelsespligt. Desuden var Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg relevant, især Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 11, der fastslår, at kommunalbestyrelsen kan pålægge en ejendom, som allerede forsynes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, at forblive tilsluttet dette. Forblivelsespligten medfører, at forsyningsselskabet kan opkræve faste afgifter i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1, men ikke pligt til at aftage varme. En vejledning fra august 1998 præciserede, at opsigelse af en aftale med varmeværket ikke forhindrer pålæg af forblivelsespligt, hvis ejendommen stadig forsynes på tidspunktet for kommunalbestyrelsens endelige beslutning.

Energiklagenævnet konstaterede, at kommunalbestyrelsen i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 11 kan pålægge en ejendom, der allerede forsynes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, at forblive tilsluttet dette. Nævnet fandt, at en fjernvarmeaftager i opsigelsesperioden stadig er bundet af sin kontrakt og dermed forsynes fra varmeværket. Der var ingen holdepunkter i loven eller bekendtgørelsen for at antage en speciel undtagelse for fjernvarmeaftagere, der har opsagt deres kontrakt, men bliver pålagt forblivelsespligt i opsigelsesperioden.

Nævnets konklusion og afgørelse

Nævnet fandt, at Hashøj Kommune havde fulgt reglerne i Varmeforsyningsloven og i Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg. Der blev derfor ikke fundet grundlag for at ændre eller ophæve kommunalbestyrelsens beslutning af 17. april 2002 og det meddelte pålæg af 28. maj 2002. Vedrørende spørgsmålet om tinglysning henviste nævnet til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 4, som fastslår, at kommunen skal foranledige forblivelsespligten tinglyst på den berørte ejendom.

Energiklagenævnet stadfæstede Hashøj Kommunes afgørelse af 28. maj 2002 i henhold til Varmeforsyningsloven § 26. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.