Energiklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over Energitilsynets undersøgelse af Hedensted Fjernvarme a.m.b.a.'s regnskaber

Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. (HF) klagede over en afgørelse fra Energitilsynet (ET) af 6. juli 2006, som omhandlede en undersøgelse af fjernvarmeforsyningens budgetter og regnskaber. Sagens kerne var, hvorvidt Energitilsynet kunne meddele HF, at visse forhold blev anset for urimelige, uden at udstede et formelt pålæg i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.

Klage over Energitilsynets afgørelse

Energitilsynet havde i sin afgørelse af 6. juli 2006 fremsat en række specifikke bemærkninger vedrørende Hedensted Fjernvarmes regnskabspraksis, som tilsynet fandt urimelige i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.

Energitilsynets vurderinger

• Over/underdækning: Tilsynet konstaterede, at overdækning eller underdækning fra tidligere regnskabsår ikke korrekt var indregnet i de efterfølgende års budgetter. Dette blev anset for urimeligt, og HF blev anmodet om at stramme op på kontrollen og efterleve kravet om indregning i det følgende års budgetterede fjernvarmepris.
• Afskrivninger: HF anvendte en afskrivningsperiode på 3-5 år for visse anlæg, driftsmateriel og inventar. Energitilsynet fandt dette urimeligt, da afskrivningsperioden ifølge Bekendtgørelse om afskrivninger og henlæggelser i varmeforsyningsvirksomheder skal være mellem 5 og 30 år. HF blev anmodet om at efterleve bekendtgørelsens krav.
• Henlæggelser: En realiseret, men ikke budgetteret, henlæggelse i 2001/02 blev anset for urimelig. Selvom tilsynet tog HF's oplysninger til efterretning for det pågældende år, blev det understreget, at henlæggelser skal planlægges og budgetteres som en omkostning i fjernvarmeprisen i henhold til gældende regler.
• Fornyelses- og reservefond: Der var en uafklaret forskel på 45.452 kr. mellem fondens beløb i 2004/05 og 1981/82. Energitilsynet fandt, at kun beløbet fra 1981/82 kunne henføres til fonden, og krævede en opgørelse samt en plan for tilbageførsel af eventuelle restbeløb til forbrugerne, da overførsel af overdækning til fonde ikke er hjemlet i den nugældende varmeforsyningslov.
• Tilslutningsafgifter: Lignende uafklarede forhold vedrørende tilslutningsafgifter, hvor Energitilsynet krævede en opgørelse over beløb pr. 1. marts 1981 og en plan for tilbageførsel af eventuelle restbeløb til forbrugerne.

Hedensted Fjernvarmes indsigelser

HF påklagede afgørelsen og anførte, at det var et urimeligt krav at skulle dokumentere regnskabsmateriale tilbage fra 1981, da den almindelige forældelsesfrist for opbevaring af regnskabsmateriale og krav om tilbagebetaling er 5 år. Vedrørende den ubudgetterede henlæggelse i 2001/02 oplyste HF, at de havde ansøgt Energitilsynet om tilladelse til at foretage henlæggelsen.

Retsgrundlag og praksis

Sagen blev behandlet i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, som fastslår, at Energitilsynet kan give pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser, hvis disse er urimelige, og forholdet ikke kan bringes til ophør gennem forhandling. Energiklagenævnets praksis er, at bestemmelsen kun giver hjemmel til at meddele pålæg ved afgørelse. Tilsynets tilkendegivelser om, at visse forhold er urimelige, uden et samtidig pålæg, er ikke afgørelser, der kan påklages til Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet (EKN) afviste at behandle sagen, da Energitilsynets (ET) afgørelse af 6. juli 2006 ikke blev anset for at være et påklageligt pålæg i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.

Energiklagenævnets vurdering af afgørelsesbegrebet

EKN fastslog, at Energitilsynets skrivelse alene var en tilkendegivelse om, at tilsynet fandt visse regnskabsmæssige forhold urimelige, og en anmodning til Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. (HF) om at ændre disse forhold samt fremsende planer for tilbageførsel af eventuelle restbeløb. Ifølge ordlyden af Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 og dens forarbejder, giver bestemmelsen kun hjemmel til at træffe afgørelse i form af et pålæg om at bringe et urimeligt forhold til ophør. Da ET ikke havde meddelt et sådant pålæg, fandt EKN, at der ikke var truffet en afgørelse i sagen, som kunne påklages.

Krav om forudgående forhandling

EKN bemærkede desuden, at det er en forudsætning for, at Energitilsynet kan meddele et pålæg, at der har fundet en forudgående forhandling sted mellem tilsynet og virksomheden, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4. Først hvis enighed ikke kan opnås gennem forhandling, kan tilsynet meddele et pålæg, som derefter kan påklages til EKN i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Afvisning af sagen

På baggrund af ovenstående afviste Energiklagenævnet at behandle sagen, da nævnet alene behandler klager over afgørelser, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. EKN tog ikke stilling til, om de af Energitilsynet anførte forhold var urimelige, eller om forhandlingskravet i Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4 var opfyldt. Disse forhold ville blive vurderet i forbindelse med en eventuel klage over et senere meddelt pålæg. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.