Klage over afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage fra en borger over Rønne Kommunes afgørelse af 22. april 2002, der afslog en ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme. Klagen blev indsendt til Energiklagenævnet den 17. maj 2002.

Baggrund for afslaget

Rønne Kommune begrundede afslaget med to hovedpunkter:

• Klagerens brændefyr opfyldte ikke Energiministeriets definition af et "træfyr", da det kunne anvendes til andet end træ.
• Byrådet havde besluttet kun at give dispensation til folkepensionister ved tilslutningsfristens udløb den 25. februar 2002. Klager og dennes ægtefælle var på dette tidspunkt henholdsvis 61 og 63 år, og dermed ikke folkepensionister.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at læge og tidligere arbejdsgiver havde anbefalet pension, og fandt det uacceptabelt ikke at kunne opnå dispensation som pensionist. Desuden gjorde klageren gældende, at ejendommen burde fritages, da der i 29 år var fyret med brænde fra Bornholms skove, og fyret kun kunne anvendes til brænde.

Sagens historik

Sagen har en længere forhistorie, der inkluderer flere tidligere afgørelser og klager:

• 1992: Rønne Kommune vedtog et projekt for tilslutningspligt, der omfattede klagerens ejendom.
• 25. juni 1992: Projektet blev sendt i høring hos klageren.
• 10. februar 1993: Rønne Kommune pålagde klageren at tilslutte ejendommen til Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. inden den 25. februar 2002.
• 8. marts 1993: Klageren klagede til Energistyrelsen, som dengang var klageinstans.
• 1. februar 1994: Energistyrelsen afviste klagen og fandt, at brændefyret ikke var af en type, der berettigede til fritagelse, da det blandt andet ikke var dokumenteret, at anlægget havde omvendt forbrænding.
• 28. oktober 1994: Tilslutningspligten blev tinglyst på ejendommen.
• 20. december 2001: Klageren ansøgte Rønne Kommune om dispensation fra tilslutningspligt med henvisning til, at både klageren og ægtefællen var gået på pension.
• 22. april 2002: Rønne Kommune meddelte afslag på dispensation.

Lovgrundlag for tilslutningspligt og dispensation

Tilslutningspligten indebærer, at forsyningsselskabet kan opkræve tilslutningsafgift og andre afgifter fra tilslutningstidspunktet, jf. Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1. Der er dog ikke pligt til at aftage fjernvarme.

Ejere af ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, kan som udgangspunkt ikke senere kræve sig fritaget, jf. Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16. Dog kan ejendomme med solvarmeanlæg eller træfyr, der dækker mere end halvdelen af energiforbruget, fritages for pålæg om tilslutningspligt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra tilslutningspligt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Desuden skal kommunalbestyrelsen give dispensation til folkepensionister efter ansøgning, jf. Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3.

Energiklagenævnet stadfæstede Rønne Kommunes afgørelse af 22. april 2002, hvilket betyder, at påbuddet om tilslutningspligt fra den 10. februar 1993 fortsat er gældende.

Nævnets bemærkninger

Nævnet fandt det uheldigt, at Rønne Kommunes afgørelse ikke indeholdt en henvisning til de retsregler, den var truffet i henhold til, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Dette førte dog ikke til en hjemvisning af sagen.

Vurdering af dispensationsansøgning

Energiklagenævnet bemærkede, at klageren ikke var folkepensionist på tilslutningstidspunktet den 22. februar 2002 og derfor ikke var omfattet af Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3. Nævnet fandt desuden ikke, at der var oplyst omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Genoptagelse af tidligere afgørelse

Spørgsmålet om, hvorvidt klagerens anlæg i 1992 var omfattet af Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, var endeligt afgjort af Energistyrelsen den 1. februar 1994. Energiklagenævnet kunne kun vurdere dette spørgsmål på ny, hvis der var grundlag for at genoptage den tidligere klagesag om pålæg af tilslutningspligt. Nævnet konstaterede, at klageren ikke havde påvist væsentlige mangler eller fremlagt nye oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen.

Afgørelsens hjemmel

Afgørelsen blev truffet af Energiklagenævnets formand efter Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet § 5, stk. 2 samt efter Lov om varmeforsyning § 26, stk. 1.