Omlægning af fjernvarmetarif hos Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a.

En forbruger klagede over Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a.'s omlægning af fjernvarmetariffen, som trådte i kraft den 1. maj 2004. Klagen vedrørte især den nye arealbetaling, der anvendte boligens kvadratmeterareal som beregningsgrundlag for den faste afgift. Forbrugeren oplevede en stigning i den årlige varmeregning på ca. 1.200 kr., svarende til 7,1 %, på grund af boligens størrelse (249 m²).

Forbrugerens anbringender

Forbrugeren anførte, at det var urimeligt, at arealbetalingen medførte en merudgift. Hovedargumenterne var:

• BBR-oplysninger (Bygnings- og Boligregistret) afspejlede ikke det reelle billede af beboede arealer eller kælderstørrelser, hvilket førte til forskelsbehandling, hvor korrekt registrering straffede forbrugeren.
• Den nye beregningsform mindskede incitamentet til at spare på energien, da et lavt forbrug i visse tilfælde kunne blive dyrere end et højere forbrug.
• Forbrugeren ville have overvejet en anden energiform, hvis denne forskelsbehandling af større boliger havde været kendt på forhånd.
• De betydelige investeringer i fjernvarmesystemet og energistyringssystemet var endnu ikke forrentet, og en overgang til en anden energiform ville være urentabel.
• Den årlige merudgift på 1.200-1.300 kr. ville over 20-25 år udgøre ca. 25.000 kr. ekstra.
• Husets salgspris kunne falde som følge af den højere månedlige ydelse til fjernvarme.

Varmeforsyningens redegørelse

Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. oplyste, at tarifomlægningen skete ud fra et ønske om at normalisere fjernvarmetariffen og afskaffe et tidligere tillæg i den faste betaling for forbrug over 200 GJ. Den nye tarif erstattede dette tillæg med en arealbetaling pr. m². Samtidig blev den faste årlige betaling og forbrugsbetalingen nedsat. Forsyningen angav, at der ikke var budgetteret et merprovenu som følge af omlægningen. Andelen af faste betalinger i prisfastsættelsen blev øget fra ca. 22 % til ca. 30 % for at gøre fjernvarme mere attraktivt i forhold til alternative opvarmningskilder. Forsyningen medgav, at en lille andel af forbrugerne ville opleve en forholdsvis stor stigning, især dem der kun udnyttede fjernvarmeinstallationen minimalt, og argumenterede for, at disse forbrugere i ringe grad deltog i betalingen af de store investeringer i fjernvarmenettet.

Energitilsynets vurdering

Energitilsynet administrerer Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4, som omhandler urimelige tariffer og betingelser. Tilsynet fandt, at det ikke var urimeligt at anvende etagearealet som beregningsgrundlag for faste omkostninger, hvilket var i overensstemmelse med en langvarig administrativ praksis. Energitilsynet henviste til princippet om kostægthed, hvor faste omkostninger dækkes af faste afgifter og variable omkostninger af forbrugsafregning. På baggrund af Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a.'s omkostningsstruktur, hvor finansielle poster og afskrivninger udgjorde 53,1 % af de samlede budgetterede omkostninger (forbrugsuafhængige omkostninger), fandt tilsynet det ikke urimeligt at fravige princippet om den kostægte tarifering og øge de faste afgifters andel fra 22 % til 30 %. Energitilsynet fandt heller ikke, at stigningen på 7,1 % (ca. 1.200 kr. årligt) for en bolig på 249 m² var urimelig. Endvidere fandt tilsynet det ikke urimeligt, at Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. anvendte BBR-oplysninger, da forsyningen tog forbehold for fejl, og ejere har pligt til at give korrekte oplysninger til BBR i henhold til Bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR) § 1, stk. 1.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 6. december 2004.

Nævnets vurdering

Nævnet bemærkede, at det ikke var urimeligt efter varmeforsyningsloven at anvende BBR-meddelelsen som grundlag for beregning af den faste afgift. Dette blev begrundet med, at Bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR) § 3, jf. Bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR) § 1, sikrer, at oplysningerne i registeret er korrekte.

Nævnet tiltrådte Energitilsynets hovedsynspunkt om, at det, med hensyn til Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a.'s omkostningsstruktur, på daværende tidspunkt ikke var urimeligt at øge de faste afgifters andel af varmeprisen fra 22 % til 30 %. Nævnet fandt derfor ikke, at stigningen i den årlige fjernvarmeudgift på 7,1 % som følge af tarifomlægningen var urimelig.

Afgørelsens hjemmel

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26.