Godkendelse af flisfyret spids- og reservelastanlæg på Lem Varmeværk

Sagen omhandler Ringkøbing Kommunes godkendelse af et projektforslag fra Lem Varmeværk om etablering af et flisfyret kedelanlæg til spids- og reservelast. Naturgas Midt-Nord klagede over afgørelsen, idet de mente, at godkendelsen var i strid med gældende retningslinjer og forudsætningsskrivelser, der foreskrev en naturgasdækningsgrad på 90% af den samlede årlige varmeproduktion for decentrale kraftvarmeanlæg.

Baggrund for projektet

Lem Varmeværk ansøgte den 2. april 2004 om godkendelse af et fliskedelanlæg med en varmekapacitet på 5000 kW. Anlægget skulle fungere som spids- og reservelastanlæg og dække op til 40% af den samlede varmeproduktion. Begrundelsen var en begrænset kapacitet i naturgasforsyningsledningen, som nødvendiggjorde stop af gasmotoren for at opretholde tilstrækkelig varmekapacitet. Projektet forventedes at øge elproduktionen fra gasmotoren og medføre en årlig besparelse på ca. 1 mio. kr. for varmeværket, hvilket ville kunne reducere varmeprisen for forbrugerne.

Klagen fra Naturgas Midt-Nord

Naturgas Midt-Nord anførte, at Ringkøbing Kommunes godkendelse var baseret på en forkert definition af spids- og reservelast, som undgik krav om dispensation fra Energistyrelsens forudsætningsskrivelser. Selskabet hævdede, at den generelle og specifikke forudsætningsskrivelse fra 1990 og 1992 forudsatte en naturgasdækningsgrad på 90% af den samlede årlige varmeproduktion, hvilket ikke ville være tilfældet med det godkendte flisanlæg. De påpegede også formelle mangler, herunder at kommunen ikke havde sendt projektforslaget med Naturgas Midt-Nords bemærkninger til Energistyrelsen forud for godkendelsen, som krævet i Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 10. Endvidere argumenterede de for, at alternative forsyningsmuligheder, såsom udbygning af naturgasnettet, ikke var tilstrækkeligt vurderet, og at projektet var i strid med Energiforliget af 29. marts 2004, som fastholdt eksisterende brændselsvalg for spids- og reservelast.

Kommunens og varmeværkets bemærkninger

Ringkøbing Kommune fastholdt sin definition af spids- og reservelast, hvor den eksisterende gasmotor var dimensioneret til 90% af behovet på etableringstidspunktet, og at et nyt anlæg til spids- og reservelast kunne godkendes, selvom det oversteg de oprindelige 10%. Kommunen henviste til, at varmeproduktionsbehovet i Lem var steget markant siden etableringen af det nuværende værk. Lem Varmeværk fremhævede, at en udvidet kraftvarmeløsning med en ekstra gasmotor var vurderet i 2001, men fundet selskabs- og samfundsøkonomisk uattraktiv. De betonede også, at flisanlægget kun dækkede dele af det øgede varmebehov, og at kraftvarmeanlæggets produktion var uberørt. Kommunen lagde vægt på CO2-udledningen som den afgørende faktor, idet flisforbrænding regnes som CO2-neutral, hvilket var i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven § 1, stk. 1.

Energiklagenævnet stadfæstede Ringkøbing Kommunes afgørelse af 11. juni 2004 om godkendelse af det flisfyrede spids- og reservelastanlæg på Lem Varmeværk.

Høring af Naturgas Midt-Nord

Nævnet fandt, at den krævede høring af Naturgas Midt-Nord var foretaget i henhold til Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 8, stk. 1. Selvom Naturgas Midt-Nords bemærkninger ikke var inkluderet i kommunens første forelæggelse for Energistyrelsen, var styrelsen bekendt med synspunkterne, da de sendte deres brev af 15. juli 2004. Dette medførte ikke grundlag for ophævelse eller hjemvisning.

Energistyrelsens rolle og 14-dages frist

Energiklagenævnet fastslog, at 14-dages fristen i Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 10 for Energistyrelsens "call-in"-beføjelse måtte tillægges en grad af endelighed af hensyn til den kommunale varmeplanlægning. Da Energistyrelsen ikke reagerede inden for fristen, og deres efterfølgende brev ikke indeholdt vilkår, der kunne begrunde tilsidesættelse, var der ikke grundlag for at omgøre kommunens afgørelse på dette punkt.

Forudsætningsskrivelsernes gyldighed

Nævnet fandt, at de generelle og specifikke forudsætningsskrivelser fra 1990 og 1992, som Naturgas Midt-Nord baserede sin argumentation på, var bortfaldet pr. 1. april 2004. Dette skyldtes ændringen i Varmeforsyningsloven § 3, stk. 2, som nu krævede, at generelle retningslinjer skulle udstedes i bekendtgørelsesform. Da forudsætningsskrivelserne ikke var kundgjort som bindende retsforskrifter og der ikke var overgangsbestemmelser, mistede de deres gyldighed. Kommunens godkendelse skulle derfor bedømmes efter den gældende lov på godkendelsesdatoen den 11. juni 2004. Nævnet afviste, at Naturgas Midt-Nord havde en stedsevarende ret eller eneret til at levere naturgas til Lem Varmeværk, da dette faldt uden for nævnets kompetence.

Økonomiske og miljømæssige beregninger

Energiklagenævnet anerkendte, at der var uenighed om de økonomiske og miljømæssige beregninger. Nævnet fremhævede, at kommunalbestyrelsen har en betydelig skønsfrihed i sin vurdering af projekter i henhold til Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 11. Denne skønsfrihed tillader kommunen at foretrække et biomassefyret anlæg, der nedbringer CO2-belastningen, hvilket er i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven § 1, stk. 1 og Varmeforsyningsloven § 9, stk. 1 om miljøvenlig energianvendelse. Nævnet fandt ikke, at der var påvist åbenbare, væsentlige mangler i kommunens beslutning eller beslutningsgrundlag, eller overbevisende teknisk eller samfundsøkonomisk dokumentation, der kunne begrunde et andet resultat. Kommunen kunne tillægge selskabs- og forbrugerøkonomiske hensyn større vægt end naturgasselskabets interesser.