Energiklagenævnet ophæver Energistyrelsens afslag på dispensation til biomassefyret kedelcentral i Tønder

Sagen omhandler Tønder Kommunes klage over Energistyrelsens afslag på dispensation fra en forudsætningsskrivelse, der regulerer brændselsvalg i varmeforsyningen. Tønder Kommune ønskede at godkende et projektforslag fra Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. om etablering af en biomassefyret kedelcentral.

Baggrund for sagen

Oprindeligt var varmeforsyningen i Tønder baseret på en samarbejdsaftale fra 1994 mellem Tønder Fjernvarme og Brdr. Hartmann A/S om leverance af varme fra et naturgasfyret industrielt kraftvarmeværk. Denne aftale blev ophævet ved en voldgiftskendelse i 2002, hvilket tvang Tønder Kommune til at finde en ny varmeforsyningsløsning. Tønder Fjernvarmeselskab foreslog en biomassefyret kedelcentral, som kommunen var indstillet på at godkende.

Energistyrelsens afslag

Energistyrelsen afslog ansøgningen om dispensation med henvisning til den generelle forudsætningsskrivelse af 13. september 1990, som er hjemlet i Varmeforsyningsloven § 3 og Varmeforsyningsloven § 9. Skrivelsen fastsætter, at anlæg i naturgasforsynede områder skal forsynes med naturgas. Selvom et tillæg fra 1997 åbnede mulighed for biomassekraftvarme i naturgasområder, gjaldt dette kun for kraftvarmeanlæg, ikke for rene varmeanlæg, som den ansøgte kedelcentral var. Energistyrelsen fandt ikke, at der forelå en særlig situation, der berettigede dispensation i henhold til punkt 5 i forudsætningsskrivelsen.

Tønder Kommunes og Fjernvarmeselskabets argumenter

Tønder Kommune og Tønder Fjernvarmeselskab anførte, at forudsætningsskrivelserne var forældede og ikke tog højde for den aktuelle situation, herunder voldgiftskendelsen, der umuliggjorde fortsat leverance fra Brdr. Hartmann A/S til en rimelig pris. De fremhævede, at der var en betydelig overkapacitet inden for elproduktion i Danmark, usikkerhed om økonomien i decentrale kraftvarmeanlæg, og at en løsning med CO2-neutral flis ville være mere miljøvenlig og økonomisk for forbrugerne (anslået besparelse på ca. 2.727 kr. pr. bolig pr. år). Det blev også påpeget, at den oprindelige løsning med Brdr. Hartmann A/S også havde krævet dispensation, da den ikke fuldt ud levede op til kravene om kraftvarmeproduktion.

Energistyrelsens bemærkninger til klagen

Energistyrelsen fastholdt, at den generelle forudsætningsskrivelse fortsat var gældende og skulle indgå i grundlaget for afgørelsen. Styrelsen understregede, at den ikke ville vurdere voldgiftsafgørelsen, da det var en privatretlig tvist uden for dens kompetenceområde. Energistyrelsen mente, at den specifikke forudsætningsskrivelse for Tønder ikke længere havde betydning, da den faktiske omstilling til industriel kraftvarme allerede var sket.

Forudsætningsskrivelsens retlige status

Energiklagenævnet rejste spørgsmål ved forudsætningsskrivelsens retlige status, da den ikke var kundgjort i Lovtidende i henhold til Lovtidendeloven § 2, stk. 1 og 2. Nævnet bemærkede, at regler, der har betydning for privates retsstilling, bør kundgøres. Selvom Varmeforsyningsloven § 3, stk. 2 giver ministeren hjemmel til at fastsætte forudsætninger for kommunal planlægning, og Varmeforsyningsloven § 7, stk. 2 giver ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om brændselsvalg via bekendtgørelse, var dette ikke sket. Nævnet havde i tidligere afgørelser (j.nr. 21-90 og 21-199) udtrykt principielle betænkeligheder ved administrative forskrifter, der påvirker privates retsstilling uden behørig kundgørelse.

Energiklagenævnet ophævede Energistyrelsens afgørelse af 23. maj 2003, som afslog Tønder Kommunes ansøgning om dispensation til opførelse af en biomassefyret kedelcentral.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at der var principielle betænkeligheder forbundet med at godtage administrative forskrifter, såsom den generelle forudsætningsskrivelse, der har betydning for privates retsstilling (herunder forsyningsselskaber), medmindre de er behørigt kundgjort i henhold til Lovtidendeloven § 2, stk. 1 og 2. Retssikkerhedshensyn taler for, at dette også gælder, når forskriften er adresseret til en administrativ myndighed, men indholdet har væsentlig betydning for privates retsstilling.

Nævnet fremhævede, at Varmeforsyningsloven § 7, stk. 2 specifikt giver ministeren bemyndigelse til at udsende bekendtgørelser om kommunernes anvendelse af Varmeforsyningsloven § 7, stk. 1 om brændselsvalg, men denne bemyndigelse var ikke udnyttet. Da Energistyrelsen ikke havde kundgjort forudsætningsskrivelsen, kunne den ikke håndhæves over for kommunen på samme måde, som hvis reglerne havde været behørigt offentliggjort.

Endvidere bemærkede nævnet, at Energistyrelsens afgørelse ikke havde taget stilling til, at biomasse er et miljøvenligt brændsel, der nedsætter CO2-udledningen, og at det ville medføre betydelige besparelser for varmeforbrugerne. Nævnet henviste til Varmeforsyningsloven § 9, stk. 1, som ligestiller naturgas med