Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om registrering af beskyttet sø på Lolland

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Lolland Kommunes afgørelse af 18. november 2021 om registrering af en beskyttet sø på matr. nr. [MATR1], beliggende [A1], 4970 Rødby. Kommunens afgørelse var truffet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, og varslede samtidig påbud om reetablering af søen.

Klageren påklagede afgørelsen den 15. december 2021. Klageren anførte, at der ikke var tale om en § 3-beskyttet sø, idet mergelgraven fremgik af luftfotos fra 1954 med et areal på kun 85-90 m2. Desuden var der plantet fletpil, bambus og buske omkring mergelgraven af ejendommens tidligere ejer.

Ejendommen og kommunens vurdering

Ejendommen er ca. 2 ha og ligger ca. 5 km nordvest for Rødby i et område præget af dyrkede landbrugsarealer. Danmarks Miljøportal viser, at der på matriklen er registreret en ca. 200 m2 beskyttet sø.

Lolland Kommune blev opmærksom på, at en beskyttet sø formentlig var blevet nedlagt omkring 2013, efter en gennemgang af luftfotos. Kommunen foretog høring af ejendommens registrerede ejer den 8. maj 2021. I et høringssvar blev det oplyst, at arealet blev drevet af et interessantselskab indtil 2019, hvorefter det blev mageskiftet til klageren. Det fremgik også, at søen var nedlagt, da den angiveligt ikke opfyldte størrelseskriteriet på 100 m2.

Kommunens begrundelse for beskyttelse

Lolland Kommune vurderede, at arealet var § 3-beskyttet på tidspunktet for nedlæggelsen i 2013. Kommunen lagde vægt på følgende:

• Højdekurver fra 2007 viste et hul i terrænet med en dybde på 0,5-1 meter.
• Luftfotos fra 2008-2010 viste en sø med vandflade og en uensartet, brunlig lys struktur, der adskilte sig fra den centrale del af søen. Lange stregformede strukturer, især i den nordvestlige del, blev vurderet til at være høje sumpplanter (muligvis tagrør) i tætte bevoksninger.
• Søens areal før nedlæggelsen var minimum 170 m2, og den var mere end 100 år gammel.
• Søen fremgik af historiske kort, herunder høje målebordsblade (1842-1899).
• Selvom det formentlig var en tidligere mergelgrav, kan menneskeskabte vandfyldte grave også omfattes af beskyttelsen, hvis de er minimum 100 m2 og har et naturligt dyre- og planteliv.
• Kommunen havde ikke mulighed for at besigtige søen før nedlæggelsen, men vurderede, at den med sikkerhed havde haft bevoksning af høje sumpplanter (jf. luftfotos fra 1993) og et naturligt dyreliv som følge af dens betydelige alder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Lolland Kommunes afgørelse af 18. november 2021 om registrering af beskyttet sø på matr. nr. [MATR1], beliggende [A1], 4970 Rødby. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.

Nævnets vurdering af beskyttelseskriterier

Nævnet bemærker, at efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer over 100 m2. Bestemmelsen omfatter både naturligt forekomne søer og menneskeskabte vandhuller, der har udviklet et karakteristisk plante- og dyreliv. Til søarealet medregnes både den åbne vandflade og tilstødende vådområder med vand- og sumpplanter eller temporært udtørret søbund.

Miljø- og Fødevareklagenævnet tillægger luftfotos betydelig vægt, især når arealet er ændret, så vegetationsforholdene ikke kan erkendes ved besigtigelse, som det var tilfældet i denne sag. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Lolland Kommunes vurdering af, at der på arealet var en beskyttet sø på tidspunktet for de udførte arbejder omkring 2013, og at arealet derfor er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af søens udstrækning.

Konklusion

Nævnets vurdering er baseret på en gennemgang og tolkning af luftfotos, terrænkort mv. fra Danmarks Miljøportal og Miljøgis, samt de oplysninger, der er fremlagt af Lolland Kommune og klageren. Miljø- og Fødevareklagenævnet er enig i Lolland Kommunes vurdering af, at luftfotos fra perioden op til 2013 (herunder 2008-2010) viste en sø med et naturligt og karakteristisk dyre- og planteliv med et areal på minimum 170 m2. Desuden lagde nævnet vægt på, at arealet før opfyldningen lå lavere end det omgivende terræn, og at historiske kort og luftfotos viste, at arealet havde været sø igennem en længere årrække.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.