Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om støjgrænser for industrilakeringsvirksomhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 18. november 2021 vedrørende påbud om støjgrænser og krav om akkrediteret støjmåling til en industrilakeringsvirksomhed i Roskilde. Klagen blev indgivet af flere omboende, som oplevede væsentlige støj- og lugtgener fra virksomheden.

Virksomhedens placering og lokalplan

Virksomheden er beliggende i landzone i et område omfattet af kommuneplanramme 7.BL.8, der tillader blandet bolig og erhverv, samt lokalplan nr. 4.03, Gundsølille landsby. Lokalplanen inddeler området i fire delområder, hvor virksomheden er placeret i delområde D, udlagt til landbrug og lignende landzoneerhverv. Det fremgår af lokalplanen, at bygninger i delområde D kan anvendes til mindre værksteds- og lagervirksomhed, såfremt det ikke medfører væsentlige genevirkninger for de omboende. Delområde D grænser op til delområde A, som er udlagt til boligområde, hvor klagerne bor på henholdsvis [A2] og [A3].

Roskilde Kommunes afgørelse

Roskilde Kommune meddelte påbuddet efter Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 1 og Miljøbeskyttelsesloven § 72, stk. 1. Kommunen fastsatte støjgrænser baseret på en vurdering af området som område 8 ("Det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsarealer)") i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Da der ikke er fastsat generelle vejledende grænseværdier for område 8, har Roskilde Kommunen ud fra en konkret vurdering, taget udgangspunkt i de vejledende støjgrænser for område 3: ”Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne)”. Kommunen fastsatte følgende støjgrænser:

Kommunen foretog to orienterende støjmålinger i januar og september 2021. Disse målinger indikerede, at støjgrænserne kunne overholdes i dagperioden ved adresserne [A6], [A7] og [A4], men at en akkrediteret måling ville være nødvendig, hvis virksomheden skulle operere i aften- og natperioden.

Roskilde Kommunes bemærkninger til klagen

Roskilde Kommune fastholdt, at der i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ikke er fastsat generelle vejledende grænseværdier for område 8, og at en konkret vurdering er nødvendig. Kommunen bemærkede, at virksomheden normalt overholder grænseværdierne i dagperioden, men at kravet om akkrediteret måling var relevant, hvis virksomheden skulle anvende støjkilder uden for dagperioden. Kommunen oplyste desuden, at sagen om lugtgener endnu ikke var færdigbehandlet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til Roskilde Kommunes klassificering af området. Nævnet behandlede ikke klagepunkter om lugtgener, da kommunen endnu ikke havde truffet en afgørelse herom, og nævnet havde heller ikke kompetence til at behandle klager over kommunens generelle sagsbehandling, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1.

Nævnets vurdering af områdeklassificering

Nævnet konstaterede, at Roskilde Kommunes afgørelse led af en væsentlig retlig mangel. Ifølge Miljøbeskyttelsesloven § 42 kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om nedbringelse af forurening ved væsentlige støjgener. Udgangspunktet for vurderingen er Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Nævnet fremhævede, at det som udgangspunkt er den planlagte anvendelse af et område, der er bestemmende for klassificeringen, og at lokalplanens udlægning af delområde A til boligområde ikke var inddraget tilstrækkeligt i kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at Miljøstyrelsens støjvejledning og nævnets praksis tilsiger, at den planlagte anvendelse af et område er afgørende for klassificeringen. Selvom virksomheden ligger i delområde D, grænser dette op til delområde A, som er et boligområde. Kommunen skulle derfor have inddraget dette i sin vurdering af støjgrænserne.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Roskilde Kommunes afgørelse af 18. november 2021 om påbud om støjgrænser og eventuelt krav om akkrediteret ”Miljømåling - ekstern støj”. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i førsteinstansen, hvor Roskilde Kommune skal foretage en konkret vurdering, der inddrager både den planlagte og faktiske anvendelse af områderne.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.