Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en virksomhed over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 25. oktober 2021, som påbød fjernelse af planter ramt af ildsot. Virksomheden anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, idet de anførte, at de ville lide et stort tab, at der ikke var krav om rydning af planter i en bestemt afstand til de syge planter, og at planter og ildsot var i dvale.
Landbrugsstyrelsen udførte den 7. september 2021 en plantesundhedskontrol hos klager, hvor adskillige planter udviste symptomer på ildsot. Efter positive prøveresultater påbød styrelsen den 25. oktober 2021 klager at fjerne alle syge planter samt omkringstående planter i en radius af en meter fra de syge planter. Dette påbud blev udstedt i medfør af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2019/2072, bilag V, del C. Styrelsen vurderede, at en sådan rydning var nødvendig for at stoppe spredningen til andre planter, og at påbuddet skulle efterleves straks uden opsættende virkning ved klage.
Landbrugsstyrelsen bemærkede, at ildsot er en bakterie, der kan spredes via insekter og med vinden. Selvom risikoen for spredning er lavere om vinteren, kan bakterier overvintre i bakterielommer i barklaget og genopformeres, når temperaturen stiger. Styrelsen fastholdt derfor, at der fortsat var risiko for spredning, selv om vinteren, og at denne risiko ville stige markant med forårets temperaturstigninger. Styrelsen henviste desuden til fast praksis om at afslå opsættende virkning i sager om planter inficeret med regulerede ikke-karantæneskadegørere (RNQP’er) på grund af den væsentlige risiko for den generelle plantesundhed.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3, og afslår at tillægge klagen over Landbrugsstyrelsens påbud om fjernelse af ildsotramte planter opsættende virkning. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet lagde vægt på, at de påbudte planter var testet positive for ildsot. Ud fra et forsigtighedsprincip og hensynet til plantesundheden fandt nævnet tilstrækkeligt vægtige grunde til ikke at give klagen opsættende virkning. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens faglige vurdering af, at der kan være risiko for spredning af skadegøreren selv i vintermånederne, idet bakteriens smitteveje og grenenes indre temperatur er afgørende.
Nævnet vurderede, at hensynet til at undgå potentiel spredning af ildsot til andre planter og den deraf følgende risiko for den generelle plantesundhed vejer tungere end hensynet til det værditab og den skade, som klager måtte lide som følge af destruktionen af planterne. Det blev bemærket, at afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til senere at ændre eller ophæve afgørelsen i den endelige klagesag.
Tager du planter med hjem fra ferien eller køber du online uden for EU? Udenlandske planter og frø kan medføre skadelige sygdomme, der truer dansk natur og landbrug.
Dette høringsmateriale omhandler et udkast til en ny bekendtgørelse om frugtplanter og frugtplanteformeringsmateriale. Formålet er at implementere EU's gennemførelsesdirektiv 2025/145 i dansk lovgivning, hvilket medfører en række opdateringer af reglerne for plantesundhed.
Bekendtgørelsen fastsætter rammerne for produktion, certificering, afsætning og kontrol med frugtplanter og materiale til formering heraf. Den erstatter den nuværende bekendtgørelse på området for at sikre overensstemmelse med de seneste EU-regler.
De primære ændringer justerer den lovgivningsmæssige status for flere plantesygdomme (skadegørere) for at afspejle nyeste viden og risikovurderinger. Dette indebærer nye krav til test, inspektion og foranstaltninger for producenter.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Team Plantetilsyn i Augustenborg holder lukket for administrative certifikater fra 24. december til 1. januar.
Invasive planter i tropiske områder som Oceanien, Indien og Brasilien truer de lokale økosystemer og ændrer fødekæderne markant.
| Skadegører | Statusændring | Berørte plantearter |
|---|---|---|
| Tobakringpletvirus (TRSV) | Fra karantæneskadegører til RNQP* | Vaccinium L. (blåbær, tranebær m.fl.) |
| Tomatringpletvirus (ToRSV) | Fra karantæneskadegører til RNQP* | Malus Mill. (æble), Prunus L. (stenfrugt), Vaccinium L., Rubus L. (brombær, hindbær m.fl.) |
| Fig mosaic agens | Fjernes fra listen over RNQP'er | Ficus carica L. (figen) |
| Pucciniastrum minimum | Tilføjes som RNQP* (ifølge høringsbrev) | Vaccinium L. (blåbær, tranebær m.fl.) |
*RNQP: Reguleret ikke-karantæneskadegører.
Ændringerne betyder, at vira, der tidligere blev betragtet som karantæneskadegørere (hvilket indebærer meget strenge udryddelseskrav), nu håndteres som RNQP'er. Dette tillader en vis, meget lav, forekomst, men stiller stadig skrappe krav til kontrol og certificering for at sikre sunde planter.
Bekendtgørelsen retter desuden en fejl i bilagene til de tidligere regler. En foranstaltning mod bakteriesygdommene Pseudomonas syringae pv. persicae og Xanthomonas arboricola pv. pruni var ved en fejl blevet placeret under kravene for fytoplasmaet Candidatus Phytoplasma prunorum. Denne fejl er nu korrigeret for at sikre korrekt anvendelse af reglerne.
Bekendtgørelsen er opbygget i kapitler, der dækker:
Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 30. juli 2025. Samtidig ophæves den nuværende bekendtgørelse nr. 653 af 1. juni 2023.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om plantesundhed i høring. Bekendtgørelsen h...
Læs mereDette høringsmateriale omhandler et udkast til en ny bekendtgørelse om grøntsagsplanter og grøntsagsplanteformeringsmate...
Læs mere
