Stadfæstelse af påbud om destruktion af rådyr grundet manglende sporbarhed

Sagen omhandler et påbud fra Fødevarestyrelsen om destruktion af tre rådyr, som en borger (klager) opbevarede. Påbuddet blev udstedt, fordi klageren ikke kunne fremvise den nødvendige sporbarhedsdokumentation for dyrene.

Fødevarestyrelsens kontrol og påbud

Under et kontrolbesøg den 12. oktober 2021 konstaterede Fødevarestyrelsen, at tre rådyr hang i klagerens opskæringsrum uden dokumentation for deres oprindelse. Klageren vidste ikke, hvem der ejede dyrene. På baggrund af dette udstedte Fødevarestyrelsen den 18. oktober 2021 et påbud om, at rådyrene skulle destrueres. Begrundelsen var, at den manglende sporbarhed udgjorde en potentiel sundhedsrisiko for forbrugerne, da det ville være umuligt at foretage en eventuel tilbagetrækning af kødet. Påbuddet blev givet i medfør af Fødevareloven § 52, stk. 1, for overtrædelse af fødevareforordningens artikel 18, stk. 2.

Klagens indhold og Fødevarestyrelsens bemærkninger

Klageren påklagede afgørelsen og anførte, at vedkommende ikke drev en fødevarevirksomhed, men blot håndterede nedlagt vildt for et jagtkonsortium. Klageren henviste til en tidligere udmelding fra Fødevarestyrelsen, som ifølge klageren bekræftede, at aktiviteten ikke var registreringspligtig.

Fødevarestyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klageren tidligere havde fået en indskærpelse for manglende registrering. Styrelsen præciserede, at den henvendelse, klageren refererede til, var indsendt af en anden person og besvaret generelt, og at indholdet ikke stemte overens med de faktiske forhold konstateret under kontrollen. Da klageren ikke kunne identificere, hvem fra jagtkonsortiet der havde leveret rådyrene, var kravet om sporbarhed ikke opfyldt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse om påbud om destruktion af de tre rådyr.

Vurdering af fødevarevirksomhed

Nævnet vurderer, at klagerens aktiviteter udgør en fødevarevirksomhed som defineret i fødevareforordningens artikel 3, nr. 2. Nævnet lægger vægt på, at klageren forestod slagtning og opskæring af vildt for et jagtkonsortium, hvilket betragtes som tilvirkning af fødevarer. Da klageren driver en fødevarevirksomhed, er vedkommende omfattet af fødevarelovgivningens krav, herunder reglerne om sporbarhed.

Begrundelse for stadfæstelsen

Det er ubestridt, at klageren ikke kunne fremvise sporbarhedsdokumentation for de tre rådyr og ikke vidste, hvor de kom fra. Dermed har klageren ikke overholdt kravet i fødevareforordningens artikel 18, stk. 2, om at kunne identificere leverandøren af en fødevare. Nævnet finder derfor, at Fødevarestyrelsens påbud om destruktion var en nødvendig og korrekt foranstaltning i henhold til Fødevareloven § 52, stk. 1, for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

Nævnet bemærker desuden, at spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden er registreringspligtig, er uden betydning for pligten til at overholde kravene om sporbarhed. Nævnet afviser at behandle den del af klagen, der vedrører et administrativt bødeforlæg, da dette ikke er en afgørelse, der kan påklages til nævnet, jf. Fødevareloven § 58 a, stk. 1.