Klage over forbud mod nedrivning af bebyggelse jf. planlovens § 14

Københavns Kommune nedlagde den 26. oktober 2021 et forbud efter Planloven § 14 mod nedrivning af bebyggelse på ejendommen [A1]-[A2] og [A3]-[A4], København S. Forbuddet blev begrundet med ønsket om at bevare de eksisterende bygninger for at opretholde den lokale kontekst og vidnesbyrd om den historiske gade og kvarterets udvikling. Afgørelsesadressaten klagede over kommunens afgørelse. Ejendommen er delvist omfattet af lokalplan nr. 158, København, Amagerbrogade med tillæg nr. 1, mens den resterende del ikke er lokalplanlagt. Hele ejendommen er omfattet af kommuneplan 2019 for Københavns Kommune, rammetype B3, plannr. R19.B.9.36.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen:

• Om forbuddet efter Planloven § 14 var meddelt i overensstemmelse med planloven og almindelige forvaltningsretlige regler.
• Om kommunen havde fortabt retten til at nedlægge forbuddet som følge af passivitet.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet har desuden ændret sin praksis og behandler nu klager over § 14-forbud, selvom der er vedtaget og offentliggjort et lokalplanforslag.

Hjemmel for § 14-forbud

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at nedlægge forbuddet. Efter Planloven § 14 kan kommunen nedlægge forbud mod forhold, der kan hindres ved en lokalplan. Da en lokalplan kan fastsætte bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 18, er der hjemmel til at nedlægge forbud mod nedrivning eller ombygning af en bygning.

Vurdering af passivitet

Klageren anførte, at kommunen havde udvist passivitet, da de havde kendskab til nedrivningsplanerne siden december 2018. Planklagenævnet gennemgik sagens tidsforløb:

• Februar 2020: Klageren erhvervede ejendommen.
• Marts 2020: Klageren indsendte en forespørgsel med beskrivelse og tegninger af et projekt om nedrivning og nyopførelse.
• Juni 2020: Kommunen gav en planmæssig vurdering, der angav, at projektet var i overensstemmelse med gældende lokalplan og kommuneplan, dog med forbehold for endelig afgørelse ved modtagelse af forskriftsmæssig byggeansøgning.
• Marts 2021: Klageren indgav en byggeansøgning.
• Juni 2021: Teknik- og Miljøudvalget besluttede at udarbejde en indstilling om muligheden for nedlæggelse af et § 14-forbud.
• September 2021: Udvalget besluttede at nedlægge forbuddet.
• Oktober 2021: Kommunen nedlagde forbuddet, gældende fra den 26. oktober 2021 til den 15. januar 2022.

Planklagenævnet fandt ikke, at sagsbehandlingstiden oversteg en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 6 måneder fra modtagelsen af byggeansøgningen til varslingen af forbuddet, og at kommunen havde afkortet forbuddets gyldighedsperiode væsentligt i forhold til den maksimale periode på 1 år. Nævnet bemærkede, at kommunens tidligere vurderinger var med forbehold for en endelig afgørelse ved indsendelse af byggeansøgning, og at kommunen skal have mulighed for at tage stilling til et konkret projekt og vurdere hensigtsmæssigheden af det gældende plangrundlag. Den tidligere ejers indledende dialog med kommunen blev ikke tillagt betydning, da der ikke var indsendt en byggeansøgning eller givet et bindende forhåndstilsagn til den tidligere ejer.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes afgørelse af 26. oktober 2021 om forbud efter Planloven § 14 mod nedrivning af bebyggelse på ejendommen [A1]-[A2] og [A3]-[A4], København S. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Nævnets hovedkonklusioner

• Hjemmel for forbud: Kommunen havde hjemmel til at nedlægge forbuddet i medfør af Planloven § 14, da bevaring af eksisterende bebyggelse kan reguleres via lokalplaner, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 18.
• Ingen passivitet: Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde udvist passivitet. Sagsbehandlingstiden fra modtagelse af byggeansøgningen til varsling af forbuddet blev anset for rimelig, og kommunen havde afkortet forbuddets gyldighedsperiode. Tidligere dialoger og vurderinger blev ikke anset for bindende, da de var med forbehold for en konkret byggeansøgning.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.