Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Nyborg Kommune

Nyborg Kommune meddelte den 29. september 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 36 meter høj telemast med teknikskab på en bygningsløs landbrugsejendom i landzone. Ejendommen er beliggende i et særligt værdifuldt landbrugsområde ifølge kommuneplan 2017 og ligger i kystnærhedszonen, cirka 850 meter fra kysten. Området er karakteriseret ved åbne dyrkede marker med enkelte spredte landbrugsejendomme, og ejendommen ligger cirka 1,3 km fra Natura 2000-område N116, Centrale Storebælt og Vresen.

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at masten ikke stred mod planlovens intentioner for landzonen, og at der var en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig mobildækning. Ansøgeren havde en dækningsforpligtelse fra Energistyrelsen og havde undersøgt seks alternative placeringer, som blev afvist af forskellige årsager, herunder lodsejers afvisning, manglende opfyldelse af dækningskrav, behov for højere mast eller manglende tilknytning til eksisterende bebyggelse.

En beboer i området og Danmarks Naturfredningsforening, Nyborg, klagede over afgørelsen. Klagerne anførte blandt andet, at kommunen ikke havde oplyst tilstrækkeligt om den nuværende og fremtidige dækningsgrad, antal operatører, og ansvar for fjernelse af masten. De mente desuden, at masten ville virke skæmmende, at der ikke var behov for tre master i området, og at en anden placering burde findes, eventuelt ved Bovense forsamlingshus eller længere inde i landet væk fra kysten. Klagerne påpegede også manglende vilkår om farve og refleksion fra mast og antennepaneler. Spørgsmål om tab af ejendomsværdi blev også rejst, men Planklagenævnet bemærkede, at dette ikke direkte varetages af landzonereglerne, men kan indgå som en følge af urimelige nabogener.

Planklagenævnets vurdering af officialprincippet

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet. Nævnet lagde vægt på, at ansøgningsmaterialet indeholdt dækningskort, der viste, at masten ville opfylde Energistyrelsens dækningskrav. Det blev også bemærket, at ansøgeren havde oplyst, at der ikke var andre operatører med interesse i masten på nuværende tidspunkt, og at afgørelsen indeholdt et vilkår om fjernelse af masten, hvis den var ude af drift i et år.

Planklagenævnets vurdering af landzonetilladelsen

Planklagenævnet anerkendte, at der var et behov for telemasten i området, og at den tjente en samfundsmæssig interesse, især da ansøgeren havde en licensforpligtelse. Nævnet konstaterede også, at der ikke fandtes andre høje konstruktioner i området, som masten kunne placeres i tilknytning til, eller hvor antennepaneler kunne opsættes for at opnå den ønskede dækning. Masten ved Bovense forsamlingshus kunne ikke anvendes, da den ikke kunne opfylde licensforpligtelsen.

Nævnet fandt dog ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at den ansøgte placering var den bedst mulige i området, set i forhold til de principper for placering af telemaster, der følger af nævnets praksis. Masten ville blive placeret på en bygningsløs ejendom i det åbne land og ville fremstå fritliggende, selvom den var tæt på et vandværk og et udhus. Nævnet påpegede, at der fandtes andre bebyggelser i området, som landskabeligt kunne være mere hensigtsmæssige at placere masten i nærheden af. Planklagenævnet fremhævede, at en placering ikke kan afvises alene med henvisning til, at en grundejer ikke ønsker masten opført, da kommunen i sådanne tilfælde bør overveje ekspropriation efter Masteloven § 15. Nævnet tog ikke stilling til klagepunkterne om nødvendigheden af tre master eller manglende vilkår om farve og refleksion.

Planklagenævnet har truffet afgørelse om at ophæve Nyborg Kommunes landzonetilladelse af 29. september 2021 til opførelse af en telemast og hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen.

Begrundelse for afgørelsen

Planklagenævnet fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at den ansøgte placering af telemasten var den bedst mulige i området, henset til de principper for placering af telemaster, som følger af nævnets praksis. Masten ville fremstå fritliggende i det åbne land, selvom den var placeret tæt på mindre bygninger. Nævnet påpegede, at kommunen ikke tilstrækkeligt havde undersøgt og vurderet alternative placeringer, herunder muligheden for ekspropriation i tilfælde, hvor en landskabeligt mere hensigtsmæssig placering afvises af en grundejer, jf. Masteloven § 15.

Kommunens fornyede behandling

Når kommunen behandler sagen igen, skal dette ske i overensstemmelse med Planklagenævnets afgørelse. Kommunen skal – eventuelt i samråd med ansøgeren – undersøge og vurdere alternative placeringer efter de principper, der er beskrevet i nævnets praksis for landzonetilladelser til telemaster, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyrerne tilbagebetales.