Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende transport af uegnede grise

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 18. oktober 2021. Indskærpelsen vedrørte kravet om, at dyr skal være egnede til den planlagte transport, som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b.

Baggrund for indskærpelsen

Fødevarestyrelsen foretog et kontrolbesøg den 18. oktober 2021, hvor de observerede flere grise, der ikke blev anset for transportegnede. Specifikt blev der fundet:

• En gris med tydelig skæv hovedholdning og gang.
• En gris med halthed og hævelse af venstre forknæ.
• En gris med åbent halebid.
• Otte grise med ørebid, hvor der enten var aktiv blødning eller manglende sårskorpe, og hvor ørebrusken var involveret.

Fødevarestyrelsen vurderede, at disse 11 grise var uegnede til transport på grund af risiko for yderligere tilskadekomst og unødig lidelse. Forholdene blev dokumenteret med foto- og videodokumentation. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at dyr skal være egnede til transport, hvilket også fremgik af kontrolrapporten. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Klagerens argumenter

Virksomheden påklagede indskærpelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at kontrollen blev udført sammen med klagerens søn, mens klageren selv var optaget af læsning og ekstra kontrol af grisene. Klageren mente, at der altid foretages en sidste kontrol inden udlevering til eksport, og at alle grise var i orden på kontroldagen. Klageren fandt det urimeligt at modtage en indskærpelse for mangler, som sønnen ikke havde opdaget, og påpegede, at klageren selv ville have sorteret grisene fra inden læsning. Derudover anførte klageren betragtninger om det anvendte tidsforbrug på kontrollen.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var givet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, og henviste også til artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kap. 1, pkt. 2, litra a. Styrelsen forklarede, at syningen af grisene, efter aftale med klageren, fandt sted i et gangafsnit foran stalden og ikke direkte ved rampen af smittehensyn. Fødevarestyrelsen understregede, at klageren bærer ansvaret for, at de grise, der føres til syn, er egnede til transport, og at grisenes tilstand på syningstidspunktet er afgørende. Styrelsen afviste, at sønnens oversete fejl eller klagerens intention om at frasortere grisene kunne ændre bedømmelsen af transportegnetheden. Styrelsen uddybede de faglige vurderinger af grisenes lidelser, herunder risikoen for smerte og yderligere skade under transport, og vurderede indskærpelsen som en passende sanktion.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 18. oktober 2021 om, at dyr skal være egnede til den planlagte transport.

Nævnets kompetence og indledende bemærkninger

Nævnet konstaterede, at afgørelser truffet i henhold til Dyrevelfærdsloven § 52, stk. 3 eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet havde dog ikke kompetence til at behandle klagen over tidsforbruget, da dette ikke indgik i den påklagede afgørelse. En særskilt afgørelse fra Fødevarestyrelsen om tidsforbruget er nødvendig, før dette kan påklages til nævnet.

Vurdering af transportegnethed

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra b, som forbyder transport af dyr under forhold, der kan medføre skade eller unødig lidelse, og som kræver, at dyr er egnede til forsendelse.

Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens kontrolrapport og den tilhørende foto- og videodokumentation, der viste grisenes tilstand. Dette omfattede grisen med skæv hovedholdning og gang, den halte gris med hævet forknæ, grisen med åbent halebid samt de otte grise med ørebid. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens detaljerede beskrivelse af de to grise med øresår, der ikke var fotodokumentation af. På baggrund heraf var nævnet uenig i klagerens påstand om, at alle grise var i orden på kontroldagen.

Ansvar og sanktion

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at grisene var uegnede til transport på grund af deres lidelser, som var forbundet med smerte og risiko for forværring under transporten. Nævnet lagde til grund, at grisene, der blev ført til syn, var tiltænkt den planlagte transport, idet syningen ikke foregik på rampen, og der ikke var opsyn med frasortering efter syn. Dermed ville grisene være blevet transporteret i strid med forordningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdene ikke var bagatelagtige, idet der var risiko for yderligere tilskadekomst og unødig lidelse. Nævnet bemærkede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion, styrelsen kan vælge ved en konstateret overtrædelse, der ikke er bagatelagtig, og vurderede, at indskærpelsen ikke var mere indgribende end nødvendigt for at rette op på forholdene. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.