Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om kystbeskyttelse, Aalborg Kommune

Sagen omhandler en klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 1. juli 2021, der gav tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger på matr.nr. [F1] i Aalborg Kommune. Projektet omfattede etablering af en sandpude, stenkastning og forhøjelse af et bolværk, med det primære formål at beskytte mod oversvømmelse og stabilisere fjordbunden. Baggrunden for ansøgningen var, at kajens ankre skulle kappes i forbindelse med nedlægning af en spildevandsledning, samt kajens begrænsede levetid og fremtidige planer for havneområdet. Kommunen vurderede, at projektet ikke krævede miljøvurdering efter Miljøvurderingslovens § 21 eller konsekvensvurdering efter Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet § 3. Ansøgningen blev sendt i høring hos relevante myndigheder og offentliggjort på kommunens hjemmeside. Kystdirektoratet anbefalede en helhedsorienteret planlægning for hele havneområdet. Kommunen begrundede behovet for kystbeskyttelse med risiko for oversvømmelse og erosion ved højere middel vandstand. Projektet var dimensioneret til at klimasikre området til kote +1.9 m DVR90. Klager, ejeren af naboejendommen matr.nr. [F2], påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte navnlig: ### Klagerens anbringender - Tilladelsen var meddelt af forkert myndighed og uden fornøden hjemmel, idet klager mente, at der reelt var tale om et nyt anlæg på søterritoriet med et andet formål end kystbeskyttelse, foranlediget af omlægning af en spildevandsledning. Klager mente, at projektet var omfattet af kystbeskyttelseslovens kapitel 3 og krævede tilladelse fra Kystdirektoratet. - Tilladelsen var behæftet med væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder utilstrækkelig inddragelse af hensynene i Kystbeskyttelseslovens § 1, stk. 1. - Der var inddraget usaglige hensyn, herunder kommunens egen økonomiske interesse i arealet. - Projektet var opdelt i mindre dele for at omgå krav om miljøvurdering og dispensation fra lokalplan. - Klager burde have været partshørt over afgørelsen, da projektet ville medføre betydelige økonomiske tab for klagers igangværende byggeprojekt på nabogrunden. ### Aalborg Kommunes bemærkninger Aalborg Kommune fastholdt, at der var tale om et kystbeskyttelsesanlæg, og at kommunen havde hjemmel til at meddele tilladelse efter Kystbeskyttelseslovens § 3. Kommunen anførte, at Kystdirektoratet havde tilsluttet sig denne opfattelse. Kommunen afviste, at kloakledningen eller klagers byggeprojekt havde betydning for kystbeskyttelsessagen. Kommunen fastholdt, at hensynene i Kystbeskyttelseslovens § 1, stk. 1 var inddraget i tilstrækkeligt omfang, og at der var et aktuelt behov for kystbeskyttelse. Kommunen afviste desuden, at projektet var opdelt for at omgå miljøvurdering, og at der var inddraget usaglige økonomiske hensyn. Vedrørende partshøring anførte kommunen, at klager ikke var anset som en del af høringskredsen efter Kystbeskyttelseslovens § 5, stk. 1, da de af klager anførte forhold ikke var relevante for kystbeskyttelsessagen. Ansøgningen var dog offentliggjort, og afgørelsen sendt til klager i overensstemmelse med Kystbeskyttelseslovens § 5 b.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og Kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1. Nævnet konstaterede, at det er et retligt spørgsmål, om Aalborg Kommunes afgørelse har hjemmel i loven, om de krævede vurderinger er foretaget, og om lovpligtige høringer er gennemført i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Derimod er skønsmæssige spørgsmål, såsom behovet for kystbeskyttelse eller valg af sikringstype, ikke omfattet af nævnets prøvelse. ### Manglende partshøring Nævnet behandlede spørgsmålet om Aalborg Kommunes sagsbehandling var i overensstemmelse med kystbeskyttelsesloven og god forvaltningsskik. Det følger af Kystbeskyttelseslovens § 5, stk. 1, at ansøgninger om tilladelser skal meddeles ejere af naboejendomme og offentliggøres. Afgørelser skal meddeles ejere af naboejendomme og klageberettigede personer, jf. Kystbeskyttelseslovens § 5 b, stk. 1. Disse bestemmelser supplerer forvaltningslovens almindelige regler om partshøring og har til formål at sikre orientering af naboejendomme og offentligheden. Nævnet konstaterede, at klager ikke havde modtaget orientering eller var blevet hørt om ansøgningen. ### Nævnets vurdering Nævnet vurderede, at klager er ejer af en naboejendom i kystbeskyttelseslovens forstand, da klagers ejendom er beliggende umiddelbart op ad den ejendom, hvor kystbeskyttelsesforanstaltningen etableres. Partshøring af klager kunne ikke undlades, da etablering af kystbeskyttelsen langs vejmatrikel [F1] vil påvirke risikoen for oversvømmelse af de bagvedliggende ejendomme, herunder klagers ejendom. ### Afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Aalborg Kommunes afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, idet kommunen havde tilsidesat forpligtelsen til at foretage partshøring af klager. Denne mangel blev ikke anset for konkret uvæsentlig, da projektet potentielt påvirker risikoen for oversvømmelse af klagers ejendom. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver derfor Aalborg Kommunes afgørelse af 1. juli 2021 om tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltning på matr.nr. [F1] og hjemviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.