Ophævelse af afgørelse om offentlig adgang til markvej grundet berettigede forventninger

Sagen omhandler en klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 15. oktober 2021, der påbød fjernelse af hegn og andre hindringer for offentlighedens adgang ad en markvej på en ejendom i Solbjerg. Ejendommen, beliggende i landzone, grænser op til fredskov og er omgivet af dyrkede arealer. Historiske kort og luftfotos indikerer en gennemgående markvej, der forbinder to adresser og forløber umiddelbart vest for ejendommens bygninger. Naturstyrelsen har etableret en sti på naboejendommen, der tilslutter sig klagers ejendom.

Kommunens modstridende udtalelser

Sagens forløb er præget af modstridende udtalelser fra Aarhus Kommune. I marts 2021 modtog kommunen en klage over "afspærring af sti" og forespurgte ejendommens daværende ejer (klagerens virksomhed) om kendskab til privatretslige aftaler. Kommunens Vejdrift-afdeling meddelte den 16. april 2021, at der ikke fandtes en vejret over ejendommen, hverken med hjemmel i privatvejsloven eller Naturbeskyttelsesloven.

Klageren havde forinden oplyst kommunen om sin hensigt om at opsætte et 2 meter højt hegn for at spærre for færdslen, da ejendommen oplevede tæt trafik af motionister og hundeluftere. Klageren opfattede kommunens svar som en bekræftelse på, at færdslen kunne afbrydes.

Påbud og klage

Den 24. september 2021 varslede en anden afdeling af Aarhus Kommune, Natur og Vandløb, et påbud om at fjerne spærringen af markvejen. Kommunen henviste til Naturbeskyttelseslovens § 26 og Naturbeskyttelseslovens § 26 a, idet en afspærring sidestilles med en nedlæggelse, som kræver skriftlig meddelelse til kommunen fire uger i forvejen. Kommunen havde ikke modtaget en sådan meddelelse og vurderede derfor spærringen som ulovlig. Klageren udtrykte stor undren over kommunens kursændring.

Den 15. oktober 2021 meddelte Aarhus Kommune det endelige påbud om at fjerne afspærringen. Kommunen fastholdt, at markvejen fremgik som gennemgående på historiske kort og luftfotos, og at området var åbent land. Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 28. oktober 2021. Klageren anførte, at der ikke var registreret en vej eller sti, at kommunens gengivelse af de fysiske og historiske forhold var ukorrekt, og at færdslen først var opstået efter Naturstyrelsens etablering af en sti i 2006/2007. Klageren mente desuden, at hensynet til privatlivets fred burde begrunde et forbud mod færdsel, og at der var alternative adgangsmuligheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet sagen med fokus på to hovedspørgsmål: om Naturbeskyttelseslovens § 26 a finder anvendelse, og om klageren havde berettigede forventninger, der afskar Aarhus Kommune fra at meddele påbud.

Anvendelse af Naturbeskyttelsesloven

MFKN fandt, at der var grundlag for at anse markvejen som en sti omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at historiske kort og luftfotos fra 1954 viste et gennemgående vejforløb, at der var en tilstødende sti på naboejendommen, og at Aarhus Kommune ved besigtigelse havde konstateret en markvej. Det blev også bemærket, at den tidligere ejer havde tilladt offentlig færdsel. Nævnet fastslog, at der ikke er krav om, at en sti skal have eksisteret i en bestemt årrække for at være omfattet af loven. Desuden vurderede nævnet, at stiforløbet lå i det åbne land, da området var præget af skov og dyrkede arealer med spredt bebyggelse.

Berettigede forventninger

MFKN vurderede, at klageren havde fået sådanne berettigede forventninger, at Aarhus Kommune var afskåret fra at håndhæve nedlæggelsen af stien. Nævnet lagde især vægt på, at Aarhus Kommune den 16. april 2021 klart havde meddelt klageren, at nedlæggelse af stien ikke var i strid med Naturbeskyttelsesloven. Denne meddelelse var et svar på klagerens skriftlige oplysning om hensigten om at opsætte et hegn for at hindre færdsel. MFKN anså klagerens svar af 15. april 2021 som en anmeldelse efter Naturbeskyttelseslovens § 26 a, da det udtrykkeligt fremgik, at vejen ønskedes nedlagt. Kommunens tilbagemelding af 16. april 2021 kunne derfor klart opfattes som en accept af nedlæggelsen, da klageren ikke modtog anden besked inden for fire uger.

Nævnet bemærkede, at kommunen først cirka fem måneder senere varslede påbud efter Naturbeskyttelsesloven uden at beskrive det forudgående sagsforløb eller den ændrede vurdering. Det forhold, at klagerens henvendelse blev håndteret af forskellige afdelinger i kommunen, ændrede ikke ved, at kommunen som helhed er den rette myndighed. På denne baggrund fandt MFKN, at Aarhus Kommunes afgørelse led af en væsentlig retlig mangel.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Aarhus Kommunes afgørelse af 15. oktober 2021 om, at hegn m.m. udgør hindringer for offentlighedens adgang ad markvej på den omhandlede ejendom.