Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om offentlig adgang til vej på matrikel i Guldborgsund Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Guldborgsund Kommunes afgørelse om offentlig adgang ad en vej på en ejendom i Kippinge. Kommunen havde den 20. september 2021 truffet afgørelse om, at vejen på matr. nr. [matrikelnummer 1] var åben for offentlig færdsel i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 26. Sagen opstod på baggrund af uenigheder mellem ejeren og lokale beboere om retten til at færdes på vejen.

Ejendommen og den omtvistede vej

Ejendommen, der er beliggende i landzone, består af ca. 6,1 ha, herunder et fritliggende enfamilieshus, udhuse og landbrugsbygninger. Dele af ejendommen er registreret som beskyttet natur i form af sø og eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Den omtvistede vej løber som en markvej øst for ejendommen, passerer bebyggelsen og have- og opholdsarealer, og fortsætter ad ejendommens tilkørselsvej mod nord. Vejen ligger ca. 14 meter fra stuehusets gavl og 8 meter fra en tilstødende terrasse.

Kommunens afgørelse

Guldborgsund Kommune vurderede, at vejen var beliggende i det åbne land og udgjorde en etableret færdselsbane, og dermed var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 26, hvilket åbner den for færdsel til fods og på cykel. Kommunen lagde vægt på, at vejen kunne ses på luftfotos fra 1954-2021 samt på ældre målebordsblade. Kommunen vurderede desuden, at vejen havde væsentlig lokal rekreativ betydning. Den delvise omlægning af vejen mellem 2006 og 2010 blev anset for uden betydning, da der i hele perioden havde været uhindret adgang. Kommunen fandt ikke, at gener for privatlivets fred kunne begrunde en lukning, da der var mulighed for afskærmning. Kommunen havde desuden meddelt varsel om påbud om korrektion af et opsat skilt i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 11. oktober 2021 med følgende hovedpunkter:

• Færdsel ad vejen er i særlig grad til gene for privatlivets fred.
• Offentlighedens færdsel på ejendommen kræver ejerens tilladelse.
• Stien fører ikke til naturområder og har ingen rekreativ betydning for lokalområdet.
• Vejen, der løber gennem klagers have og indkørsel, kan ikke anses for en rekreativ rute.
• Historisk set har vejforbindelserne omkring ejendommen varieret, og den nuværende sti er ikke permanent og er kun til internt brug.
• Klager henviste til en tidligere sag, hvor en sti ikke blev anset for at være i det åbne land.

Klageren anførte desuden, at færdsel på vejen forhindrer klagers hund i at løbe frit i haven, og at det ikke burde være nødvendigt at opsætte hegn eller lignende for at afskærme privatlivet. Klageren henviste også til Mark- og vejfredslovens § 17 vedrørende skiltning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Guldborgsund Kommunes afgørelse af 21. september 2021 om, at der er offentlig adgang ad en vej på matr. nr. [matrikelnummer 1], Kippinge. Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Nævnets vurdering af vejens karakter og placering

Nævnet vurderede, at vejforløbet har karakter af en permanent, menneskeskabt færdselsbane i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1, og lovens forarbejder. Dette blev begrundet med, at vejen kan erkendes på luftfotos fra 1954-2023 samt flyfotos fra 1939-1990. Nævnet fandt, at den delvise omlægning af vejen mellem 2006 og 2010 ikke ændrede ved dette, da der i hele perioden har været passage fra ejendommen til [vej 1].

Nævnet fandt desuden, at vejen er beliggende i det åbne land, da området er præget af åbne marker og spredt bebyggelse. Vurderingen af "det åbne land" foretages uafhængigt af zoneinddeling og alene ud fra, hvordan området faktisk opleves.

Vurdering af gener for privatlivets fred

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at de påberåbte gener for privatlivets fred ikke kunne begrunde et forbud mod offentlighedens færdsel. Nævnet lagde vægt på, at vejen ikke går gennem gårdspladsen eller andre primære opholdsarealer, og at afstanden på 8-14 meter fra bebyggelsen giver mulighed for at etablere afskærmende beplantning eller hegn. Nævnet henviste til praksis, hvorefter undtagelsesbestemmelsen om "særlig grad" af gene for privatlivets fred skal forstås snævert og typisk kræver, at vejen forløber meget tæt op ad en beboelsesbygning uden mulighed for afskærmning, eller gennemskærer en gårdsplads.

Rekreativ betydning og øvrige anbringender

Nævnet bemærkede, at det er uden betydning for vurderingen, om stien fører til naturområder eller har rekreativ betydning for lokalområdet, da dette ikke er en forudsætning for offentlighedens adgang i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1. Klagerens henvisning til en tidligere sag blev anset for irrelevant for nærværende sag.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.