Afslag på landzonetilladelse til opførelse af erhvervsbygning i Videbæk stadfæstes

Ringkøbing-Skjern Kommune afslog den 7. juli 2021 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af en erhvervsbygning på ejendommen [A1], 6920 Videbæk. Ansøgeren klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 3,4 ha, ligger i landzone, inden for skovbyggelinjen og uden for kommuneplanens rammer.

Ansøgt projekt og kommunens begrundelse

Den ansøgte erhvervsbygning på 197 m2 skulle anvendes som værksted til svejsning og montage af skruepressere, videresalg og reparation af maskindele samt opbevaring af gamle landbrugsmaskiner. Klageren ønskede at flytte sin eksisterende virksomhed fra et erhvervsområde i Videbæk By til ejendommen, da produktionsbehovet havde ændret sig, og de nuværende lokaler var for store. De eksisterende udhuse på ejendommen skulle anvendes til privat brug og i forbindelse med jorddriften.

Kommunen begrundede afslaget med, at den ansøgte placering i landzone var i strid med kommunens overordnede planlægning om at friholde landzonen for spredt og uplanlagt bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Kommunen lagde vægt på, at erhverv som udgangspunkt bør placeres i udlagte erhvervsområder.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren anførte i sin klage, at der var tale om flytning af en meget lille erhvervsvirksomhed, og at der derfor burde gives tilladelse, uanset placeringen i landzone. Planklagenævnet behandlede i sagen spørgsmålene om, hvorvidt forholdet var undtaget fra landzonetilladelse i henhold til planlovens § 5u og planlovens §§ 36-38, samt om der kunne gives landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Nævnets vurdering af landzonetilladelse

Planklagenævnet fastslog, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens § 5u og planlovens §§ 36-38, fandt anvendelse i sagen, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse. Nævnet vurderede sagen i henhold til planlovens § 35, stk. 1, som er den primære bestemmelse for landzoneadministration, og planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, der fastlægger nævnets kompetence.

Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte projekt var i strid med planlovens formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Der var tale om nybyggeri til etablering af et ikke-primært erhverv, som som hovedregel bør placeres i byzone. Desuden bemærkede nævnet, at placeringen var inden for skovbyggelinjen, hvor naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1 generelt forbyder bebyggelse inden for 300 meter fra skove, medmindre der er meddelt landzonetilladelse efter naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5. Hensynet til skoven som landskabselement og levested for planter og dyr skulle varetages.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet lagde endvidere vægt på, at den ansøgte placering lå i det åbne land, uden for kommuneplanens rammer og i et område, der ikke var planlagt til erhvervsformål. Endelig indgik hensynet til at undgå uønsket præcedens i lignende sager i nævnets vurdering. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, da nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.