Ophævelse og hjemvisning i sag om bortfald af tilsagn om tilskud til miljøteknologi

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om at lade et tilsagn om tilskud til miljøteknologi bortfalde og udelukke klageren fra lignende ordninger i to år. Baggrunden var en ansøgning fra 2014 om tilskud til en foderblander, hvor der blev meddelt tilsagn i 2015.

Uoverensstemmelser i dokumentation

Ved anmodning om slutudbetaling i 2017 opstod der tvivl om de reelle udgifter. Landbrugsstyrelsen konstaterede uoverensstemmelser mellem prisen i det oprindelige tilbud, fakturaerne og en efterfølgende fremsendt ordrebekræftelse. Ordrebekræftelsen afslørede desuden, at en brugt maskine var indgået i handlen som en del af betalingen, hvilket er en naturalydelse, der ikke er tilskudsberettiget.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen vurderede, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger og fremsendt falsk bevismateriale for at opnå uberettiget støtte. På den baggrund traf styrelsen afgørelse om bortfald af tilsagnet, udelukkelse fra at søge lignende tilskud i 2021 og 2022, og indgav en politianmeldelse. Klageren afviste at have afgivet falske oplysninger og påklagede afgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Vurdering af "falsk bevismateriale"

Nævnet fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren havde leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå støtte, som defineret i artikel 35, stk. 6, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014. Nævnet definerer falsk bevismateriale som materiale, der enten er forfalsket eller indeholder faktuelt usande oplysninger. Selvom der var uoverensstemmelser i de fremsendte dokumenter, var de udstedt af forhandleren og ikke i sig selv forfalskede. Dokumentationen gjorde det muligt at få et retvisende billede af handlen.

Nævnet vurderede, at sagsforløbet mere bar præg af uklarhed og uheldige forhold hos klageren end et bevidst forsøg på svig. Da bortfald af tilsagn og udelukkelse er en meget indgribende sanktion, kræves der et sikkert grundlag, hvilket nævnet ikke fandt var til stede.

Bemærkninger til fornyet behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet påpegede, at Landbrugsstyrelsen ved den fornyede behandling af sagen bør genoverveje fastsættelsen af de tilskudsberettigede udgifter. Nævnet bemærkede også, at den korrekte hjemmel for at udelukke udgifter i form af naturalydelser er Bekendtgørelse om tilskud til investering i miljøteknologi i visse jordbrugsbedrifter § 12, nr. 7, og ikke § 12, nr. 9, som styrelsen havde henvist til.