Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om påbud vedrørende retablering af grøfter i Fredensborg Kommune

Sagen omhandler Fredensborg Kommunes påbud af 25. april 2019 om retablering af to grøfter på matr. nr. [F1] og [F2]. Kommunen modtog en henvendelse om, at en vandførende grøft var blevet sløjfet på klagers matrikler. Klageren har dog forklaret, at der ikke har været grøfter på stedet, men derimod plovfurer efter dybdepløjning, og at han alene har fjernet et læhegn. Klageren anførte desuden, at selv hvis der var tale om grøfter, var de ikke omfattet af Vandløbslovens § 2, stk. 2, da klageren er den eneste, der afvander til dem. Klageren påpegede også, at klagefristen skulle ses bort fra, da påbuddets klagevejledning fejlagtigt angav, at der ikke var klagemulighed.

Kommunens vurdering og påbud

Fredensborg Kommune vurderede ud fra luftfotos fra 1960-2018 samt gamle målebordsblade, at der lå to grøfter på stedet. Den sydlige grøft lå på matr. nr. [F1] og [F2], mens den nordlige grøft lå på matr. nr. [F1] og [F3] (Vejdirektoratets matrikel). Kommunen anså sløjfningen af grøfterne som en regulering efter Vandløbslovens § 16, der krævede tilladelse efter Vandløbslovens § 17. Desuden mente kommunen, at klageren havde ændret vandets naturlige afløb i strid med Vandløbslovens § 6, stk. 1. Kommunen fastholdt, at grøfterne var omfattet af vandløbsloven, da de forløb på mere end én ejendom, og at de modtog vand fra flere matrikler.

Nye oplysninger og klagers indsigelser

Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om yderligere oplysninger, herunder om grøfternes præcise placering, afvandingsforhold og tilslutning til andre vandløb. Fredensborg Kommune fremlagde yderligere historiske luftfotos og fastholdt, at grøfterne var for brede til at være plovfurer. Klageren fastholdt dog, at luftfotos var utydelige, og at der var tale om plovfurer. Klageren oplyste desuden, at der ikke var rørføring mellem grøfterne eller til Nivå. Kommunen vurderede, at overfladeafstrømningen fra matr. nr. [F4] nu løb over klagers matrikler, da grøften ikke længere opsamlede vandet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fredensborg Kommunes påbud af 25. april 2019 om retablering af to grøfter og hjemviser sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Prøvelse af klagen

Nævnet fandt, at klagen ikke kunne afvises, selvom påbuddet var meddelt efter Vandløbslovens § 54 a, da nævnet kan prøve, om der foreligger et ulovligt forhold. Nævnet lagde vægt på, at påbuddet rettelig skulle have været meddelt efter Vandløbslovens § 54, da det omhandlede genoprettelse af en tidligere tilstand. Desuden var klagevejledningen mangelfuld, idet den fejlagtigt oplyste, at der ikke var klageadgang, hvilket suspenderede klagefristen i henhold til Forvaltningslovens § 25, stk. 1. Nævnet fandt heller ikke hjemmel i vandløbsloven til at afvise klagen på grund af en indledt straffesag.

Officialprincippet og begrundelseskravet

Nævnet vurderede, at de omhandlede terrænformationer var grøfter og ikke plovfurer, baseret på luftfotos og gamle målebordsblade. Dog fandt nævnet, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om grøfterne var omfattet af Vandløbslovens § 2, stk. 1. Kommunen havde ikke dokumenteret grøfternes udløb eller deres vandførende/vandopsamlende funktion, ligesom det var udokumenteret, at flere end en enkelt person havde interesse i grøfterne, jf. Vandløbslovens § 2, stk. 2.

Nævnet fandt desuden, at påbuddet var utilstrækkeligt begrundet i forhold til Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1, da det ikke indeholdt en redegørelse for, hvordan sløjfningen af grøfterne havde ændret den overfladiske afstrømning. Nævnet bemærkede, at det ikke i sig selv er i strid med Vandløbslovens § 6, stk. 1 at føre overfladeafstrømning længere ind på egen ejendom, og at kommunen ikke havde undersøgt, om vandet blev ført videre til andre ejendomme.

Nævnets øvrige bemærkninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Fredensborg Kommune ved fornyet behandling skal være opmærksom på matrikelkortets vejledende karakter ved fastsættelse af grøfternes geografiske placering i forhold til matrikelgrænserne, især da klageren kun kan påbydes at berigtige forhold på egen ejendom, jf. Vandløbslovens § 59 a. Nævnet anbefalede også, at kommunen overvejer at indhente vandsynsprotokollen fra motorvejsopførelsen for at afklare grøfternes skæbne.