Afgørelse om nedsættelse af grundbetaling, grøn støtte og ø-støtte for 2017

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 5. juli 2021, som nedsatte klagerens grundbetaling, grøn støtte og ø-støtte for 2017. Nedsættelsen skyldtes konstaterede arealafvigelser på klagerens bedrift i Samsø.

Baggrund for sagen

Klageren ansøgte den 12. april 2017 om grundbetaling, grøn støtte og ø-støtte til 30,55 ha. En fysisk kontrol udført af Landbrugsstyrelsen den 29. august 2017 afslørede overtrædelser på mark nr. 10 og mark nr. 12. Disse overtrædelser førte til en samlet overanmeldelse på 0,43 ha for både grundbetaling og ø-støtte.

Konstaterede overtrædelser

Kontrollen identificerede flere problemområder:

• Mark nr. 10: Et delareal på 0,01 ha var permanent oplagret med grene, og 0,02 ha manglede en 4 meter bred passage til et andet støtteberettiget areal, samtidig med at det var mindre end 0,30 ha. En efterkontrol den 7. november 2017 viste yderligere, at 0,02 ha af marken ikke var slået eller afgræsset i den krævede periode.
• Mark nr. 12: Et delareal på 0,02 ha fremstod ikke som landbrugsareal, da det var slået så hyppigt, at landbrugsdriften var hæmmet. Desuden var to delarealer på hver 0,22 ha mindre end 0,30 ha og uden sammenhæng med et andet støtteberettiget areal.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen traf den 5. juli 2021 en ny afgørelse efter Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemvisning af en tidligere afgørelse. Styrelsen fandt en arealafvigelse på 0,44 ha og nedsatte udbetalingsgrundlaget til 30,03 ha. Hjemlen for nedsættelsen var artikel 18, stk. 6, i forordning (EU) nr. 640/2014.

Styrelsen opdelte mark nr. 10 i mark nr. 10 og 10a, da en græspassage var mindre end 4 meter bred, hvilket gjorde den nordøstlige del (mark nr. 10a) ikke-sammenhængende. Mark nr. 10a blev nedskrevet med 0,02 ha, da den var under 0,30 ha, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 16, stk. 1.

Mark nr. 10 blev yderligere nedskrevet med 0,01 ha grundet oplagring af grene, der hæmmede landbrugsdriften, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 19, jf. artikel 32, stk. 2, litra a, og stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013. Yderligere 0,02 ha blev nedskrevet, da aktivitetskravet ikke var overholdt, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 23, jf. artikel 4, stk. 1, litra h, og artikel 32, stk. 2, litra a, og stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Hele mark nr. 12 blev nedskrevet, da den var opdelt af en udyrket græspassage, der fremstod som en gangsti med rekreativt formål, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 19. De to delarealer på 0,22 ha hver, som lå på hver side af passagen, blev underkendt, da de ikke udgjorde et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 16, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at:

• Klageren var i tvivl om den faktiske størrelse af mark nr. 10 og havde bestilt en landmåler.
• Landbrugsstyrelsen havde vurderet plantedækket på mark nr. 12 uden at tage hensyn til markens dårlige bonitet.
• Mark nr. 10a udgjorde tilkørslen til mark nr. 10 og var blevet slået inden for fristen.
• Klageren mente, at mark nr. 10 udgjorde 0,40 ha efter fradrag af sivbevokset areal og grenbunke, og at styrelsen havde nedskrevet marken gentagne gange grundet dens trekantede form og fradragsarealer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 5. juli 2021 om nedsættelse af grundbetaling, grøn støtte og ø-støtte for 2017. Nævnet har begrænset sin prøvelse til klagerens overholdelse af kravene under grundbetalingsordningen på mark nr. 10 og 12 i støtteåret 2017, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Vurdering af Mark nr. 10

Nævnet fandt, at 0,06 ha af mark nr. 10 ikke var støtteberettiget. Dette skyldtes, at 0,01 ha var væsentligt hæmmet af oplagring af grene, og 0,02 ha ikke opfyldte aktivitetskravet, da græsset ikke var slået eller afgræsset, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 19, stk. 2, 1. pkt. og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 23, stk. 1.

Mark nr. 10 blev yderligere nedsat med arealet af mark nr. 10a (0,02 ha), da denne del ikke var sammenhængende med mark nr. 10 og var mindre end 0,30 ha, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 16, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klageren selv havde anmeldt mark nr. 10 med 0,39 ha, og at klagerens egen opmåling med favnmål ikke kunne ændre dette.

Vurdering af Mark nr. 12

Nævnet fandt, at hele mark nr. 12 på 0,46 ha ikke var støtteberettiget. Dette skyldtes, at en passage imellem to dele af marken var slået så hyppigt, at den lignede en gangsti og havde et rekreativt formål, hvilket betød, at den ikke udgjorde et landbrugsareal med landbrugsaktivitet, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 19, stk. 1 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 23, stk. 1.

De to delarealer på hver 0,22 ha, som lå på hver sin side af græspassagen, udgjorde ikke et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 16, stk. 1. Nævnet afviste klagerens argument om markens dårlige bonitet, da klageren som støttemodtager har en skærpet forpligtelse til at opfylde betingelserne for landbrugsaktivitet.