Afslag på genoptagelse af sag om spildevandstilladelse for [V1], Rødovre

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en anmodning om genoptagelse af en klagesag vedrørende Rødovre Kommunes afgørelse af 20. december 2017. Denne afgørelse omhandlede en tilladelse til tilslutning af spildevand fra en bilvaskehal beliggende i Rødovre.

Rødovre Kommunes oprindelige tilladelse

Rødovre Kommune meddelte tilladelsen med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 30, stk. 1. Kommunen vurderede, at der var behov for at revidere virksomhedens eksisterende tilslutningstilladelse fra 2005 for at sikre tidssvarende og tilstrækkelige vilkår for udledning af processpildevand.

Kommunen fastsatte kravværdier for analyseparametre i spildevandet som koncentrationer. Baseret på Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, blev kravværdien for kobber ændret fra 200 µg/l til 500 µg/l. Spildevandsprøver fra 2017 viste, at alle værdier, undtagen kobber, lå under de vejledende kravværdier, og kobber lå under den nye grænseværdi på 500 µg/l.

Virksomheden blev indplaceret på kontrolniveau 1, hvilket medfører to årlige prøver, da der var tale om en virksomhed med en afledt mængde spildevand på under 4.000 m³/år og et indhold af tungmetaller omkring eller over kravværdierne. Der blev også fastsat vilkår om analyser for mineralsk olie, suspenderet stof, DEHP, COD og tungmetallerne cadmium, bly, kobber og zink.

Miljø- og Fødevareklagenævnets første afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 8. juni 2021 Rødovre Kommunes afgørelse med ændring. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vilkår om koncentrationskrav, da disse var i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 og baseret på konkrete spildevandsprøver. Nævnet overlod dog vurderingen af, om koncentrationskrav skulle suppleres med mængdekrav, til kommunen.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte krav om analyser af COD, BOD og suspenderet stof, da disse var miljømæssigt begrundede og nødvendige for at belyse spildevandets sammensætning og anlæggets funktion. Endvidere blev kravet om to årlige prøver opretholdt, især da kobber var til stede i spildevandet over den vejledende grænseværdi.

Anmodning om genoptagelse

Virksomhedens ejer og dennes brancheorganisation anmodede den 24. august 2021 om genoptagelse af klagesagen. Anmodningen baserede sig på flere punkter:

• Tilsidesættelse af vejledninger: Miljø- og Fødevareklagenævnet havde angiveligt tilsidesat Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 og Miljøstyrelsens vejledning nr. 42/2020 om paradigmer for tilslutningstilladelser uden saglig begrundelse og i strid med proportionalitets- og ligebehandlingsprincippet. Det blev anført, at vejledning 42/2020 bør følges tæt, medmindre kommunen konkret og miljømæssigt sagligt begrunder fravigelse.
• Kontrolniveau: Anlægget burde indplaceres under kontrolniveau 0 (engangskontrol) i stedet for niveau 1 (to årlige prøver), da det er et svanemærket biologisk renseanlæg, der ikke anvender A- eller B-stoffer.
• Mængdekrav: Der burde fastsættes mængdekrav ud over koncentrationskrav, da koncentrationskrav ikke giver et retvisende billede af udledningen af kobber for vaskehaller med recirkulering, idet vandreduktion medfører højere stofkoncentration.
• Analyser for COD/BOD og suspenderet stof: Krav om disse analyser blev anset for at være uden miljømæssig eller saglig begrundelse, da anlægget er svanemærket og ikke anvender skadelige stoffer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnet fastslog, at en myndighed kun er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, der med en vis sandsynlighed kunne have ændret sagens udfald, eller hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen, eller hvis der er væsentlige nye retlige forhold.

Nævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

Nævnet fandt, at anmodningen ikke påviste fejl i sagsbehandlingen, nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, eller nye retlige forhold, der kunne begrunde en genoptagelse.

• To årlige prøver: Nævnet fastholdt sin vurdering af kravet om to årlige prøver. Der var ikke fremkommet nye faktiske oplysninger om virksomhedens driftsforhold, og anmodningen omhandlede forhold, der allerede var indgået i nævnets overvejelser. Nævnet bemærkede, at de af anmoder omtalte afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, truffet med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 3, ikke var sammenlignelige, da den aktuelle sag var truffet med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 30 og baseret på konkrete spildevandsprøver.
• Mængdekrav vs. koncentrationskrav: Nævnet gentog, at det allerede havde taget stilling til, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Rødovre Kommunes fastsatte koncentrationskrav, da kommunen havde hjemmel til dette og baserede sig på sit kendskab til anlægget og spildevandsprøver. Nævnet fastholdt, at det er førsteinstansen, der skal vurdere, om koncentrationskrav skal suppleres med mængdekrav.
• Analyser for COD/BOD og suspenderet stof: Nævnet fandt ingen nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning vedrørende virksomhedens driftsforhold. Oplysninger om virksomhedens løbende opfølgning af rensningsanlæggets effektivitet via interne driftsparametre ville ikke med en vis sandsynlighed have ændret sagens resultat.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.