Stadfæstelse af afslag på dispensation til nedlæggelse af beskyttet dige ved ridecenter

Sagen omhandler en klage over Stevns Kommunes afslag på dispensation til at nedlægge et beskyttet jorddige. Digeet er placeret mellem to ridehaller på en ejendom, der fungerer som ridecenter.

Ansøgning og begrundelse

Ejeren af ridecentret ansøgte om at fjerne en del af diget for at forbedre adgangsforholdene til en nyopført ridehal. Begrundelsen var, at den smalle passage mellem diget og hallen skabte vanskeligheder og potentielt farlige situationer for ryttere, heste og især for brugere med fysiske handicap. Klageren argumenterede desuden for, at diget havde mistet sin landskabelige og kulturhistoriske værdi, da det var klemt inde mellem de to store bygninger og udsat for slid fra færdsel.

Kommunens afgørelse

Stevns Kommune meddelte afslag på nedlæggelse af diget, men gav dispensation til et gennembrud på 4 meter. Kommunen lagde vægt på, at diget er et ejerlavs- og sognedige med høj kulturhistorisk værdi, da det er en del af en gammel og intakt digestruktur, der markerer historiske administrative skel. Diget er desuden udpeget som en biologisk spredningskorridor i kommunens Grønt Danmarkskort. Kommunen henviste til, at driftsmæssige hensyn ifølge praksis ikke udgør et "særligt tilfælde", der kan begrunde en dispensation efter Museumsloven § 29 j, stk. 2. Det blev også fremhævet, at den gældende lokalplan, som muliggjorde udvidelsen af ridecentret, specifikt foreskriver, at diget skal respekteres.

Klagerens argumenter

I klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet blev det anført, at kommunen burde have forudset adgangsproblemerne, da de godkendte placeringen af den nye ridehal tæt på diget. Klageren fastholdt, at diget ikke længere havde nogen reel værdi og at den tilbudte åbning på 4 meter var utilstrækkelig. Subsidiært blev der anmodet om fjernelse af en 60 meter lang strækning af diget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Stevns Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til nedlæggelse af det beskyttede dige.

Nævnets retlige grundlag og vurdering

Nævnet har behandlet sagen efter reglerne i museumsloven, herunder forbuddet mod at ændre tilstanden af beskyttede diger i Museumsloven § 29 a, stk. 1. Dispensation fra dette forbud kan kun gives i "særlige tilfælde", jf. Museumsloven § 29 j, stk. 2. Denne bestemmelse fortolkes restriktivt, og driftsmæssige eller rekreative interesser er normalt ikke tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation.

Nævnet er enig med kommunen i, at diget har en høj kulturhistorisk værdi som et ejerlavs- og sognedige, der er en del af en større historisk landskabsstruktur. De af klageren anførte hensyn til adgangsforhold og brug af ridecentret udgør ikke så væsentlige samfundsmæssige interesser, at de kan tilsidesætte de stærke bevaringsinteresser, der er knyttet til diget.

Nævnet bemærker, at det af lokalplanen for området klart fremgår, at diget skulle respekteres, og at opførelsen af ridehallen ikke i sig selv ændrer digets bevaringsværdi. Derudover er der allerede et eksisterende gennembrud i diget på 13 meter, som giver adgang mellem hallerne, og andre adgangsmuligheder til den nye hal er ikke udelukkede. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse.