Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om støj fra kunstgræsbane i Herlev

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf oprindeligt afgørelse den 19. december 2017 om at stadfæste Herlev Kommunes påbud af 12. december 2016 vedrørende brugstider for en kunstgræsbane på [A1], Herlev. En gruppe omboende, repræsenteret ved advokat, anmodede efterfølgende nævnet om at genoptage klagesagen.

Begrundelse for genoptagelse

De omboende begrundede anmodningen om genoptagelse med påstande om sagsbehandlingsfejl, nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning og nye retlige forhold. De fremhævede, at sagens udfald ville have været anderledes, hvis Miljøstyrelsens kunstgræsbanevejledning fra 2018 og det tilknyttede høringsnotat af 19. december 2017 havde været kendt. Specifikt anførte de, at vejledningen præciserer, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomheder skal anvendes for kunstgræsbaner, hvilket ville betyde, at et støjniveau på 50-55 dB(A) ikke er acceptabelt i weekender og aftentimer, hvor grænseværdien er lavere.

De omboende påpegede også, at faktiske oplysninger om banens beliggenhed var ukendte, herunder at banen ligger i højere terræn end boligerne, at boligerne ikke har 1. sal som forudsat i støjnotatet af 15. april 2015, og at beboelse syd for banen også påvirkes af støj. De mente, at beregningerne ikke tog højde for støj fra tilskuere, dommerfløjt, spil op ad hegn og traktor samt antallet af spillere.

Endvidere anførte de, at nævnet burde have foretaget en intensiveret prøvelse af kommunens vurdering af støjreducerende tiltag, herunder støjafskærmning. De fremhævede, at beregninger ikke var foretaget for støjafskærmning tæt på boligerne. De mente også, at påbuddet reelt ikke begrænsede brugstiden, og at klubbens medlemstal og aktivitetsniveau var steget betydeligt.

Herlev Kommune bemærkede i forbindelse med genoptagelsen, at Miljøstyrelsens kunstgræsbanevejledning ikke var gældende på tidspunktet for nævnets oprindelige afgørelse. Kommunen fastholdt, at deres afgørelse var i overensstemmelse med vejledningen, og at støjberegningerne var retvisende, idet en stigning i medlemstal ikke nødvendigvis betød en mere intensiv udnyttelse af banen end den maksimale udnyttelse, der var forudsat i støjnotatet.

Den oprindelige klage

Den oprindelige klage til Natur- og Miljøklagenævnet (senere Miljø- og Fødevareklagenævnet) vedrørte primært støjgener. Klager anførte, at påbuddet om brugstider ikke tilstrækkeligt begrænsede støjgenerne, og at aktivitetsniveauet var steget markant efter etableringen af kunstgræsbanen. Klager påpegede, at støjberegningerne var utilstrækkelige, da de ikke inkluderede alle støjkilder som tilskuere og højtalere. Derudover blev der klaget over støj fra vedligeholdelse, uorganiserede brugere, et ulovligt stålhegn, mangler ved VVM-screening, sundhedsskadeligt gummi, lugt og overfladevand.

Miljø- og Fødevareklagenævnets oprindelige afgørelse (2017)

Nævnet stadfæstede Herlev Kommunes påbud. Nævnet fandt ikke grundlag for at anfægte støjberegningerne og vurderede, at Kløvermarksrapportens konklusioner om kildestyrker kunne anvendes. Nævnet bemærkede, at støjvejledningen primært vedrører virksomhedsstøj, og at støj fra idrætsudøvelse ikke umiddelbart kan sammenlignes, hvorfor vejledningens grænseværdier ikke direkte fandt anvendelse. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af støjreducerende tiltag. Klagepunkter vedrørende uorganiserede brugere, VVM-screening, gummi, overfladevand og byggelovgivning blev ikke behandlet, da de enten lå uden for nævnets kompetence eller den påklagede afgørelses omfang.

Sagens oplysninger og støjberegninger

Kunstgræsbanen, taget i brug i juni 2016, er beliggende ved [F1] i Herlev. Et støjnotat fra 15. april 2015, baseret på Kløvermarksrapporten, forudsatte fuld udnyttelse af banen og beregnede støjniveauer for både stueetage og 1. sal ved rækkehusene nord for banen. Beregningerne viste en støjbelastning på op til 51 dB(A) ved de nærmeste naboer, hvilket indebar en overskridelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på 6 dB(A) i dagperioden og 11 dB(A) i aftenperioden, lørdag eftermiddag og søn- og helligdage. Notatet konkluderede, at en 3 meter høj støjskærm langs banen ville have begrænset effekt, men at lokal afskærmning ved haverne kunne være mere effektiv.

Herlev Kommunes påbud af 12. december 2016 fastsatte specifikke brugstider for kunstgræsbanen og begrænsede brugen af højtalere. Kommunen lagde vægt på foreningslivets betydning, at banen ikke udnyttes fuldt ud i weekender, at støj fra fodboldbaner ikke kan sammenlignes med virksomhedsstøj, og at en støjskærm ville have begrænset effekt. Kommunen vurderede, at de mest hensigtsmæssige foranstaltninger var begrænsninger af brugstid og højttalerbrug.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har besluttet at genoptage behandlingen af klagesagen og har herefter truffet afgørelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.

Væsentlig støjulempe

Nævnet konstaterede, at kunstgræsbanen giver anledning til en væsentlig støjulempe, da det beregnede maksimale støjniveau på 51 dB(A) overskrider de vejledende støjgrænser i Miljøstyrelsens støjvejledning med op til 11 dB(A) i aftenperioden. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte Herlev Kommunes vurdering af støjberegningerne i forhold til områdets topografi, bygningshøjder, Kløvermarksrapportens kildestyrker, intensiveret brug af banen eller støj fra vedligeholdelse.

Støjdæmpende foranstaltninger

Nævnet fandt, at Herlev Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af mulighederne for støjdæmpning, inden kommunen traf afgørelse om brugstider. Dette blev anset for en væsentlig mangel. Nævnet lagde vægt på, at omkostningerne ved at opstille en 3 meter høj støjskærm ikke var undersøgt, ligesom omkostningerne eller effekten af lokal støjafskærmning ved støjbelastede boliger i området heller ikke var undersøgt.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Herlev Kommunes afgørelse af 12. december 2016 om påbud om brugstider til kunstgræsbanen og hjemviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Ved den fornyede behandling skal Herlev Kommune, med udgangspunkt i de foranstaltninger Kløvermarksrapporten og kunstgræsbanevejledningen nævner, på baggrund af et tilstrækkeligt oplyst grundlag, foretage en vurdering af, hvilke tiltag der er proportionale for at nedbringe støjgenerne, særligt muligheden for at opstille lokal støjafskærmning ved støjbelastede boliger i området, og omkostningerne herved.

Afgørelsen erstatter Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse af 19. december 2017 og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1.